Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Våbentyper

Der anvendes fem forskellige våbentyper til jagt: haglbøsse, jagtriffel, salonriffel, luftgevær og bue.

Et haglgevær er forsynet med løb, der er glatte indvendigt og er beregnet til ammunition, der er ladet med et stort antal runde hagl, der er fremstillet af relativt tunge og bløde metaller. Et haglgevær er primært beregnet til at skyde vildt i bevægelse og kan ikke betegnes som et præcisionsvåben. Det er ”kun” effektivt dræbende ud til en afstand mellem 15 og 30 meter afhængig af vildtart og patron.

Jagtriffel, salonriffel, luftbøsse og bue kan betegnes som præcisionsvåben, som er beregnet til at skyde med én kugle(projektil) / ét hagl / én pil, og for jagtriflers vedkommende er disse dræbende ud til meget stor afstand – langt større, end det er menneskeligt muligt at udnytte træfmæssigt forsvarligt.

Haglbøsse

Den mest anvendte haglbøsse til jagt er den dobbeltløbede ” hammerless ”, hvor hanerne (slagstykkerne) er indbygget i låsen, i modsætning til hanebøssen, hvor de sidder udvendigt. Hammerlessvåbenet er et knæklåsvåben, hvor hanerne spændes, når bøssen åbnes. I det følgende vil det primært være denne haglbøssetype, der beskrives. Hanebøsser anvendes sjældent i dag. Der er dog af nostalgiske grunde en stigende interesse for hanebøsser, men det kræver rutine og omtanke at anvende disse til praktisk jagt.

Hvis du vil se hvordan jagt med haglbøsse foregår, se her:

Løbene

Den dobbeltløbede haglbøsses løb kan ligge ved siden af hinanden i det vandrette plan og betegnes da side ved side eller mere almindeligt med den engelske betegnelse side by side . Løbene kan også være anbragt ovenpå hinanden - over and under .

Låsen

Haglbøssens lås kan være indrettet på forskellig måde. De to låsetyper, der anvendes mest her i landet, er kasselås og sidelås . De anvendes både i side by side og over and under modeller. Begge låsetyper er knæklåse, hvor lukke-, slag-, aftrækker- og sikringsmekanismen er indbygget i selve låsen, der betegnes baskylen .

Lukkemekanismen

Ved begge låsetyper åbnes bøssen ved hjælp af toplukkenøglen , der sidder øverst på baskylen i forlængelse af sigteskinnen. Ved at dreje toplukkenøglen påvirkes lukkesystemet, så bøssen kan åbnes - knækkes. Deraf kommer betegnelsen knæklås. Når bøssen åbnes, vippes løbene væk fra baskylen. Denne bevægelse sker omkring hovedbolten , der også kaldes for tværbolten.

Aftrækkerne

Aftrækkerne/aftrækkeren sidder på undersiden af baskylen og er beskyttet af aftrækkerbøjlen. Aftrækket skal stå tilpas hårdt. D.v.s. aftrækkeren skal først udløse slagmekanismen ved et tryk påca. 2 kg. Står aftrækket så skud udløses ved et tryk på 1,5 kg eller derunder, er der fare for, at et skud kan gå i utide. Modsat må aftrækket heller ikke stå så hårdt, at det virker generende ved skydningen. Aftræksvægten kan efterprøves med en fjedervægt eller en plastpose, der fyldes med vand.

Patronudtrækkeren

På dobbeltløbede haglbøsser trækker patronudtrækkeren patronerne lidt ud af kamrene, når bøssen åbnes. patronernes krave hviler mod patronudtrækkerens kant, så patronerne er lette at få fat i ved afladning. Haglbøsser kan også være forsynet med ejektor, der er en automatisk patronudkaster. Her bliver det afskudte patronhylster automatisk kastet ud af kammeret, når bøssen åbnes, hvilket giver mulighed for en hurtigere og lettere genladning. Hvis der kun skydes ét skud, vil kun det afskudte patronhylster blive kastet ud, da patronudkasteren er todelt. Ejektorens udkastermekanisme sidder oftest indbygget i forskæftet.

