Eksempelbevoksninger Varnæs Fællesskov IS



Eksempelbevoksning nr. 1 – Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b

Se Fig. 2-8. Bevoksningerne består af 65-85 årig ask og bøg i blanding. Der er masser af askeforyngelse i skovbunden, men også en del bøg. I disse år skoves primært ask, fordi markedet er relativt godt. Det er også vigtigt, at ask skoves før træerne når en dimension, hvor risikoen for brunkerne – og dermed kvalitetsforringelse – bliver for stor.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. 65-85 årig bøg og ask. Ask vokser i ungdommen hurtigere end bøg, og bliver dermed også hugstmoden tidligere. Derfor er der nu en del hugstmodne ask i disse bevoksninger, som skoves i disse år, hvor priserne på ask er gode sammenlignet med bøg.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. En gruppe af bøgeforyngelse er begyndt at strække sig efter lyset efter, at der er skabt en lysbrønd over den. En fortsat god vækst og kvalitetsudvikling kræver, at der løbende lysnes for gruppen, skønt bøg er mere fleksibel end ask.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Det er vigtigt, at man gennem bevoksningens liv skåner de undertrykte træer – underetagen. Den er god til at beskygge skovbunden effektivt og opretholde et godt skovklima. Samtidig er den en god hjælp i foryngelsesfasen, hvor den kan bidrage til at bevare beskygningen af skovbunden, selvom der fjernes træer i overetagen. Siden er det altid let at tilføre mere lys til foryngelsen, når der er brug for det.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Jordbundstilstanden er fantastisk god i skoven – her ses hvordan, der kun ligger blade fra dette års bladfald ovenpå muldbunden. Resten er allerede omsat. Det er tegn på en meget frodig jord.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Der er meget råvildt i skoven, og de bider især ask hårdt. Det er dog ikke noget, som vækker bekymring, idet skoven forynger sig tilfredsstillende.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Et bøgestød efter hugst af sidste overstandere i et område. Underetagetræerne står tilbage og bevarer kontrollen over jordbundstilstanden. I baggrunden et område, hvor kronerne fra flere træer er placeret ved retningsbestemt fældning. Her er der meget lys, eftersom også underetagetræerne er borte her – og det medfører en opformering af brombær.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 1 - Varnæs Tykkeskov afd. 3f , c og 4b. Her ses en gruppe, som på dette udviklingstrin primært er domineret af ask, og som er udrenset én gang med motorsav/kratrydder. Træerne har nu en størrelse, hvor de kan sælges som sankebrænde til selvskovere. Dermed kan de efterfølgende tyndinger give et mindre overskud.

Det er vigtigt, at der vises ud af skovbrugsuddannet personale – ikke mindst ved disse første udrensninger og tyndinger.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Varnæs Tykkeskov afd. 1d

Se Fig. 9-10. Bevoksningerne blev ramt af stormen i 1967, og en foryngelse bestående af bøg og ask i blanding er herefter vokset frem. De små jordhøje vidner om, hvor rodvælterne har ligget.

Askeforyngelsen har udviklet sig fint, men Peter Højer er ikke tilfreds med bøgeforyngelsens kvalitet. Han foretrækker, at bøgen forynger sig i rene bøgegrupper, hvilket giver en bedre kvalitet. sammenlignet med aske-bøge-blandingen.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 2 - Varnæs Tykkeskov afd. 1d. Efter stormfald af især gammel bøg i 1967 har ask og bøg forynget sig naturligt i blanding. Asken har udviklet sig fint.

undefined

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 2 - Varnæs Tykkeskov afd. 1d. Bøgeforyngelsen har i blanding med ask ikke opnået samme fine kvalitet, som den ville have gjort, hvis den havde stået i rene bøgegrupper.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Varnæs Tykkeskov afd. 2h

Der væltede ca. 200 m3 ved orkanen i december 1999 – primært i denne bevoksning. Det gav anledning til at brombær blev meget kraftig, men heldigvis var foryngelsen af især ask i stand til at gennemvokse dette lag af brombær.

Peter Højer skønner, at udgifterne til foryngelsen kan begrænses til én udrensning indenfor de næste fem år. Derefter kan brændesankere gennemføre de følgende tyndinger efter, at han har vist ud.

undefined

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 3 - Varnæs Tykkeskov afd. 2h. Orkanen i december 1999 væltede ca. 200 m3 i denne bevoksning. Askeforyngelsen har dog klaret sig fint gennem den kraftige brombærvegetation, som invaderede arealet. Der er også bøg i foryngelsen.

undefined

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 3 - Varnæs Tykkeskov afd. 2h. Samme foryngelse som i Fig. 11, blot på den anden side af vejen. Foryngelsen skal udrenses én gang indenfor de næste fem år; herefter vil den formodentlig kunne tyndes ved hjælp af selvskovere.