Den naturnære fremtid - Trend Storskov



Driftsformål

Skoven drives med et klart erhvervsøkonomisk sigte og med det formål, at skoven skal bidrage væsentligt til ejerens indtægtsgrundlag.

Derudover har skoven været i familiens eje i flere generationer, og som sådan er der også et klart ønske om at bevare dette ejerskab. Herunder er det målet at øge både produktiviteten og stabiliteten i den fremtidige skovs produktion af træprodukter.

Naturnær skovdrift i praksis

Den naturnære skovdrift i Trend Storskov udmøntes først og fremmest ved, at skoven hovedsageligt forynges ved naturlig foryngelse og såning samt ved, at der ikke gennemføres udgiftskrævende pleje i større omfang.

Hans Kieldsen mener ikke, at skoven kan forrente dyre kulturinvesteringer, når jorden og vækstvilkårene er så dårlige, som de er. Desuden ønsker han ikke at søge tilskud til skovdriften, da han frygter, at de tilhørende betingelser kan komme til at virke for begrænsende, fordyrende og hindrende for den fremtidige skovdrift og fleksibilitet.

Til gengæld har han stærk fokus på at iagttage og analysere skovens naturlige dynamik og økologi med henblik på at udnytte disse erfaringer og kundskaber til bedst muligt at nå målsætningen om øget stabilitet og produktivitet i den fremtidige skov.

Stabiliteten skal øges ved at fremme mere stabile træarter, hvilket typisk er løvtræarter som ahorn, bøg, eg, ask, birk, fuglekirsebær – og derudover lærk.

Kvas på skovbunden

Hans Kieldsen lægger stor vægt på at skabe og opretholde en god jordbundstilstand, hvilket han mener, er nøglen til at opnå stor foryngelsesvillighed i skoven, høj tilvækst og dermed god produktivitet – også i træarter som normalt anses for at stille større krav til næringsstof- og vandforsyning, end denne jordbunden normalt forventes at kunne honorere.

Derfor er flishuggere og heltræudnyttelse i Trend Storskov udelukket, da det betragtes som direkte skadeligt for skovens frodighed på både kort og langt sigt.

Bjergrørhvene

Denne græsart betragtes normalt som en besværlig ukrudtsart i skovkulturer. Hans Kieldsen betragter den overordnet som en nyttig art, der optræder som led i en naturlig succession i skovvegetationen. I starten - før skovtilplantningen – var der lyng. Lyngen blev siden afløst af bølget bunke, som går over i bjergrørhvene for til sidst at udvikle sig til hindbær. Undervejs stiger muldlagets tykkelse betydeligt – ikke mindst som følge af bjergrørhvenen. Han mener, at man kan ”bekæmpe” bjergrørhvenen ved at tilføre yderligere næring (f.eks. kvas eller gødning), hvorved tilstanden hurtigere ændres til hindbærvegetation, som ikke er problematisk for skovens foryngelse.

Skovskader og egesåning

Agern er gennem tiden blevet sået rundt omkring i skoven ved stiksåning. Skovskadernes adfærd med at bringe agern ud i landskabet er også blevet udnyttet, idet de er blevet fodret med agern fra foderbrætter med indbyrdes afstand på ca. 200 m , idet det antages, at de har en rimelig effektiv fordeling af agern indenfor ca. 100 m . Skovskaderne samler agern op, flyver ud og ”sår” dem, ved at stikke dem ned i jorden.

Birkesåning

Som nævnt er der tradition for birkesåning i Trend Storskov. Da de oprindeligt plantede bjergfyr skulle forynges i begyndelsen til midten af 1900-tallet, blev der sået birk i foråret med frø indsamlet i skoven. Frøindsamlingen blev foretaget så sent som muligt – helst i oktober; men naturligvis forud for det naturlige frøfald. Frøet blev sået i foråret efter at have været ophængt i sække i udhus vinteren over. Såningen foregik i mineraljordsblottede striber (frembragt v. Tolneplov). Der blev sået både i bunden af striberne og oppe på siderne, idet det varierede fra år til år, om såningen slog an det ene eller det andet sted i furen – sikkert et udslag af forskellige vejrforhold.

Hvis det er muligt, anbefales såning på sne, idet det antages, at birkefrøet dermed både får den optimale ”forbehandling” samtidig med, at det rent praktisk er enkelt at se, hvortil man har sået.

Såningerne af birk i de mineraljordsblottede striber i midten af 1950’erne slog med sikkerhed an, og gav en god etablering af birk. Tilsvarende har det desværre endnu ikke været muligt at dokumentere, hvorvidt de forskellige såninger af eg og birk gennem de senere årtier er slået an, eller om de eksisterende birk og eg i skoven er selvsåede.