Sikringen

Sikringen (sikringsknappen) på dobbeltløbede haglbøsser er normalt anbragt bag toplukkenøglen. Den er udformet som en lille skydeknap, der kan stå i to stillinger. I bageste stilling er bøssen sikret. Skubbes sikringen frem, afsikres bøssen. Normalt har haglbøsser af side by side typen automatisk sikring , d.v.s., at sikringen automatisk glider tilbage i bagerste stilling, når toplukkenøglen påvirkes for åbning af bøssen. Bøssen er  derfor altid sikret før ladning, hvilket naturligvis er en stor sikkerhedsmæssig fordel. Haglbøssen skal altid afsikres så sent som muligt før skudafgivelse. Haglbøsser af over and under typen kan også være forsynet med automatisk sikring, men en del nyere bøsser, samt deciderede flugtskydningsbøsser er ikke forsynet med en automatisk sikring.

Skæftet

Haglbøssens skæfte (kolbe) fremstilles normalt af træ. Valnøddetræ er det foretrukne, da det bedst opfylder de krav, der stilles til et godt skæfte, nemlig styrke, sejhed og skønhed. Der findes flere forskellige skæftetyper, f.eks. engelsk skæfte med slank kolbehals, amerikansk skæfte , der er forsynet med pistolgreb og endelig kontinentalt skæfte , der både har pistolgreb og kindpude. Ved skydning med haglbøsse er det meget vigtigt, at skæftet passer til skytten. Skæftets længde og bøjning har afgørende betydning for, om bøssen passer (falder). passer skæftet til skytten, vil bøssen, når den føres op til skulderen - i anslag, ligge i en naturlig skydestilling med sigteskinnen ud for øjets sigtelinje. Haglbøsser fremstilles også med skæfter for linksskytter. At skyde links vil sige, at bøssen føres i anslag ved venstre skulder.

Til toppen af siden


Jagtriffel

Den mest anvendte riffel til jagt her i landet er den enkeltløbede repetérriffel af mausertypen med cylinderlås og magasin. Der er ikke fortaget større konstruktive ændringer, siden den tyske våbenkonstruktør Paul Mauser udviklede riflen til militært brug for godt 100 år siden.

Den enkeltløbede repetérriffel med cylinderlås og magasin er forsynet med en lås af mausertypen, hvor der skal tages ladegreb mellem hvert skud.

Video af riffeljagt

Riffelprøve

Låsen

I forlængelse af løbets bageste del sidder låsestolen. Heri er anbragt det bevægelige bundstykke, der kan føres frem og tilbage ved ladning og afladning. Låse af mausertypen er cylinderlåse. Cylinderlåsen har slagmekanismen(slagfjeder og slagstift) indbygget i det cylinderformede bundstykke, deraf navnet. Som en del af bundstykket, er der på siden fastgjort et ladegreb.

Magasinet

Under låsestolen sidder magasinet. Der findes flere forskellige magasintyper, som kan være faste eller aftagelige. Når der skal repeteres manuelt mellem hvert skud, er der ingen begrænsninger for, hvor mange patroner magasinet må indeholde, men normalt er det beregnet til 3-5 patroner.

Sikringen

Sikringen på en riffel er normalt anbragt bag på bundstykket eller på låsestolen. De fleste sikringer, der er anbragt på siden af låsestolen eller på kolbehalsen bag denne, sikrer kun aftrækket. Selve slagmekanismen bliver ikke sikret. Det gør den derimod med en vingesikring, der er anbragt bag på selve bundstykket. Normalt låser sikringen også bundstykket, så ladegrebet ikke kan lukkes op, når riflen er sikret.

Aftrækket

Det bedste aftræk til en jagtriffel er et godt direkte og justerbart aftræk uden frigang (”slæb”). Det bør være justeret til en aftræksvægt på mellem 1 og 11/2 kg. At aftrækket er direkte og uden frigang betyder, at aftrækkeren ikke giver sig, før den er påvirket af det tryk, den er justeret til, hvorefter skuddet udløses.

