Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Jagtformer

I al den tid mennesket har eksisteret, har man drevet jagt og fangst på blandt andet pattedyr og fugle.

I Danmark er der gode jagtmuligheder. Det skyldes til dels, at vi har en meget afvekslende natur, og som følge heraf også et meget varieret dyreliv. Bestande af standvildt er i Danmark større end i mange af nabolandene. Fugle passerer desuden Danmark i stort tal, da vi er centralt placeret på deres trækrute til og fra yngleområderne i Skandinavien og Nordrusland. Der er i Danmark en rig tradition for at jage. Jagten drives i dag af et bredt udsnit af befolkningen.

Over tiden har mennesket udviklet tre former for jagt: at vente på vildtet, at drive vildtet og at opsøge vildtet.

At vente på vildtet

Denne form for jagt kaldes Anstandsjagt (eller Trækjagt). Anstandsjagt er en jagtform, hvor jægeren placerer sig et strategisk valgt sted for derefter at lade vildtet komme til sig. Jagten retter sig mod såvel trækkende fuglevildt som mod hjortevildt og ræv, og anvendelse af skjul eller skydeplatforme er udbredt i forbindelse med anstandsjagt, ligesom lokkefugle ofte anvendes i forbindelse med anstandsjagt på fugle.

Andejagt  

Andejagten omfatter overvejende jagt på svømmeænderne, der især jages ved søer, vandhuller og vandløb samt ved korn og stubmarker. Der nedlægges dog også en del dykænder ved vandløb og større søer. Ænder (og gæs) må jages fra november: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Trækket er normalt mest koncentreret i morgen- og aftentimerne, og som regel er morgentrækket bedst ved  fourageringspladserne og aftentrækket bedst ved hvilepladserne.

Inde i landet skydes de fleste ænder om aftenen, mens de på fiskeriterritoriet overvejende skydes i morgen- og formiddagstimerne. Vejret spiller en stor rolle ved andejagt, og i godt vejr flyver ænderne ofte højt, kredser længe og samles i større flokke, inden de går ned. På dage med hård vind med regn eller byger flyver ænderne lavt, og de går hurtigt ned. Skydningen virker ikke så forstyrrende på blæsende dage, så evt. tilflyvende ænder bliver ikke så let skræmt, og det virker desuden som om, at ænderne på blæsende dage kommer tidligere på aftentrækket, hvilket gør dem nemmere at se. Godt andejagtsvejr er altså, hvad ikke-jægere ville kalde dårligt vejr.

I forbindelse med trækjagt ved søer og vandhuller er det almindeligt, at der, for at tiltrække ænderne og for at fastholde trækket, udlægges foder til ænderne.

Ved trækjagt på markområder udnytter man, at ænderne gerne opsøger marker med lejesæd eller stubmarker for at parre sig. Især på hvede- og bygmarker kan der være gode jagtmuligheder i starten af jagtsæsonen.

Artsleksikon: Ænder  

Hjortevildt- og rævejagt 

Hjortevildt og ræv kan skydes på anstandsjagt ved f.eks. veksler i skov, ved moser, remiser eller gravkomplekser. Jagten baserer sig på, at jægeren kender vildtets vaner og opholdssteder og derved kan placere sig strategisk rigtigt i området. I bukkejagten kan man f.eks. bruge spor efter de territoriehævdende råbukke (fejninger, skrab m.v.) til at finde frem til, hvor de færdes.

Anbringer man sig et sådant sted, er der gode muligheder for at komme til skud. Det er meget vigtigt ved anstandsjagt, at man tager hensyn til vinden og anbringer sig i læsiden i forhold til vildtet, idet det ellers vil få færten af jægeren. Anstandsjagten har den store fordel, at vildtet normalt ikke bliver opmærksom på jægeren før skuddet. Dette gør, at der ofte er god tid til at vurdere situationen. Det giver jægeren mulighed for at vælge det rigtige stykke vildt og for at skyde til dyr i ro, hvilket selvfølgelig nedsætter risikoen for anskydninger.

Anstandsjagten på hjortevildt og ræv kombineres ofte med pürschjagt. Ræven kan skydes på anstandsjagt med riffel i det tidlige efterår på stubmarker og lignende steder, samt på frostklare morgener i december og januar (samt under regulering også i februar). Også langs strandbredder, som ræven tit afsøger for opskyllede fødeemner, kan det være givtigt at placere sig.

