Eksempelbevoksninger Svanholm Gods



Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 21-2

Se Fig. 2-8. Parkskoven rummer en stor del af de ældste (110-140 år) løvtræbevoksninger på Svanholm – og ligesom på den øvrige del af godset, er bøg den mest udbredte træart. Der findes også en del gammel eg, ask og ahorn. Der har i flere af bevoksningerne været foretaget fire hugster siden 1978, hvor kollektivet overtog godset.

Parkskoven ligger i umiddelbar tilknytning til godsets bygninger. Derfor bevares mange store og gamle træer for at styrke både rekreative værdier og naturværdier. Skoven udmærker sig også ved, at der er flere søområder, ligesom der er enge umiddelbart udenfor skoven. Den frodige og stedvist fugtige jordbund kvitterer med en kraftig bundflora selv ved en mindre åbning af kronetaget. Artsammensætningen afspejler også nærheden til godsets bygninger, idet floraen består af f.eks. nælde, skvalderkål og balsamin. Jorden er de fleste steder veldrænet.

Skovens foryngelse har etableret sig over årtier – startende gruppevist. Nu har grupperne flere steder bredt sig og er smeltet sammen i større partier afhængig af, hvor stærkt der er hugget i den gamle bestand. Nogle steder er foryngelsen endnu ikke etableret – det kan være i mindre områder rundt om gamle bøge (rodtrykzoner) eller i større partier, hvor der kun er hugget svagt blandt de gamle træer.

Niels Andreasen er gennemgående tilfreds med foryngelserne, selvom han gerne havde set en større andel af bøg. I stedet er foryngelserne domineret af især ahorn, en del elm og noget ask. På nuværende tidspunkt ville han gerne have haft renset de dårligt formede og grove individer af især elm og ahorn ud i foryngelserne, men der har endnu ikke været ressourcer til det.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 21a. Gammel bøg (110 år) med grupper af især ahorn foryngelse, som efterhånden er ved at smelte sammen. Bevoksningen er lysnet gennem fire hugster siden kollektivets overtagelse af godset i 1978. En del af de tilbageværende træer vil ikke blive skovet – dels fordi Parkskoven har store rekreativ betydning ved den nære beliggenhed i forhold til beboelsen på godset, dels er nogle af kævlerne for ringe til, at de har nogen væsentlig værdi.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 21a. Foryngelsen består primært af ahorn iblandet elm og ask, mens bøgeforyngelsen kun findes i grupper hist og her.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 21a. Selvom dette er et sent trin i afviklingen af den gamle bøgebestand, findes stadig slanke og rette træer, som viser, at både den genetiske kvalitet og lokalitetens egnethed for bøg er fin. Foruden de rekreative hensyn tilskynder den fine kvalitet til at bevare nogle af de gamle bøge, så de kan forynge sig under den kommende generation af ahorn.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 22b. Her er et parti med tæt skærm af bøg ved en af søerne i Parkskoven.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 23b. Store gamle træer uden særlig træproduktionsværdi bidrager til gengæld til skovens natur- og rekreative værdier.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 24a. De fleste frøtræer af ask er skovet – enkelte store ask findes dog stadig.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 1 – Parkskoven afd. 24d. Her viser en foryngelsesgruppe af bøg under ung ahorn, at bøgen sandsynligvis på lidt længere sigt kan genvinde en hel del af det terræn, som i første omgang ser ud til at være tabt til ahorn og dens livskraftige foryngelse.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 25-46

Se Fig. 9-13. En stor del af Svanholms skove består fortsat af gammel (100-110 år) bøg, som nu udgør en lys skærm efter en gradvis afvikling siden 1978. Generelt forynger især ahorn og ask sig villigt iblandet grupper af bøg.

Foryngelsen i Julianehøj Skov er generelt ikke så fremskreden som i Parkskoven. Der er dog en større andel af bøg i foryngelsen. Ahorn og til dels ask kommer til at udgøre en stor del af næste generation på stedet, og bøg vil sandsynligvis siden forynge sig naturligt under de to træarter.

Der er stadig en stor masse af overstandere af tilsyneladende fin kvalitet. Rødkerne er dog en faktor, som altid skaber usikkerhed i kvalitetsfastsættelsen af gammel bøg på roden.

Enkelte steder (f.eks. afd. 25 a ) er bøgen helt afviklet, og her findes nu 10-25 årig foryngelse af især ahorn og ask, hvor elm er udrenset i flere omgange, og de groveste individer er skovet til brænde.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 31a. Der er stadig en væsentlig del af den gamle (100-110 år) bøgebestand tilbage, som nu står som en lys skærm ud over en varierende foryngelse af især ahorn iblandet ask og elm samt grupper af bøg.

undefined

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 32a. Her bidrager underetagetræer af bøg til at holde skovbunden beskygget, selvom skærmen efterhånden er lysnet. Underetagen kan bruges til at favorisere den mere skyggetålende bøgeforyngelse.

undefined

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 37a. En lille gruppe af bøgeforyngelse er omgivet af enkelte ahorn. Her vil bøgen sandsynligvis vokse op under ahorn, og på et tidspunkt (måske om 10-15 år) må man vælge mellem, om det skal blive til en ahorn- eller bøgegruppe.

undefined

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 40a. En større gruppe af bøgeforyngelse har her fået fodfæste.

undefined

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 2 – Julianehøj Skov afd. 45a. Her er afviklingen af den gamle bevoksning mere fremskreden. Ask og ahorn er begyndt at vokse hurtigt, mens bøgeforyngelsen følger med under dem.