Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Hvad må jeg i naturen?

Alle har ret til at færdes i naturen, men vi skal tage hensyn til dyr, planter og andre mennesker. 

Regler for færdsel i naturen

Alle må færdes i naturen, men adgangen til naturen kan somme tider være begrænset, f.eks. i forbindelse med jagt. Husk, at al færdsel i naturen sker på eget ansvar.

Hvad må jeg samle?

I skoven må du som hovedregel indsamle overalt, men der gælder særlige regler i private skove. Der er også særlige regler for indsamling på stranden og indsamling af dyr og planter. Og hvis du vil bruge metaldetektor, skal du have en tilladelse.

Sex i naturen

Der er i forvejen masser af sex i naturen, og skovens gæster må såmænd også gerne udfolde sig på det felt, men man skal vise hensyn over for dem, der ikke har samme interesse, når de er på skovtur.

Hvor må jeg færdes?

Man må færdes til fods hele døgnet rundt på næsten alle danske strande. Hvis man vil bade eller opholde sig på private strande, skal der dog mindst være 50 m. til nærmeste beboelsesbygning.

Nej, man må færdes langs strandene overalt, med mindre det har karakter af haver og er etableret før 1917.  Kontakt kommunen, hvis du ser et skilt med teksten Adgang forbudt.

Du har lov til at gå på stranden, hvor der er sand eller strandvegetation. Der hvor vegetationen bliver til græs, er der kun færdselsret, hvis arealet kan betegnes som et udyrket areal, altså et areal der henligger som natur. 

Generelt må man ikke køre i bil på stranden. Men på nogle strækninger langs den jyske vestkyst fungerer stranden som offentlig vej, og her er kommunerne vejmyndighed. De kan også udlægge parkeringsområder på stranden. Og på visse statslige strande har kommunerne lov til at etablere parkering. Det sker for at undgå gener for egnens beboere og udrykningskøretøjer, der kan være generet af parkering langs vejene.  Hede og bevokset klit er sårbare naturtyper overfor bilkørsel og parkering, mens den ubevoksede strandbred ikke påvirkes af bilkørsel. Havet slettet alle spor. 

Nej. Du må ikke slå telt op, men du må gerne sove på stranden, men det skal være uden telt eller lignende. Man må kun sove det samme sted i én nat. Læs mere på: nst.dk/overnat

Nej. Du skal spørge ejeren om lov, hvis du vil telte. Dog må du godt slå et mindre ly op, men ikke et telt. 

Ja - men kun på selve sandstranden - altså det stykke som ligger imellem vandkanten og der, hvor strandvegetationen begynder.

Det er tilladt kortvarigt (en dag eller nat), og det gælder alle strande. Men ejeren af stranden kan tillade bådeoplæg, så længe det ikke berører offentlighedens adgang eller medfører forandringer af strandbredder. 

Man må altid gerne have sin hund med på stranden, men den skal holdes i snor fra 1. april til 30. september, og hvor der er græssende dyr.  Kommunen kan dog skilte med forbud mod hunde fx for at sikre vandkvaliteten eller beskytte fuglel i vet, det vil fremgå at skiltning. Hvis kommunen er tilmeldt den private mærkningsordning Blå flag må hunde ikke bade på stranden fra 1. maj til 15. september.

Det er tilladt at færdes til hest på ubevokset strandbred fra 1. september til 31. maj.

I Naturstyrelsens skove må man færdes overalt i skoven til fods hele døgnet.  I de privatejede skove må man færdes fra kl. 6 til solnedgang, men kun på veje og stier. Hvis du slår dig ned, skal der være mindst 150 meter til den nærmeste bygning. 

I Naturstyrelsens skove må man cykle på veje og stier hele døgnet. I privatejede skove må man cykle på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. 

Det er kun tilladt at ride på asfalterede eller stenlagte veje og på grusstier, der er mere end 2,5 m. brede. Hvis vejen eller området er privat, kan ejeren forbyde ridning på den.

Nej, motorkørsel er forbudt i både Naturstyrelsens skove og private skove. 

Ja, men de skal være i snor. I Naturstyrelsens skove er der udlagt et antal skove, hvor hunde må løbe frit, men under kontrol. I resten af skovene skal hundene være i snor, både af hensyn til skovens dyreliv og de andre besøgende i skoven.

Find hundeskove her.