I forbindelse med anstandsjagt på hjortevildt og ræve anvendes ofte skydeplatforme, der har den fordel, at jægeren får bedre overblik, får sikrere skydning ved at skyde ned i jorden, samt mindsker risikoen for, at vildtet får færten af jægeren.

Artsleksikon: hovdyr

Artsleksikon: ræven

Kragejagt 

Jagten på krager og husskader drives bedst, når de om morgenen efter solopgang trækker fra sovepladserne til parringsområderne eller om eftermiddagen trækker tilbage til nattesædet. Morgentrækket kan vare til langt op ad formiddagen, mens aftentrækket er mere koncentreret. Hvor der findes let tilgængelig føde som f.eks. ved møddinger og lossepladser, kan jagten foregå hele dagen.

For at få de sky fugle på skudhold anvendes et kunstigt skjul, gerne en permanent kragehytte, hvis man råder over et sted, hvor kragerne har en fast trækrute. Ellers må man klare sig med et flytbart skjul, der camoufleres med sløringsnet eller med den naturlige vegetation på stedet. For både de stationære og de flytbare skjul er det vigtigt, at de falder så godt ind i omgivelserne som overhovedet muligt, og at de laves i god tid før jagten, så fuglene vænner sig til dem. Skjulene indrettes med ét eller flere skydehuller placeret i forhold til opsatte lokkemidler eller til trækruten.

For at lokke krager og husskader på skudhold kan man anvende en kunstig ugle eller evt. en udstoppet ugle eller en anden større rovfugl i kombination med nogle lokkekrager. Hverken ugle eller lokkekrager behøver at være særlig naturtro, så en kunstig ugle lavet af f.eks. kunststof eller kaninskind og forsynet med et par vinger fra f.eks. en sølvmåge og et par store tydelige øjne virker normalt fint. Lokkekragerne kan være af plastic, men et par udstoppede krager er bedre.

Krageuglen anbringes et lille bøsseskud fra skjulet, gerne i toppen af et udgået træ eller i et levende hegn e.l. og helst, så den er synlig fra stor afstand. Et par lokkekrager i et træ i nærheden eller evt. en død krage med nogle afrevne fjer på jorden øger virkningen. Især om vinteren kan man i stedet for krageuglen anvende en udstoppet ræv eller evt. blot et ræveskind, som lægges på jorden eller på sneen sammen med en død krage og nogle afrevne fjer.

For at tiltrække forbiflyvende kragers og husskaders opmærksomhed kan man ofte med held anvende et lokkekald.

At drive vildtet

Denne jagtform er den traditionelle form for jagt, hvor jægerne i grupper driver vildtet frem mod posterede skytter.

Klapjagt  

Klapjagt er en traditionel form for jagt, hvor vildtet ”klappes” (drives) frem mod i forvejen posterede skytter. Klapjagten var tidligere den gængse jagtform på godser og herregårde. Klapjagten er forbundet med en mængde traditioner, bl.a. brugte man tidligere elever fra den kommunale skole som klappere, men nu om dage, er klapperne oftest lokale jægere, der hjælper til under jagterne, mod at de belønnes med en ”slyngeljagt” sidst på sæsonen. I dag drives klapjagt overvejende på vildtrige terræner, fortrinsvis på øerne, og jagten retter sig overvejende mod fasaner, men også harer og agerhøns nedlægges på klapjagter, ligesom der også kan forekomme andre vildtarter som skovsneppe, gråand, ringdue og ræv på paraden.

Klapjagt afholdes normalt i november og december, og det er blevet ret almindeligt, at jagterne holdes som dagjagter, hvor en gruppe jægere køber et arrangement hos en professionel jagtudbyder.

Den traditionelle klapjagt drives normalt med 10-12 skytter, et passende antal klappere (ofte ca. 30) samt et antal apportører, der evt. er delt op i to grupper.

Jagten foregår ved, at klapperne med få meters mellemrum afdriver terrænet og med klaptræer eller stokke, der slås ned i kvasbunker o.l., driver vildtet frem til skytterne. Hunde anvendes normalt ikke i drevet.

Jagten styres af en jagtleder, der indleder dagen med en parole, og efterfølgende anviser skytterne deres poster.

På klapjager anvendes ofte jagtsignaler blæst på jagthorn. Dette er en gammel tradition, der bør bevares, både fordi signalerne er med til at sikre en praktisk og forsvarlig afvikling af jagten og fordi de er med til at sætte kulør på jagtdagen.

