Den naturnære fremtid - Svanholm Gods



Driftsformålet

Driftsformålet for Svanholms skove omfatter et ønske om at praktisere en bæredygtig skovdrift i både økonomisk og økologisk forstand. Der lægges således vægt på, at skovdriften derved harmonerer med den økologiske livsstil på godset og i det øvrige jordbrug. Med hensyn til økonomien tilstræbes et jævnt økonomisk udbytte, så vidt det er muligt i betragtning af de markedsmæssige vilkår.

Skovene har også en vigtig funktion som rekreativt naturområde for godsets beboere. Navnlig skovområdet tæt ved godsets bygninger er vigtig for denne udnyttelse, ligesom skoven skaber læ for bygningerne.

Naturnær skovdrift i praksis

Den naturnære skovdrift er valgt som det overordnede middel til at nå målene med skovdriften. Der lægges især vægt på, at skovens foryngelse foregår ved naturlig foryngelse. Derudover forbedres skovenes stabilitet gennem konvertering fra gran til løv. Det drejer sig primært om at plante løvtræ, når ensartede rødgranbevoksninger enten bliver afdrevet eller vælter i storm. Der er i 2002 gennemført lokalitetskortlægning i Svanholms skove for at understøtte træartsvalget.

Skovene er FSC- og PEFC-certificeret.

Naturhensyn i skovdriften fremmes foruden ved den naturnære drift også ved, at knækkede træer efterlades i skoven til naturligt henfald.

Bøgen er hovedtræart

Bøgen er hovedtræarten – både nu og i fremtiden. Imidlertid forventes det, at andre løvtræarter – især ahorn og ask – vil komme til at spille en større rolle i fremtiden. Den gamle bøgeskov er sandsynligvis anlagt og plejet som ensartede bøgekulturer, hvilket ikke sker mere. Der bliver anlagt bøgekulturer på granafdrifter, men de indeholder nu grupper af andre løvtræarter i overensstemmelse med jordbunden og fordi der ønskes træartsblandinger frem for ensartede bevoksninger.

Afvikling af gammel bøg og foryngelse

Siden 1978 er der sket en gradvis afvikling af de gamle aldersklasser i bøg – ca. 45 ha som nu er ældre end 100 år. De første tre år blev der kun hugget ca. 100 m3 bøg pr. år, hvorefter hugsten gennemsnitligt har været 400 m3 pr. år.

Afviklingen af den gamle bøg har således været gradvis og langsom. Der er stadig en betydelig stående masse tilbage i de gamle bevoksninger, men der er lysnet så meget, at foryngelsen gradvist har indfundet sig mange steder. Foryngelsens tæthed varierer en del, og bøgeforyngelsen findes gruppevist og på en mindre del af arealet.

Umiddelbart er der udsigt til, at bøgen på de nuværende bøgearealer vil blive mindre dominerende i næste generation. I stedet vil ahorn og ask få større betydning, hvilket er en udvikling, som ses i mange bøgeskove på den frodige jord. Bøgen er imidlertid kendt for senere at kunne indfinde sig under disse træarter – og formodentlig i de følgende generationer kunne generobre en større andel af skovarealet. Det kræver dog som minimum, at man som skovdyrker er opmærksom på at bevare frøtræer af bøg på arealerne.

Hvor alment gældende og pålidelig denne foryngelses- og bevoksningsdynamik i realiteten er, samt hvordan den afhænger af jordbunden og jordbundstilstanden, vides imidlertid ikke. Der er stadig meget at lære om naturnær skovdrift.

Udrensning

Den gradvise afvikling af den gamle bøg og den tilhørende langsomme foryngelse har skabt et relativt stort foryngelsesareal, hvor plejen af foryngelsen bliver et mere og mere aktuelt spørgsmål. Med den gradvist lysnede skærm kunne man forvente, at foryngelsen ville udvikle sig smukt som følge af skyggeopdragelsen.

Imidlertid er foryngelsen delvist præget af dårligt formet ahorn og elm. Niels Andreasen tilstræber så vidt muligt at få renset ud i disse foryngelser. Målet er at forbedre foryngelsernes kvalitet ved at fjerne de dominerende og grove individer af især elm og ahorn. Problemet er at få dette arbejde udført uden det bliver for dyrt. Det skal helst kunne gennemføres uden omkostninger. Man har derfor tidligere benyttet selvskovere i vid udstrækning, som kunne få en tilstrækkelig mængde brænde ud af anstrengelserne, samt benyttet sig af beboernes eller tidligere beboere frivillig arbejdskraft, som en del af fællesarbejdet i kollektivet. Nu har man dog indgået et samarbejde med Skovdyrkerforening ØST, hvorved tyndingsarbejdet hovedsageligt udføres med fældebunkelægger.

Selvom gamle elm er forsvundet fra skovene på grund af elmesygen, er der stadig en del foryngelse af elm, som typisk overlever indtil barken bliver så tyk, at elmebarkbillen borer sig ind og medbringe den for elm dødelige svampeinfektion.