En privat skovejer kan i visse situationer lukke si n skov for offentlighedens adgang. Det kan være midlertidigt, fx på dage, hvor der er selskabsjagt (klapjagt) eller pürschjagt, eller hvor der sker intensivt skovningsarbejde – et sådant forbud skal tydeligt skiltes. Det kan også være permanent, fx for cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Man kan også lukke for adgang, hvis skoven er del af et samlet skovområde, som er mindre 5 hektar.  Hvis man ejer under 5 hektar af en skov, som er større end 5 hektar, kan man ikke lukke sin del af den.

Nej, kun hvor ejeren har givet lov.  I mange af i Naturstyrelsens skove er der dog mulighed for at slå et telt op, fx for fri teltning.  Se hvilke her.

Det må enkeltpersoner, små grupper og familier. Man må højst overnatte to nætter samme sted. Kun få af stederne kan bookes. Find overnatningspladser her. Find shelters her.

Ja, Naturstyrelsen har i skovene en del store shelters med plads til en hel klasse, spejdertrop eller lignende. De store shelters skal bookes på forhånd.

I de private skove må man ikke gå uden for vej og sti, så det betyder, at man ikke har lov til at klatre i træerne med mindre ejeren har givet sin tilladelse. I de offentlige skove, må man godt gå uden for veje og stier og klatre i træerne. 

Nej, du må kun grille, hvor ejeren har givet lov.

Ja, hvis søen ligger på et areal ejet af staten, kommunen eller Folkekirken – men det er altid på eget ansvar. Der er altså ikke fri baderet i alle søer. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde en oversigt over de arealer, som administreres af Naturstyrelsen. Her må du altid bade i søen, hvis der ikke er forbudsskilte.

 

Som udgangspunkt er søer og vandløb åbne for sejlads med småfartøjer uden motor, hvis det ikke er til skade for vandløbet eller for andres jagt eller fiskeri og ikke hvis vandløbet/søen er "undergi­vet sær­skilt ejendomsret", og det er typisk ved, at der kun er en enkelt ejer af bredden eller søen/vandløbet. I så fald kan ejeren fastsætte andre regler.

Nej, ikke uden ejerens tilladelse.

Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land. Ejeren har dog lov til at forbyde færdsel, hvis den er til væsentlig gene for privatlivets fred, for produktionen eller for dyre- og plantelivet. 

Ja, på private, udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man færdes til fods fra kl. 6.00 til solnedgang, og kun tage ophold i en afstand af mindst 150 m fra bygninger. På offentligt ejede udyrkede arealer er der adgang hele døgnet.

Der er også adgang til indhegnede, udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr, hvis du kan komme derind gennem låger, stenter og lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang. 

Det afhænger af, hvilken status stien har. Er det en offentlig sti /vej eller ”privat fællesvej” – begge i medfør af vejloven, så kan man henvende sig til kommunen. En grundejer har ikke pligt til at vedligeholde en intern vej på en ejendom.

Både i private og offentlige skove kan ejerne give besøgende lov til at færdes med løse hunde, med mindre det strider mod andre bestemmelser. Det kan være, at der i områder er fredede arter eller internationale beskyttelsesområder, hvor man ikke kan give tilladelse.

Der er ikke forbud mod andre besøgende i hundeskove. Men ridning er kun tilladt på asfalt- og stenveje og på grusveje over 2.5 m bredde samt på andre veje, hvor ejeren har markeret, at ridning er tilladt samt i visse dele af skovbunden. Ridning på stier, som ikke er ridestier, er således ikke tilladt. Disse regler gælder også i hundeskove. 

I naturen er det generelt accepteret, at hundes efterladenskaber kan blive i naturen. Det gælder dog ikke i bynære skove. Det værste man kan gøre er at samle hundelorten op, lægge den i en plastikposen, og så smide plastikposen i skoven. 

Ja, hvis hun den er i snor og der ellers er offentligt adgang.

Reglerne findes i hundeloven. Tidligere kunne en grundejer skyde hunde, hvis de frembød fx fare. Fra 1. juli 2014 må fx en skovejer, hvor en hund, kat og tamkanin strejfer på, ikke længere skyde dyr et. Uanset om dyrets ejer advaret. Det er fortsat tilladt at fjerne dyret fra sin grund på en hensigtsmæssig måde, f.eks. ved at jage det væk eller forsøge at indfange det, eller nedskyde eller på anden måde aflive dyret, hvis det angriber andre husdyr, eller der er overhængende fare for, at det vil angribe person eller ejendom.