Som afslutning på en klapjagtdag bør der altid afholdes en vildtparade. Skytterne står foran vildtet mens klapperne tager opstilling bag vildtet, og jagtleder og hornblæser står på hver sin side. Deltagerne blotter hovedet, og lytter andægtigt til jagtlederen, der aflægger rapport om dagens resultat og takker for deltagernes indsats, og der blæses evt. over det nedlagte vildt inden dagen afsluttes med et ”jagt forbi”.

Drivjagt 

Ligesom klapjagten drejer drivjagten sig om, at vildtet drives frem til i forvejen posterede skytter, men i modsætning til klapjagten kan også driverne bære våben, og der skydes ofte i drevet. Drevet er gruppen af jægere, der driver vildtet frem. I modsætning til klapjagten er det endvidere almindeligt, at der benyttes hunde i drevet. Drivjagt kan gennemføres med ganske få jægere, men det mest almindelige er et antal deltagere på10-30, nogle gange flere. Deltagerne deles typisk i 2 hold, der skiftes til at stå for og til at gå igennem. De jægere, der har hunde med, kan fordeles på holdene eller gå igennem hele dagen.

Trykjagt 

Trykjagt drives oftest på hjortevildt og ræv, og jagten drives normalt med et begrænset antal deltagere, ofte 5-7 skytter og 1-2 drivere (trykkere). Ved denne jagtform drives vildtet ikke hårdhændet frem til skytterne, men ”trykkes” frem ved at 1 eller 2 ”trykkere” langsomt bevæger sig gennem terrænet, mens de banker lidt på træerne, fløjter lidt eller hoster eller rømmer sig. Herved føler vildtet sig ikke egentlig forfulgt, men på grund af den menneskelige tilstedeværelse bliver vildtet uroligt og forlader området ad de vante veksler. Trykjagt drives langt overvejende med riffel, men hvis den alene retter sig mod råvildt og ræv, kan haglbøssen anvendes.

Jagten koncentrerer sig om de tykninger, hvor hjortevildtet og ræven opholder sig om dagen, og trykket bør ske i medvind, så vildtet får færten af trykkeren men ikke af skytterne.

Hvis trykjagt skal lykkes, er det vigtigt, at ”trykkerne” har et nøje kendskab til terrænet, og véd, hvor dyrene færdes.

Trykjagt drives ofte sidst på sæsonen, hvor man derved har mulighed for at skyde de dyr, man ”mangler” fra efterårets drivjagter.

At opsøge vildtet

Betegnelsen pürschjagt stammer fra Tyskland og betyder ”listejagt” eller ”stille jagt”, og det er en jagtform, hvor jægeren lister rundt på terrænet, for at bringe sig på skudhold af vildtet.

Pürschjagt retter sig langt overvejende mod hjortevildtet. Især forbinder mange den med sommerjagten på råbukken, men også det at liste sig ind på en ræv eller på en skovdue i et træ kan betegnes som pürschjagt.

Pürschjagten er en udpræget enkeltmandsjagt, der stiller store krav til udøveren, som skal forsøge at måle sig med vildtets sanser, især lugtesansen og hørelsen.

Jægerens grundudstyr til pürschjagt består af en riffel med sigtekikkert, en god håndkikkert, gerne gummiarmeret, så den ikke støjer ved berøring med det øvrige udstyr, en kniv, samt beklædning, der i farvevalget svarer til naturen og som ikke knitrer eller på anden måde støjer ved berøring med vegetation eller udstyr. Fodtøjet bør være let og med så tynde såler, at man har god føling med skovbunden, så jægeren ikke uforvarende kommer til at træde på tørre grene o.l. som kan afsløre sin fremrykning.

Vejledninger

Gode råd både før, under og efter jagten.

Vejledning i trækjagt

Forud for jagten

  • Prøveskyd haglbøssen med forskellig ammunition og udvælg den patron, bøssen skyder bedst med.
  • Træn på lerduer, eksperimentér med skudafstandene og lær dine begrænsninger at kende.
  • Lær at skelne mellem gode og dårlige skudchancer. Vildtet skal træffes i vitale dele, dvs. forrest på kroppen. Vær forsigtig med bagskud og skrå bagskud navnlig til de større vildtarter.
  • Anskaf passende udstyr. Lokkefugle er en stor hjælp i forbindelse med de fleste former for trækjagt. De medvirker til, at vildtet kommer på forsvarligt skudhold og er samtidig en stor hjælp i forbindelse med vurdering af skudafstanden. Desuden kan man med lokkefugle få mere indflydelse på, at det skudte vildt falder, hvor det er nemt at opsamle.
  • Brug camouflage, f.eks. net og ansigtsmaske. Træn din hund op til et acceptabelt niveau.
  • Skyd aldrig på for lange hold.

