Den naturnære fremtid - Vennerslund Skovdistrikt



Driftsformål

Vennerslunds driftsformål sigter mod at opretholde og pleje skoven og landskabet med vægt på herligheds- og naturværdier – herunder med særlig vægt på en kombineret skov- og vildtforvaltning, som understøtter livskraftige og sunde vildtbestande og dermed mulighederne for at drive jagt af høj kvalitet.

Naturhensyn er ikke kun rettet mod at gavne jagtbart vildt, idet det også er målet at bevare og fremme oprindelig og autentisk dansk natur og dens flora og fauna.

Det langsigtede mål med skovdriften omfatter ud over stabil, kvalitetsskov også en bæredygtig økonomi.

Den naturnære skovdrift er primært knyttet til de eksisterende løvtræbevoksninger, hvor driftsformen anses for at være oplagt.

Naturnær skovdrift i praksis

Skovdriften på Vennerslund Skovdistrikt har sin base i et naturnært skovbrug med hovedvægten på dyrkning af lokalitetstilpassede, hjemmehørende arter, som forynges naturligt. Efterfølgende plejes bevoksningerne med udrensninger og tyndinger, som gennemføres ved hjælp af selvskovere, så indsatsen ikke koster, men måske giver distriktet en mindre indtægt, se også eksemplet fra Grænge Skov på denne hjemmeside.

Skovene drives generelt efter ”Danske retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau” (Naturstyrelsen, 2002). Der er i 2001 gennemført en generel beskrivelse af naturværdierne samt registrering af nøglebiotoper. Nøglebiotoper kan f.eks. være eller have tilknytning til enge, vådområder, fortidsminder og bevaringsværdige træer.

Skovenge og skovgræsning

Med de seneste ændringer i skovloven, som har lempet mulighederne for at have åbne arealer i skovene, anlægges der i disse år ca. to ha skoveng årligt. Det er hensigten at pleje de fleste med maskinel slåning.

På udvalgte arealer iværksættes dog egentlig skovgræsning med kreaturer. Dermed er der taget hul på de nye muligheder, som i disse år ser ud til at blive en mere almindelig og integreret del af moderne skov- og landskabsforvaltning.

Anlæg af skovenge og etablering af skovgræsning anses for at være gode midler til samtidigt at styrke vildt- og naturinteresser samt rekreative og æstetiske interesser. Enge i forbindelse med skovbryn kan give udsyn fra skoven og ud i det tilgrænsende landskab. Samtidig forbedres livsbetingelserne for en række træ- og buskarter, som ellers kan have det svært i sluttet højskov.

Solitærtræer og døde træer

Store markante træer skånes i hugsterne, lige som der hugges for dem i tilfælde af, at nabotræer truer med at overvokse eller vokse op i kronerne – hvilket primært er et problem for store gamle ege.

Døde og døende store træer bliver som hovedregel også efterladt urørt med henblik på at de kan gennemløbe deres naturlige sammenbrud til gavn og glæde for især svampe, insekter og fugle.