Læs nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

I private skove må du kun ride på private fællesveje, som fører igennem skoven, men kun hvis der ikke er et ridning-forbudt skilt. Hvis der er opsat et sådant skilt, kan du spørge ejeren om det er ok, at du trækker din hest. Adgangsreglerne er sådan, at man har lovlig adgang til fods og på cykel i skovene også med hund, men dette betyder ikke, at man må trække sin hest til fods.

For offentlige skove må du ride på asfalterede veje, stenlagte veje og på grusveje over 2,5 meter og i mange tilfælde i skovbunden. Desuden hvor der er skiltet med ridestier. Hvis der er skiltet mod ridning på vejene, er ridning ikke tilladt. Dette gælder også for trækning med hesten.

Læs mere om færdsel på hest i naturen.

Du finder ridestierne på www.udinaturen.dk

Om ridekortet er til hesten eller rytteren afhænger af den ordning, som skovejeren har besluttet. Ridekortet skal dog altid medbringes, når man rider på hesten.

Ja, ridning er tilladt i Jægersborg Dyrehave, hvis man har et gyldigt ridetegn. Der skal viges for skovgæster og trafikanter, og galop er kun tilladt på ridestier og i terræn - dog ikke ved krydsning af vej og sti. Man skal være opmærksom på, at ridning er forbudt i terræn i Dyrehaven i perioden 15. maj til 1. august af hensyn til hjortenes kalve samt på veje og stier skiltet med ’Ridning forbudt’.

Læs mere om køb af ridekort

Ja. Man må tænde bål på de bålpladser, Naturstyrelsen har anlagt. Du kan finde bålpladserne på www.udinaturen.dk. Bemærk at der kan være andre regler for privat og kommunalt ejede skove. 

Nej – det er i lovgivningen sidestillet med åben ild, så det må kun foregå, hvor ejeren har givet sin tilladelse til det, fx på de bålpladser og i de Fri Teltningsskove, Naturstyrelsen har skabt.

I Naturstyrelsens ”Fri teltnings”- skove er brug af Trangia, men kun den, så længe man er omhyggelig med at sætte den på et stabilt underlag. Ellers kan man sætte Trangiaen ved et af bålstederne i skoven.

Hovedreglen er, at man ikke uden ejerens tilladelse må "tænde bål, bruge kogeapparater, eller andre åbne ildsteder" i den danske natur. Men denne regel gælder ikke på ubevoksede strandbredder, så her er det altså tilladt at tænde bål. Kommunen kan dog indføre særlige forbud grundet sundhedsforhold, ligesom politiet kan gøre det af hensyn til ro og orden.

Ja, men det er ikke et krav. Og det må kun ske, mens jagten foregårNaturstyrelsen lukker ikke sine skove, mens der er jagt, og skilter derfor heller ikke med det.

Der må i følge jagtloven ikke afgives skud tættere end 50 meter fra beboelse, med mindre der foreligger samtykke fra beboeren. 

Råvildt skudt med riffel: Dyret tilfalder den jæger, der har sat den første kugle i det, man kalder 'den lille firkant' (hjerte/lungeregionen). Råvildt skudt med hagl: Dyret tilfalder den jæger, som afgiver det sidste skud, der får dyret til at falde. Er det ikke muligt at blive enige om, hvem dyret tilfalder, kan jagtherren beslutte, at det afgøres ved lodtrækning. 

Der er forskellige regler på land og på søterritoriet  - grænsen går ved den daglige lavvandslinje.

På land må du ikke gå med dit jagtvåben på anden mands jord, heller ikke selvom du bare skal ned til din skydepram ved stranden - medmindre vedkommende har givet dig lov. Du må dog gerne medtage et uladt våben på de veje og stier, som findes i naturen, i skove dog kun på de offentlige veje, der fører gennem skoven .

På søterritoriet, som både omfatter den stribe sand, som overskylles af bølgeskvulp, og havet, er færdsel til fods med et uladt våben, kun tilladt ved færdsel til og fra en ø eller en båd og i lige linje mellem disse og kysten, mens du gerne må sætte en båd i vandet og sejle over til det andet areal med dit våben forudsat, at det i øvrigt er lovligt at medbringe våben på den pågældende del af søterritoriet.