Riffelløbet

Jagtriflens løb betegnes også som pibe . Det er fremstillet af stål, der har en meget stor styrke. Under skudafgang udvikles der i riffelpiben et gastryk, der er ca. 5 gange så stort som trykket i et haglbøsseløb op til 5.000 kg/cm2. Riffelpiben er derfor også både tykkere og tungere end et haglbøsseløb.

Skæftet

Jagtriflens skæfte er normalt fremstillet af valnøddetræ ligesom haglbøssens skæfte, men det bliver mere og mere almindeligt at anvende kunststofskæfter og skæfter fremstillet af specialkrydsfinér. De moderne skæfter har den  fordel frem for traditionelle træskæfter, at de i mindre grad påvirkes af vind og vejr. Da riflen er et præcisionsvåben, kan selv små påvirkninger på piben fra skæftet medføre ændringer af træfpunktet, så piben bør ligge frit i skæftet, så der er ”luft” imellem. Skæftet kan enten være udført som halvskæfte , der afsluttes halvt ude på piben, eller som fuldskæfte , hvor skæftet går helt ud til mundingen af piben.

Sigtemidlerne

Riffelskydning er absolut præcisionsskydning. Derfor er det vigtigt, at riflen er forsynet med gode sigtemidler. Tidligere var mekaniske sigtemidler mest almindelige, f.eks. korn og kærv , hvor kornet er anbragt yderst ved mundingen og kærven bagerst på piben. Også diopter, der er et hulsigte med et hul bagerst ved låsen og en stolpe ved mundingen, blev anvendt. Den tekniske udvikling har i dag gjort sigtekikkerten dominerende som sigtemiddel på jagtrifler og salonrifler. Kikkerten er monteret på låsestolen eller piben, således at der er ca. 10 cm til skyttens sigteøje, når riflen er bragt i anslag ved skulderen.

Sigtekikkerten

Sigtekikkerten har den fordel frem for de mekaniske sigtemidler, at hele sigtebilledet befinder sig i samme optiske plan. Ved mekaniske sigtemidler skal øjet både kunne fokusere på målet, kornet og kærv/diopter, og det kan volde problemer, især for lidt ældre jægere. Desuden giver kikkertens forstørrelse skytten flere oplysninger om detaljer omkring målet. Sigtekikkerter fås både med fast og variabel forstørrelse. De fås også med forskellig lysstyrke, der bestemmes af objektivets diameter og af den optiske kvalitet. Sigtemidlerne kan være udformet forskelligt. En tommelfingerregel siger, at det er bedre at spare på riflen end på kikkert og montage, hvis det samlede budget er begrænset. Selv de billigste rifler på markedet opfylder de krav, man bør stille til præcision og aftræk, mens en billig kikkert kan give mange kvaler.

Til toppen af siden


Salonriffel

Betegnelsen salongeværer er en fællesbetegnelse for glatløbede salonbøsser og salonrifler. Det er våben, hvori der anvendes patroner, som er forsynet med randtænding. Salonbøssen er p.t . ikke lovlig til jagt i Danmark, da der ikke produceres lovlig ammunition, og den vil ikke blive yderligere omtalt.

Salonriflerne er i forhold til jagtriflerne, ladet med lette kugler og små krudtladninger. Salonriflerne er præcise,  nærmest rekylfri, og derfor meget behagelige at skyde med. Mundingsknaldet er moderat, men våbnene er ikke e effektive på meget længere afstand end 50-100 meter. Salonrifler anvendes primært til jagt på - og regulering af - kragefugle, duer og vildkanin. For kragefuglenes vedkommende bliver langt de fleste skud afgivet under regulering af rågeunger i rågekolonier i maj og juni. Desuden bliver salonrifler ofte anvendt til aflivning af f.eks. husmår eller mink, som er fanget i fælde. Salonriffelammunition er billig, og man kan derfor for små midler skyde mange skud. Det giver en god træning, der også kommer en til gode ved skydning med jagtriffel.

