Beskrivelse - Trend Storskov



Skovområdet

Skovejendommen er beliggende som den nordligste del af Trend Storskov umiddelbart syd for den lille by Trend, som ligger ud mod Løgstør Bredning i Limfjorden. Mod syd grænser skoven op til resten af Trend Storskov. Mod vest er ejendommen afgrænset af den nord-sydgående landevej fra Viborg til Løgstør og mod naboskov vest for vejen. Mod øst og nord er der åbent landbrugsland.

Jordbund og klima

Jordbunden er sandet og hører til blandt de magre morænejorde herhjemme. Med beliggenheden i det nordvestlige Jylland og med dele af Limfjorden umiddelbart vest for skoven må klimaet siges at være forblæst. Skoven blev anlagt i 1880’erne for at modvirke sandfygning i området, og det påføgne sand har mange steder resulteret i klitdannelserne, som kan erkendes som en del af topografien. Dengang var vækstvilkårene særdeles barske og træartsvalget indskrænkede sig til bjergfyr, hvidgran og rødgran.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de ringere jorde herhjemme – dog ikke så fattig som f.eks. på nogle af hedesletterne. Jorden er stort set overalt veldrænet. Dog forekommer der rodstandsende lag i jorden, som stedvist begrænser træernes rodrum.

Vækstforholdene er generelt ikke så gode for hverken nåletræer eller løvtræer. Foruden den magre jord er blæsten i området hård ved træernes vandhusholdning, ligesom vindslid og stormfaldsrisiko må sige at være i den høje ende.

Træarter

Skoven består mest af nåletræarter med rødgran som den vigtigste. Derudover er der sitkagran, skovfyr, grandis, alm. ædelgran og lærk. Blandt løvtræerne er eg og birk de mest udbredte, mens ahorn, bøg og røn forekommer i mindre omfang.

Stormfald i 1981 – fortsættelsen af naturnær skovdrift

Hans Kieldsen overtog Trend Storskov fra sin far i 1967, som havde ejet skoven siden 1928.

Siden 1928 har der været tradition for naturnær skovdrift på ejendommen. Således er der i mere end 70 år blevet værnet om frøtræer af især løvtræarter i plantagen. Der blev også sået birk i mineraljordsblottede striber under skærm af bjergfyr, hvorefter der siden blev plantet f.eks. rødgran, lærk eller ædelgran i striberne. Man betragtede birk som nyttig indblanding i nåletrækulturerne.

Tidligere var skoven i endnu højere grad domineret af rødgran, men i 1981 blev den ramt af et voldsomt stormfald, som væltede granerne på 2/3 af arealet – svarende til 80 % af vedmassen. For ejeren var dette et stort økonomisk tab.

Under indtryk af de ringe vækstbetingelser i skoven vurderede ejeren, at der var ringe udsigt til, at et fortsat intensivt nåleskovbrug med dyre kulturer nogensinde ville blive rentabelt. Desuden ville en fortsat plantagedrift i gran have et nyt stormfald hængende over sig som en meget sandsynlig fremtidig trussel – og dermed en gentagelse af forløbet med de tilhørende økonomiske tab og dyre kulturer.

Det katastrofale stormfald gjorde den naturnære tilgang til genkultiveringen nødvendig. Hans Kieldsen besluttede sig for ikke at gentilplante stormfaldsarealerne på traditionel vis med gran. Det ville være udenfor økonomisk rækkevidde.

Dengang blev beslutningen anset for at være kontroversiel i forhold til Skovloven. Diskussionerne fortsatte i lang tid, men efterhånden voksede interessen herhjemme for først løvskovdyrkning og flersidigt skovbrug, og siden for naturnær skovdrift på bekostning af et skovbrug, som hovedsageligt fokuserede på træproduktion ved især plantagedrift af gran.

I dag hvor urørt skov, naturlig succession, skovgræsning og ekstensiv drift betragtes som en del af paletten i naturnær skovdrift udgør Trend Storskov et interessant og lærerigt eksempel. Den ekstensive og naturnære genetablering af skov på stormfaldsarealerne er i sin udvikling 20-25 år forud for tilsvarende arealer, som blev væltet ved de sidste to stormfald i 1999 og 2005.

Den naturlige tilgroning på stormfaldsarealerne i Trend Storskov er blevet undersøgt i et grundigt eksamensarbejde, som blev gennemført i 2000-2001 (Madsen og Nielsen, 2001).

Vildt

Der er både råvildt og kronvildt i skoven, som for 2/3 vedkommende er hegnet. Vildtet påvirker foryngelsen i skoven, men ikke i alvorligt omfang.

Stormfald i 2005

Skoven blev i lighed med den øvrige del af det nordlige Jylland igen ramt af stormfald i januar 2005. Igen gik det hårdest ud over nåletræerne, som væltede, mens løvtræerne og lærk i samme bevoksninger generelt blev stående tilbage.

Flersidigt skovbrug

Skoven indgår sammen med Hans Kieldsens nærliggende ejendom "Kaldal" i en driftsmæssig helhed. Udbuddet af produkter fra virksomheden kan ses på www.hanskieldsen.mikrosites.dk/ . Heraf fremgår det også, at skoven danner grundlag for udbud af jagt, kursusvirksomhed og begravelsesplads for kæledyr.

Hans Kieldsen har gennem tiden – og gør det fortsat – deltaget i eller stået i spidsen for forskellige udviklingsprojekter af redskaber og maskiner til skovbruget i forsøget på at forbedre rentabiliteten i den økonomisk trængte produktion af træprodukter i danske skove. For tiden arbejdes med udvikling af en alternativ brændemaskine.