I skoven må du plukke blomster, samle bær, frugter, svampe, mos, kogler og lignende.  I private skove dog kun det, som du kan nå fra veje og stier. I offentligt ejede skove også når du færdes i skovbunden, men du må også skære eller klippe, men ikke brække grene af  løvtræer, der er højere end 10 meter – fx en nyudsprunget bøgegren i maj. Alt sammen under forudsætning af at det er til eget, ikke-kommercielt brug. Du må ikke tage ting, som skovejeren kan sælge, såsom pyntegrønt, brænde mv. En gren på jorden kan være så lille og ubetydelig, at den vil gå under en bagatelgrænse, men en armstyk eller større gren kan have en økonomisk betydning for skovejeren, og må derfor ikke tages hjem. 

Ja. Men der kan dog være begrænsninger på, hvor længe og hvor du må overnatte. Se reglerne her: www.nst.dk/overnat . I privatejede skove skal du have tilladelse til at overnatte. Du må indsamle svampe, bær, nødder og urter til eget brug. I private skove dog kun det, som du kan nå fra vej og sti.

Nej, du må nemlig ikke opgrave træer, buske eller anden vegetation i skoven. Du må dog godt indsamle kogler, kviste grene fra jorden, og i de private skove må du kun færdes på veje og stier. I offentlige skove må du skære/klippe grene af løvtræer, som er over 10 meter høje. 

I privatejede skove må man kun færdes på stier og skovveje. Det betyder, at man kun må opsamle, hvad man kan nå fra sti eller skovvej. Man må ikke opsamle gran, men gerne mos, kogler og lignende dekorationsmateriale. På Naturstyrelsens arealer det en tommefingerregel, at den besøgende må samle, hvad der svarer til en bæreposefuld, men kun til eget brug – ikke til erhverv.

Når du ikke må samle grangrene op fra skovbunden, hænger det sammen med, at det er en vigtig salgsvare for skovbruget. Mange skovejere giver dog den besøgende lov til at opsamle nedfaldne grangrene og fraklip - men det kræver ejers tilladelse. Du kan læse mere om reglerne på vores hjemmeside.

Der er ingen bestemmelser i naturbeskyttelsesloven om det, men politiets ordensbekendtgørelse forbyder dig at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre – og det omfatter at forrette nødtørft.

Generelt må man altså ikke forrette nødtørft på anden mands ejendom, med mindre ejeren har givet lov.

Nej, det er ikke tilladt at benytte metaldetektor på andres naturarealer - uanset om det sker på private eller offentligt ejede naturområder. Det fremgår af adgangsbekendtgørelsens § 28 og af museumsloven, da man ønsker at sikre fortidsminder. En grundejer kan dog tillade, at man benytter metaldetektorer på privatejede naturarealer, men du må ikke gå med detektor på fredede fortidsminder. Husk at aflevere de fundne genstande til det lokale museum (eller Nationalmuseet), såfremt der kan være tale om danefæ.

Ja, det er tilladt at have sex overalt i naturen. Men kun når du ikke genere r andre mennesker fx ved at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse. Og så må man ikke efterlade affald.

Man skal have tilladelse til den slags aktiviteter.

"Udstyrsklatring” eller klatring med særlige hjælpemidler kræver tilladelse. Men normal klatren i træer må man gerne. 

Kun hvis antallet af deltagere overstiger 50. Du skal dog ikke spørge om love, hvis det er i en af Naturstyrelsens skove.

Reglerne for fiskeri i skovsøer er de samme for privat- som for statsskov. Du må ikke fiske medmindre du har ejerens tilladelse f.eks. gennem et fiskekort eller anden aftale. 

Ja – men kun til eget, ikke-kommercielt brug. Du må ikke opgrave marehalm og andre planter.

Nej, man må ikke færdes i markskel, medmindre man har fået lov af ejeren. 

Ingenting . – det er nemlig gratis at gå en tur i den danske natur, når du blot følger adgangsreglerne.

Nej, hvis man ønsker at campere, så henvises man til landets campingpladser. På rastepladser må man, som navnet også beskriver, kun "raste", hvilket betyder at tage ophold af kortere varighed med henblik på at slappe lidt af, før man fortsætter.  