Almindeligvis er salonriflen ligesom jagtriflen forsynet med lås af mausertype og magasin, og de fungerer ligesom jagtriflen. Der findes enkeltskudssalonrifler uden magasin samt halvautomater og pumpgun-modeller. Ligesom haglbøsser og jagtrifler skal halvautomatiske salonrifler være plomberede, så de kun kan indeholde maksimalt to patroner. Kun ved regulering af rågeunger må halvautomatiske salonrifler, der kan indeholde mere end to patroner, anvendes. Salonriflens kaliber er .22, hvilket svarer til 5,6 mm. Der findes to typer salonrifler, .22 long rifle og .22 magnum. Kaliber .22 long rifle er langt den mest udbredte, og den kan anvende ammunition med forskellige hylsterlængder (.22 short og .22long rifle). Projektilerne består helt af bly og kan være med afrundet spids eller med ét hul i spidsen – hulspids/”hollow point”. Kaliber .22 magnum er et noget kraftigere våben med længere hylster og kappeklædt projektil.

Til toppen af siden


Luftgevær

De fleste luftbøsser er kal. .17 (4,5 mm). Disse er ikke lovlige til jagt, hvorimod der de senere år er kommet kraftigere luftbøsser på markedet. Disse er kal. .22 (5,5/5,6 mm) eller større, og har de en mundingshastighed (V0) på mindst 200 m/sek., er de lovlige til jagt på - og regulering af - ringduer, tyrkerduer og kragefugle samt til regulering af stære.

Drivmidlet i luftbøsser er ikke krudt, men luft. Luftbøsser støjer ikke meget, og sikkerhedsafstanden er lille, hvorfor de er velegnede til regulering af vildt i byområder. Løbet på en luftbøsse er forsynet med riffelgange for at øge præcisionen.

Bøsserne er konstrueret som:

  • Fjederluftbøsser,
  • Pumpeluftbøsser eller
  • Pneumatiske luftbøsser

Fjederluftbøsserne er enten fastløbsvåben med spændestang, hvor fjederen spændes med en integreret spændestang, der er uafhængig af løbet, eller løbsspændere, hvor løbet fungerer som spændestang for drivfjederen. Pumpe- og pneumatiske luftbøsser er af fastløbstypen. Her findes der ingen drivfjeder, men et trykkammer, der fyldes med komprimeret luft - enten ved hjælp af en pumpe eller en trykbeholder. Sidstnævnte kan være af engangstypen, der monteres på våbenet. Forsynes våbenet med en kikkert, skal denne være robust, da den påvirkes kraftigt, når fjederen udløses.

Projektilet – haglet - er oftest lavet helt af bly. Spidsen er enten kegleformet, flad eller afrundet.

En luftbøsse må aldrig smøres med mineralsk olie på de bevægelige dele, eller affyres uden hagl. Begge dele kan ødelægge våbenet.

Til toppen af siden


Bue

Der findes tre former for bue:

  • Langbuen – den klassiske flitsbue, som alle kender fra Robin Hood.
  • Recurve-bue – med de karakteristiske svaj, der kan minde om et cykelstyroverskæg. Buen er den olympiske konkurrencebue.
  • Compound-buen er mere avanceret, men er den nemmeste og bedste at betjene til jagt.

I Danmark er det primært Compound-buen der bruges til jagt.

For mere information:

MiljøDanmark 5/2006: Jagt med bue og pil i Danmark

For information om kurser og prøver:

Foreningen af danske buejægere

Til toppen af siden

Vidste du at

Der nedlægges årligt mellem 2,5 og 3 millioner stykker vildt i Danmark. Ca. 90 procent nedlægges med haglbøsse. Resten nedlægges med jagtriffel, salonriffel, luftgevær eller bue.

Ifølge loven om jagt og vildtforvaltning er det forbudt at anvende skydevåben, der ikke er i forsvarlig stand.

Jagt- og vildtforvaltningsloven