Beskrivelse - Stenalt Skov



Skovområdet

Stenalt Skov er beliggende øst for Randers og Randers Fjord i et små-kuperet terræn omgivet af landbrugsjord mod syd, vest og nord. Umiddelbart øst for skoven ligger Ørsted i en kilometers afstand. Mod vest er landskabet overvejende fladt og svagt skrånende ned mod Randers Fjord.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden, ligesom på Sophie Amaliegaard Skovdistrikt, generelt til blandt de bedre jorde uden dog at være så frodig som i det sydøstlige Jylland, Fyn, Sydsjælland og Øerne. Sine steder er jorden sandet og gruset, og da traditionelt anset for at være bedst egnet til nåletræ.

Nåletræ gror generelt godt, og løvtræet udvikler sig fint på de bedste jorde.

En relativ stor del af skoven er fugtig som følge af lav beliggenhed og svagt hæld i terrænet. I disse fugtige områder er der oftest gennemgående grøftesystemer eller vandløb og tilhørende stikgrøfter. Her er der i 1940’erne plantet hvidel. Nogle steder er lavningerne bevokset med hvidel og rødel i blanding samt rødel alene. Desuden er et stort fugtigt og lavt areal med birk, bævreasp (asp), ask, pil og ahorn udlagt som helt urørt skov (se senere).

Træarter

Skovens areal er ligeligt fordelt mellem nål og løv. De vigtigste nåletræarter er rødgran ( 40 ha ), lærk ( 12 ha ) og skovfyr ( 11 ha ), mens eg ( 19 ha ) og bøg ( 15 ha ) er de vigtigste løvtræarter. Som noget usædvanligt kan nævnes relativt store arealer med hvidel ( 18 ha ), som opnåede en kortvarig popularitet i dansk skovbrug for 50-60 år siden.

Stormfald

Især skovdistriktets nåletræbevoksninger blev ramt både i 1999 ( 4 ha ) og nu igen i 2005 ( 10 ha ). Arealerne gentilplantes på traditionel vis med løv-blandinger bestående af 60-65 % eg med bøg og andet løv i blanding samt holme med douglasgran, lærk eller thuja.

Vildt

Råvildtet findes almindeligt i Stenalt Skov, men er ikke noget problem for skovdriften. Ask forynger sig udmærket naturligt. Plantede kulturer med løvtræ skal dog hegnes. Jagten er lejet ud.