På jagtdagen

Sikkerhed

  • Ved jagt fra båd skal man iagttage de gængse sikkerhedsregler i forbindelse med sejlads og være opmærksom på vind- og vejrforhold.
  • Er der andre jægere eller anden færdsel i området, skal man iagttage en sikkerhedsvinkel på mindst 40 grader.
  • Kun, hvor det sikkerhedsmæssigt er absolut forsvarligt, bør der afgives skud til fugle, der ligger på vandet.
  • Hvor der er risiko for rikochetter (også fra vand), skal man være ekstra forsigtig.
  • Husk: Alkohol, jagt og sejlads er en dårlig cocktail.

Anbefalede maksimale skudafstande:

  • Råvildt: 20 m
  • Ræv, gås: 25 m
  • Hare & øvrige arter: 30 m

Hensynet til vildtet

  • Jagten indebærer drab af vilde dyr. Hver enkelt jæger bør gøre sit yderste for, at drabet bliver så hurtigt og effektivt som muligt.
  • Er der flere jægere i området, bør man koordinere jagten, og frem for alt ikke kappes om at skyde først/mest.
  • Ved al haglbøssejagt: fra land og i rør- og sivbevoksninger (undtaget råvildt) skal egnet apporterende hund være til stede.
  • Sørg for ordentligt dækning i form af skydehul eller -skjul. Ved jagt fra båd/pram placeres denne, så den syner af mindst muligt og sløres hensigtmæssigt.
  • Lokkefugle udlægges strategisk, så skudafstandene ikke overstiger de anbefalede maksimale skudafstande for ænder og gæs.
  • Overhold de anbefalede maksimale skudafstande. Vent med at skyde til chancen er optimal. Indtrækkende ænder og gæs vil ofte kredse flere gange, før de beslutter sig for at gå ned. Vent med at skyde og nyd spændingen ved at lade dem komme på tæt hold.
  • Skyd kun andet skud, hvis du anskyder med det første skud, eller hvis chancen er bedre. Forsøg kun med dublé, hvis chancen er optimal. Ved anskydning, følg da vildtet med øjnene, så langt det lader sig gøre.
  • Fugle, der ikke ligger synligt forendt, bør apporteres straks.
  • Anskudt vildt bør altid prioriteres forud for evt. nye skudchancer.

Efter jagten

  • Tag vare på det skudte vildt på en etisk forsvarlig måde.
  • Vurdér jagten og din egen præstation. Gør patronforbruget op i forhold til antal nedlagt vildt. Tænk på, hvad der gik galt i de situationer, hvor skuddet ikke resulterede i en nedlagt fugl. Ligger patronforbruget over 3 pr. stykke vildt, bør du reducere skudafstandene og træne i at skyde bedre.
  • Vær ærlig: Har du bidraget til at forøge mængden af levende vildt med hagl i kroppen?

Lavet i samarbejde med  Danmarks Jægerforbund

 

Vejledning i riffeljagt

(PÜRCH, TRYKJAGT OG DRIVJAGT)

Forud for jagten

Til jægeren

Træn med din riffel både på stillestående og bevægelige mål. Eksperimentér med skudafstandene og  skydestillingen Prøv at skyde fritstående og se resultatet på 50-75-100 m. Lær dine begrænsninger at kende.

Før jagtsæsonen, indskyd da riflen med passende jagtammunition. Eksperimentér evt. med forskellige  amm. mærker.

Lær at skelne mellem gode og dårlige skudchancer. Vær forsigtig med skud i skrå vinkler, både i horisontalt plan, og når der skydes i kuperet terræn eller fra skydeplatform. Skyd Aldrig bagskud og kun spidsskud, når chancen er helt oplagt (under 50 m, fast anlæg). Det samme gælder halsskud. Det sikreste skud placeres som rent sideskud på bladet - midt  på dyret.

Anskaf passende udstyr herunder varm og camoufleret beklædning.

Check i schweissregistret, hvem de nærmeste  schweisshundeførere er. Notér telefonnumre f.eks. på dit jagttegn.

