Den naturnære fremtid - Varnæs Fællesskov IS



Driftsformålet

Driftsformålet for Varnæs Fællesskov er knyttet til den identitet, lokale forankring og fællesskab som ejerskabet medfører. Dermed er værdier som økonomisk udbytte, ejerglæde og herlighedsværdi centrale i driftsformålet.

Der er ikke krav til driftsøkonomiske overskud på kort sigt, men det langsigtede mål omfatter ud over stabil kvalitetsskov også en bæredygtig økonomi. Årlige ”0”-resultater accepteres, når tiderne er ugunstige for afsætning af gavntræ.

Skoven leverer brænde til det lokale og gode sankemarked, og den har gennem en lang årrække op gennem 1980’erne og 1990’erne leveret et solidt årligt overskud til ejerne i en tid hvor gavntræet opnåede gode priser. Der hugges normalt 200- 250 m3 pr. år.

Naturnær skovdrift i praksis

Med udgangspunkt i driftsformålet indeholder den naturnære skovdrift i Varnæs Fællesskov en række hovedpunkter:

  1. Foryngelsen af skoven baserer sig udelukkende på naturlig foryngelse. Der er kun få og små plantede bevoksninger i skoven – f.eks. ahorn, som blev plantet for 40-50 år siden.
  2. Der praktiseres ikke nogen skematisk skovdyrkning, og der tages løbende bestik af situationen på træmarkedet når årets hugst planlægges, men hugsten af gavntræ foregår hovedsageligt som en form for måldiameterhugst, hvor det tilstræbes at få kævlerne op i den bedst betalte diameterklasse.
  3. Derudover tages der hensyn til foryngelsen og dens udvikling samt bundvegetationen.

Foryngelsen

Overalt i skoven er der til stadighed en rig askeforyngelse, som står på spring for at udnytte øget lystilgang. Også bøg forynger sig meget villigt i den gode muldbund.

Så længe planterne i foryngelsen er små (< 30 cm ) kan de tåle at stå skyggefuldt i en årrække; men når først de er begyndt at gro og udvikle sig, kræver de øget lystilgang, hvis de skal bevare momentet – dvs. vækstenergien og kvaliteten. Navnlig en lystræart som ask tåler ikke ret megen skygge, og slet ikke tiltagende skygge fra en skærm som for lov at lukke over en foryngelse. Derfor tages der også hensyn til foryngelsen i afviklingen af den gamle bestand således, at der lysnes for grupper af foryngelse, som er begyndt at udvikle sig. Dermed udvikler foryngelsen sig i starten gruppevist. Der hugges for grupperne, og de udvikler sig yderligere – for til sidst at smelte sammen i de seneste stadier af foryngelsen, som strækker sig over 20-30 år.

Bundvegetationen

Den frodige jordbund kan meget hurtigt fremkalde en voldsom bundvegetation, som kan gøre livet surt for skovens foryngelse. Det er således en væsentlig fordel, at der netop ikke lysnes for meget ved den gradvise og langsomme foryngelsesproces i skoven.

Sine steder kan det dog ikke helt undgås, at der opstår større huller i kronetaget. Det kan ske som følge af stormfald, eller når skovfoged Peter Højer vælger at afvikle de gamle træer således, at flere træers kroner lander samme sted. Dermed mindskes skaderne på foryngelsen, men det giver også af og til mulighed for, at brombær kan udvikle sig kraftigt i disse pletter. Den frodige jordbund i kombination med det relativt milde klima i det sønderjyske kystområder giver brombær optimale vækstvilkår. Det er et problem, som man bør være på vagt overfor. Brombær kan blive så kraftig på denne lokalitet, at ikke engang askeforyngelsen kan bane sig vej gennem den.