Beskrivelse - Svanholm Gods



Skovområdet

Svanholm Gods er beliggende i Hornsherred mellem Skibby og Jægerspris - 1 km syd for Dalby. Skovarealet er fordelt på to større skove. Der er det sammenhængende skovområde - Julianehøj Skov og Parkskoven – som omgiver godsets bygninger. Dernæst findes mod nord og adskilt af åbent landbrugsland den anden større skov, Krogstrup Skov, som har skel til beboelsesområder i Dalby. Endvidere findes en mindre skov (Saltsø Skov) og en række andre områder (mose, eng mv.) i landskabet, som hører under skoven. Bortset fra naboskabet til beboelsesområderne i Dalby er skovene hovedsageligt omgivet af åbent landbrugsland. Forstkandidat Niels Andreasen er beboer på Svanholm og ankermand for skovdriften.

Terrænet er bakket, men også med flade partier og søer. Jordbunden er varieret og veldrænet næringsrig morænejord oftest med god vandholdende evne. Nogle steder er jorden leret, og der kan være områder med ringe dræning og risiko for forsumpning og iltmangel for rødderne.

Generelt er jorden en næringsrig muld. For løvtræerne byder området på gode vækstforhold – de trives fint, vokser hurtigt og holder sig sunde. Nåletræerne gror endnu hurtigere, men især rødgran lider af de velkendte sundheds- og stabilitetsproblemer som på andre gode jorde.

Træarter

Omkring halvdelen af skovens bevoksede areal består af bøgedomineret løvskov – heraf er hovedparten 100-110 år gammel.

Skønt skovens jordbund er en udpræget løvskovjord, er ca. 30 % af skovarealet nåleskov – især Krogstrup Skov indeholder meget nål, som stammer fra skovrejsning på landbrugsjord fra midten af 1960’erne. Dengang blev de etableret som rækkevise blandinger (3 rk. eg og 3 rk. gran iblandet et mindre antal douglasgran). Plantningerne udviklede sig hovedsageligt til rene rødgranbevoksninger, idet vildtet bed egene kraftigt. Kun ud mod vej og beboelse overlevede egen, fordi råvildtet her blev mere forstyrret, hvorved bidtrykket var mindre disse steder. I samme periode blev der kun plantet meget små arealer med løvtræ.

Rødgran bliver dog ikke gammel på Svanholms gode jorde. Allerede i midten af 1980’erne var nogle af de ældste rødgranbevoksninger gået i opløsning i Saltsø Skov, hvorefter de blev tilplantet med bøg. Tilsvarende blev udlevede granbevoksninger i mindre omfang konverteret til bøg i 1990’erne. Efter 1999-orkanen er stormfaldsarealer efterfølgende blev tilplantet på traditionel vis med bøgekulturer under hegn med grupper af eg, fuglekirsebær og avnbøg.

Skønt rødgranbevoksningerne er ustabile og ikke bliver så gamle som forudsat, da man plantede dem, har beboerne nu stor nytte af dem. De leverer flis til opvarmning af de mange bygninger på godset med dets ca. 100 beboere samt driftsbygninger. Siden 1978 er der de fleste år skovet omkring 450 m3 nål om året til flis, hvilket gennemsnitligt har svaret til halvdelen af den totale hugst i samme periode. Netop af hensyn til produktionen af flis har man tilstræbt en forøgelse af nålebevoksningerne med 5 % til 30 %.

Vildt

Der er en del råvildt på Svanholm, men ikke så meget, at det betragtes som et problem for skovdyrkningen. Jagten er dels udlejet, dels står beboerne selv for den.

Kollektivt ejerskab

Svanholm Gods ejes kollektivt af de ca. 100 beboere. Godset omfatter en stor bygningsmasse omkring den gamle hovedbygning og avlsbygningerne – boliger, bygninger til fælles brug, landbrugsbygninger og bygninger til småindustri.

Kollektivet blev etableret i 1978 – og skovdriften har været naturnær siden starten, hvilket primært har indebåret, at løvtræbevoksningerne udelukkende er blevet forynget naturligt, herunder uden brug af jordbearbejdning. Hugsten har hovedsageligt fordelt sig på bøgekævler fra den store andel af gammel bøgeskov samt flis og en mindre mængde tømmer fra granbevoksningerne.

Godset omfatter også økologisk jordbrug ( 250 ha ) – dvs. landbrug med malkebesætning, samt grønsags- og frugtavl foruden krydderi- og frøproduktion. Desuden er der gårdbutik, træemballagefrabrik, trælast, legepladsbyggeri, forlag, klinik m.m.