Eksempelbevoksninger Trend Storskov



Eksempelbevoksning nr. 1 – Stormfaldsareal fra 1981

Se Fig. 2-4. Den forudgående rødgranbevoksning væltede i orkanen 1981. I nærheden af bevoksningen var der en del frøkilder af især birk, røn og eg til at understøtte den naturlige foryngelse på arealet. Hans Kieldsen spredte birkefrø fra fly i 1982 endnu før stormfaldet var ryddet op og tømmeret bjerget. Omkostningen er opgjort til 250 kr/ha.

Der indfandt sig en naturlig foryngelse af især birk, men også eg, røn, rødgran og skovfyr blandede sig. Det kan nu konstateres, at der er fremkommet skov på dette areal, og at det er sket stort set uden afholdelse af udgifter. Det kan ikke afgøres, om såningen fra fly har haft nogen som helst effekt, da der også har været vedvarende frøfald over arealet fra de nærliggende frøkilder.

Den nuværende 25-årige blandingsbevoksning er med den høje andel af birk ikke særlig produktiv, men med de lave omkostninger taget i betragtning kan resultatet anses for at være udmærket. Bevoksningen har til fulde genskabt skovklimaet på arealet – og betragtes den som en forkultur, kan der etableres et bredt spektrum af træarter under denne. Man kan også vælge blot at pleje bevoksningen som den er.

Hans Kieldsen ville ønske, at det var muligt på nuværende tidspunkt at tynde bevoksningen omkostningsfrit for derved at øge diameterudviklingen på træerne og evt. fremme mere naturlig foryngelse af f.eks. eg, ahorn og bøg i bevoksningen.

Som kulisse for jagten i skoven er bevoksningen imidlertid fin, som den er.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – stormfaldsareal fra 1981.

Hans Kieldsen blandt de mange ca. 25 årige birketræer på stormfaldsarealet fra 1981. Der ønskes en tynding af bevoksningen med henblik på at fremme diameter udviklingen og måske stimulere flere af de ønskede arter til at forynge sig naturligt ind under birken.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – stormfaldsareal fra 1981.

Her er et parti i bevoksninger, som er lidt mere åbent, men dog med sluttet kronetag. Der forekommer en del eg i bevoksningen, som er et meget velkomment indslag i birken.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – stormfaldsareal fra 1981.

Rødgran har også forynget sig på stormfaldsarealet og udvikler i blanding med birken ofte træer med levende grene helt til jorden.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordøstlige del

Se Fig. 5-6.  Bevoksningen er plantet i 1968 og var før orkanen i januar 2005 en rødgrandomineret blandingsbevoksning med birk og lærk samt med en begyndende foryngelse af bøg og ahorn, der bredte sig fra nabobevoksningens frøkilder af disse to arter. Orkanen har væltet de fleste rødgran, mens lærk og birk står tilbage. Skovklimaet er således nogenlunde intakt, men ejeren er ærgerlig over, at foryngelsen med bøg og ahorn måske nu er blevet helt eller delvist ødelagt.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 – stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordøstlige del.

Her stod en blandingsbevoksning med nål og løv – primært rødgran i blanding med birk og lærk. Hvad der ikke kan ses er, at en foryngelse af bøg og ahorn var begyndt at etablere sig på grundlag af frøfald fra en ældre nabobevoksning med disse to arter. Problemet er, at denne begyndende foryngelse med bøg og ahorn formodentlig nu er ødelagt af hugstaffaldet ved dette stormfald.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 2 – stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordøstlige del.

Stormfaldet har væltet granerne før de var hugstmodne og måske ødelagt foryngelsen af især bøg og ahorn. Situationen på arealet er dog langt bedre end efter et fladefald i en granplantage. Der er stadig skov på arealet med skovklima og frøkilder i form af især birk, lærk og stadig en del gran, som har overlevet.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordvestlige del

Se Fig. 7-8.  Situationen er ikke så forskellig fra den i Eksempelbevoksning nr. 2. Bevoksningen er dog lidt ældre, idet den er plantet i midten af 1950’erne. Den indeholdt foruden rødgran også en del ædelgran i blanding med lærk, birk og eg. Den naturlige foryngelse består hovedsageligt af bøg og rødgran. Desuden er den væltede vedmasse ikke så stor, hvilket har begrænset skaderne på foryngelsen.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 3 – stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordvestlige del.

Stormen har her hærget en blandingsbevoksning med lærk, birk, eg, ædelgran og rødgran samt med naturlig foryngelse af primært gran og bøg. Det er især rødgran og ædelgran, der er væltet i stormen, skønt stødet til venstre i billedet viser, at også enkelte lærk er væltet.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 3 – stormfaldsareal fra 2005 i skovens nordvestlige del.

Igen kan det konstateres, at selvom gran og ædelgran let vælter i en blandingsbevoksning med løv og lærk, så sikrer blandingsbevoksningen dog, at der fortsat er en skov tilbage efter de fleste stormfald, idet de mest stabile træarter bliver stående. De væltede mængder er også så begrænsede i dette tilfælde, at selvsået foryngelse af gran og bøg har overlevet.


Reference

Madsen, A.M.I. og Nielsen, L.H. 2001. Forceret succession efter stormfald på magre jorde i Danmark. Studie af udvalgte stormfaldsarealer i Trend Skov. Specialeopgave, Sektion for Skovbrug, KVL.