Ål

Ål
Foto: Scanpix

Udvalgets begrundelse

Ål ( Anguilla anguilla ) er kendt for sin omkring 5000 km lange gydevandring. Den gyder i Sargassohavet, og larverne driver med Golfstrømmen tilbage mod Europa, hvor de som små gennemsigtige ”glasål” søger ind på lavt vand og videre op i små og større vandløb. Her forvandles de til gulål og vokser op. Når de kønsmodnes forvandles gulålene til blankål. Ålen har stor betydning for både kommercielle og rekreative fiskere i Danmark. Ålen er nu under optagelse på den nationale rødliste på grund af et dramatisk fald i bestanden over de sidste 30 år.

Oplev den i naturen

Du kan opleve ålen langs de danske kyster, hvor rusefiskerne fanger dem i åleruser, ålen trækker fra kysterne op gennem vandløbene og ind i søerne, hvor de lever. Ålen er almindelig i Danmark men på tilbagegang. Du oplever bedst ålen i et af Danmarks mange akvarier.

Fakta og materialer

  • Den store Danske: Ål
  • Atlas om ferskvandsfisk
  • På Naturstyrelsens arealer er der søer og vandløb hvor du kan fiske gratis eller mod betaling .
  • Naturhistorisk Museum: Kanon-arterne
  • Download foto af ål (Foto: Scanpix, må kun benyttes til undervisningsformål i skolers og institutioners eget regi)