Til jagtarrangøren

Tilrettelæg jagten i alle detaljer. Planlæg såterne, posternes placering osv.

Vurdér hver enkelt post, om der er reelle muligheder for at afgive forsvarlige skud. Læs terrænet, og forsøg at placere posterne hensigtsmæssigt i forhold til spor og veksler.

Placér posterne tilstrækkelig tæt, så de inden for forsvarlige skudhold kan "nå sammen".

Tag hensyn til sikkerheden, til skudvinkler og  skudafstande.

Uddel et oversigtskort over såterne. Det er en stor hjælp for alle deltagere.

Invitér evt. en scweisshundefører.

På jagtdagen

Jagtlederen giver parole, som indeholder velkomst, oplysninger om  jagtform, hvilke arter og individer (hjorte, hinder, kalve, bukke, råer, lam evt. ræv m.v.), der må skydes.

Sikkerhed

Anvend ved fællesjagt røde hattebånd eller anden synlig beklædning.

Imellem såterne bæres riflen uladt og med åben (eller udtaget) lås. Der må aldrig skydes mellem  såterne.

På post må man skyde, når drevet startes (ofte  jagthornssignal), til det "blæses af ". Ofte må man dog skyde, når naboposterne er sat af og på plads, men kun hvis man får det at vide under parolen.

Når man er sat på post, skal man først af alt lokalisere naboposterne og sikre sig kontakt med dem. Man må kun skyde i de retninger, der bliver anvist.

Vildt skydes, når det har passeret skyttekæden. Skyd kun i angivne retninger og aldrig ind i såten. Sørg altid for sikkert  kuglefang.

Man må aldrig forlade posten, før drevet er slut.

visse tilfælde tillades driverne at skyde til vildt, der går bagud, dvs. passerer driverkæden. Her kræves ekstra stor opmærksomhed med hensyn til skudvinkler og kuglefang.

Husk: Alkohol og jagt er en dårlig cocktail.

Hensynet til vildtet

Under såten

  • Hver enkelt jæger bør gøre sit yderste for, at drabet af vildtet bliver så hurtigt og effektivt som muligt.
  • Jagtlederen bør i sin parole præcisere hensynet til vildtet. Der bør føres statistik over afgivne skud, truffet vildt osv., og dette bør nævnes under parolen.
  • Indrøm allerede fra morgenstunden, hvis du ikke er fortrolig med at skyde med riffel til vildt i spring og forsøg gerne at overlade de svære poster til mere erfarne jægere.
  • Gå forsigtig på post og forhold dig i absolut ro på selve posten. Dette øger chancen for, at vildtet forbliver uforstyrret og kommer på forsvarlig skudhold.
  • Skridt evt. din max.  skudafstand af, så du ved hvor langt det er.
  • Skyd kun andet skud, hvis det første skud anskyder, eller hvis chancen er bedre.
  • Forsøg kun med dublé, hvis du ser det første dyr ligge forendt.
  • Ved anskydninger følg da vildtet med øjnene, så langt det lader sig gøre.
  • Har du anskudt vildt på tryk- eller drivjagt, skyd ikke til mere vildt på denne post.
  • Har du anskudt vildt, brug da, hvis det er muligt, de følgende skud til at  affange dette.

Efter såten

  • Informér jagtlederen om, præcist hvad du har oplevet.
  • Sørg for, at der ved anskydning sker en tydelig markering af både anskudsstedet, og stedet, hvorfra skuddet blev afgivet. Giv hundefolkene så mange oplysninger som muligt. Ved enhver påskydning af  hjortevildt, hvor dyret ikke falder indenfor synsvidde, skal der iværksættes eftersøgning med registreret eller godkendt schweisshund senest 6 timer efter skuddet.
  • Husk, det er den enkelte jægers ansvar, at anskudt vildt eftersøges.
  • Forsøg aldrig med egen hund først. I mange tilfælde sætter det anskudte dyr sig i nærheden. Bliver det skræmt i utide, kan eftersøgningen blive meget vanskelig.
  • Hjortevildt bør opbrækkes umiddelbart efter hver såt.