Skovens ejer skal altid kontaktes for at få lov. Det ligger nemlig ud over det, som man som borger har lov til i offentligt ejede skove.

Nej, det er ikke tilladt at benytte metaldetektor på andres naturarealer uanset, om det sker på private eller offentligt ejede naturområder. 

Et vildtkamera er et overvågningskamera, og opsætning af et overvågningskamera kan kun ske, når grundejer e n har sin tilladelse. Herudover er der nøje regler for, hvordan man kan opsætte overvågningskameraer, men vildtkameraer er dog ikke omfattet af disse regler, hvor der ikke sker en vedvarende eller regelmæssigt gentaget overvågning af personer, og grundejeren har givet sin tilladelse.

Nej, det er ikke tilladt at klippe buske og træer på arealer, der ikke er ens egne. Hvis man ønsker bevoksning på stranden skåret ned, skal man henvende sig til ejeren af stranden.

Man må gerne tage sand med hjem fra stranden, men det skal være til eget brug og i et begrænset omfang. En tommelfingerregel er, at man må tage det med, som man kan fragte uden brug af hjælpemidler - i den forbindelse er en spand ikke et hjælpemiddel.

Der er udsat bævere fra Tyskland i både Nordsjælland og ved Klosterheden i Vestjylland. Særligt bæverne i Vestjylland er i fuld gang med at brede sig via de jyske åer. Bævere kan være svære at få øje på, da de først kommer frem i skumringen og primært er nataktive. Der er hvert år såkaldte bævertællinger i både Nordsjælland og Klosterheden, hvor man kan komme med Naturstyrelsen ud og tælle, hvordan bestanden af bævere udvikler sig. Man kan læse mere om bævere her:

Klosterheden

Nordsjælland

Læs mere om bævere i artsleksikonet

Det er kommunen, som vurderer, om en sti i det åbne land er opfattet af adgangsreglerne og om nedlæggelse af stien kræver anmeldelse efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 26 a. 

Der er ikke særlige regler for Mols Bjerge. Reglen er, at man må cykle på veje og stier , hvor man kan køre med ”en almindelig cykel. Hvis du ønsker lidt flere udfordringer, må du benytte nogle af de etablerede MTB-ruter.

Pæle er enten af egetræ eller farvet kerneved fra nåletræ. Vi anvender "naturens egen imprægnering" og maler pælene med rød linoliemaling. 

Nej, det kan sagtens være offentligt ejet, og selv om der er elhegn, kan der godt være adgang. På Naturstyrelsens arealer vil der ofte være adgang gennem låger, led, stenter o.a. til indhegningerne. 

Der er muligheder i Uggerby Plantage ved Hirtshals, Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave, Pamhule Skov ved Haderslev, Stenderup Nørreskov ved Kolding og en del skovveje i 4 plantager i Thy.

Generelt er motorkørsel i skove ikke tilladt, men en skovejer har dog mulighed for at give lov, hvis det ikke strider mod naturbeskyttelsen eller andre regler i øvrigt.

Hjelm er privat ejet. Du må færdes på øen efter reglerne for adgang til naturen. Du må derfor fx ikke færdes gå ind i bygninger og haver, tage ophold mindre end 150 m fra bygningerne eller bruge ejerens bro uden hans tilladelse.  Se reglerne for adgangen til naturen.

Du har efter naturbeskyttels es loven ret til at færdes på private, udyrkede arealer, men ikke hvis d er er hegnet pga. græssende husdyr. De udyrkede arealer langs vandløb er ikke omfattet af denne bestemmelse, medmindre de grænser op til andre offentligt tilgængelige arealer.

Skær bunden ud af en gammel spand, og dæk hullet med klar plast fra en plastikpose eller folie. Plasten skal tapes fast på ydersiden af spanden, og så har man en vandkikkert. 

Det gør Adgangsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholdes sig i naturen. Reglerne om indsamling fremgår af § 28, stk. 1 nr. 5.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Naturen må gerne betrædes

I folderen Naturen må gerne betrædes kan du læse de vigtigste regler for, hvad du må og ikke må i naturen. 
Se folderen "Naturen må gerne betrædes"

Overnatning i naturen

På Naturstyrelsens områder er der indrettet steder, hvor du kan overnatte i telt, i shelter o.m.a. 

Læs mere om overnatning i naturen på  Naturstyrelsens hjemmeside