Efter jagten

  • Enhver jagt bør afsluttes med en vildtparade. Her oplyser jagtlederen om dagens udbytte og antal afgivne skud.
  • Tag vare på det skudte vildt på en etisk forsvarlig måde.
  • Vurdér jagten og din egen præstation. Gør patronforbruget op i forhold til antal nedlagt vildt. Tænk på, hvad der gik galt i de situationer, hvor skuddet ikke resulterede i nedlagt vildt.
Vejledning i motorbådsjagt

Forud for jagten

Til motorbådsjægeren

  • Prøveskyd haglbøssen med forskellig ammunition (min. hagl nr. 4 og haglladning 32 g) og vælg den patron, der skyder bedst i din haglbøsse.
  • Træn på lerduer, eksperimentér med skudafstandene og lær dine begrænsninger at kende. Træn i afstandsbedømmelse over vand (udlæg lokkefugle).
  • Lær at skelne mellem gode og dårlige skudchancer. Dykænder skal træffes forrest på kroppen.
  • Vær forsigtig med bagskud og skrå bagskud. 
    Anskaf passende udstyr, herunder varm beklædning.


Inden du tager på havet

  • Tjek vejrmeldingen, inden du tager på havet.
  • Hold selv øje med, om der alligevel kommer et vejrskift.
  • Tag ikke ud på åbent vand i en spinkel skydepram. 
    Bær redningsvest eller flydedragt.
  • Medbring kompas.
  • Har du mobiltelefon, så tag den med, og husk navigator.
  • Vær forsigtig med at stå op, f. eks. ved vandladning. 
    Fortæl din familie eller venner, hvor du tager hen, og hvornår du regner med at være hjemme. 
    På jagtdagen 
    Sikkerhed
  • Ved jagt fra båd skal man iagttage de gængse sikkerhedsregler i forbindelse med sejlads og være opmærksom på vind- og vejrforhold.
  • Tjek vejrmeldingen inden du tager ud.
  • Ved jagt tæt på land, eller hvor der er andre både, skal man iagttage en sikkerhedsvinkel på mindst 40 grader.
  • Ved 2 el. flere i båden - pas på sikkerheden. -Bøssepiben bør altid vende opad.
  • Får du motorproblemer, søg straks mod land.
  • Husk: Alkohol, jagt og sejlads er en dårlig cocktail. 
    Anbefalede maksimale skudafstande:
    Råvildt: 20 m
    Ræv, gås: 25 m
    Hare & øvrige arter: 30 m

undefined

Hensynet til vildtet

  • Hver enkelt jæger bør gøre sit yderste for, at drabet af vildtet bliver så hurtigt og effektivt som muligt.
  • Tag ikke ud under dårlige vejrforhold. Risikoen for anskydning øges væsentligt i uroligt vejr. Samtidig bliver det sværere at affange anskudte fugle.
  • To mand pr. båd er optimalt, idet man her kan hjælpe hinanden med anskudte fugle.
  • Camouflér båden, så den syner af mindst muligt. Prøv at trække en lokkefugl i en snor f.eks. 25 m efter båden og få et indtryk af skudafstanden.
  • Er der flere jægere pr. båd, lad chancen for at skyde først gå på omgang. Skyd kun på én fugl ad gangen, og hjælp hinanden med fugle, der dykker.
  • Forsøg kun med dublé, hvis chancen er optimal. 
    Ved anskydninger følg da vildtet med øjnene, så langt det lader sig gøre.
  • "Dykkere" forfølges intenst og beskydes, så snart chancen viser sig.
  • Har du anskudt vildt, brug da, hvis det er muligt, de følgende skud til at affange dette.


Efter jagten

  • Tag vare på det skudte vildt på en etisk forsvarlig måde.
  • Vurdér jagten og din egen præstation. Gør patronforbruget op i forhold til antal nedlagt vildt. -træk fangstskud fra.
  • Tænk på, hvad der skete i de situationer, hvor skuddet ikke resulterede i et nedlagt stykke vildt. 
    Ligger patronforbruget over 3 pr. stykke vildt, bør du reducere skud afstandene og træne i at skyde bedre.
  • Har du bidraget til mængden af levende vildt med hagl i kroppen?

Lavet i samarbejde med  Danmarks Jægerforbund

Vejledning i buejagt

Selvom jagt med bue og pil spiller en mindre rolle på den danske jagtscene, så er der efterhånden mange danske jægere, der får interesse for at jage med bue og pil.

Der stilles meget strenge krav til jægerens kunnen, og hvad han/hun må skyde.

Information om kurser og prøver:

Foreningen af Danske Buejægere

Til inspiration om denne lydløse jagtform:

MiljøDanmark 5/2006: Jagt med bue og pil i Danmark