Den naturnære fremtid - Smedeholm



Driftsformålet

Skoven skal drives økonomisk forsvarligt. Der er ikke krav til driftsøkonomiske overskud på kort sigt, men det langsigtede mål omfatter - ud over stabil kvalitetsskov - også en bæredygtig økonomi. Årlige ”0”-resultater accepteres, når tiderne er ugunstige for afsætning af gavntræ.

Smedeholm er vigtig som rekreativt område for byens befolkning. En vandresti fører fra byen og ud i skoven, og skoven benyttes af skole og børnehaver fra byen.

Skoven leverer brænde til det lokale sankemarked, og den har gennem en lang årrække leveret et godt økonomisk overskud til Brødremenigheden. Således har indtægter fra skoven leveret et væsentligt bidrag – især i 1980’erne – til restaureringen af en del af de historiske huse i Christiansfeld.

Naturnær skovdrift i praksis

De gamle aldersklasser er stort set afviklet fra 1960’erne og de følgende 30 år. Navnlig op gennem 1980’erne og 1990’erne var træerne hugstmodne og priserne gode.

Foryngelsen i Smedeholm baserer sig udelukkende på naturlig foryngelse i løvtræ, mens der er suppleret med lidt plantning af eg på renafdrift efter gran. Foryngelserne består hovedsageligt af bøg, ask, ahorn og avnbøg samt enkelte ege. På granafdrifter har birk forynget sig meget villigt.

Eg

Ofte betragtes egen som en art, der har vanskeligt ved at forynge sig og overleve i et naturnært produktionsskovbrug. Preben Ravn mener dog ikke, at det er problematisk at få egen til at spille en væsentlig rolle i skoven. Den forynger sig tilfredsstillende i blanding med de øvrige arter, og den overlever indtil det er tid til de første udrensninger eller tyndinger.

Efterhånden som økonomien er blevet vanskeligere – bl.a. som følge af de lave råtræpriser – er de økonomiske ressourcer til at foretage udrensning svundet ind. Preben Ravn ville gerne rense mere ud i foryngelserne til fordel for egene, end det for tiden er muligt. Han forventer, at egen bliver en mere og mere relevant art på lokaliteten med tiden, idet en manglende eller reduceret vedligeholdelse af grøftesystemet vil gøre skoven mere fugtig. Det vil især bøg og ahorn have svært ved at klare, mens eg bedre kan tåle den øgede fugtighed.

Ask får heller ikke så meget gavn af den øgede fugtighed. Det flade terræn og den dertil hørende langsomme vandbevægelse i jorden, er ikke særligt favorabel for ask.

Ask og ahorn sat på roden

Når ask og ahorn har været etableret som opvækst forud for bevoksningens foryngelsestidspunkt, er disse to arter ofte sat på roden – dvs. skåret ned mhp. igen at skyde og vokse op fra stødet.

Normalt har Preben Ravn været tilfreds med den forbedring af kvaliteten på foryngelsen, som der herved er opnået. Metoden kræver dog, at skovdyrkeren er opmærksom på at få fjernet de individer, som får rådangreb ved roden som følge af nedskæringen. Det er især ahorn, som har tilbøjelighed til at få disse rådangreb.

Udrensning og tynding – ask og ahorn

Udrensningerne klares for tiden generelt ved selvskovere, for derved at undgå udgifter til plejen. Det gælder om at få fjernet de groveste træer, som skader mindre men pænere individer.

Ask og ahorn skal helst tyndes hvert 3-4 år for at sikre en tilstrækkelig god kroneudvikling. Bliver træerne klemt for meget i den indbyrdes konkurrence, og kroneudviklingen dermed sættes tilbage, kan det blive meget svært at få dem til igen at udvikle en god krone og opnå tilfredsstillende tilvækst og kvalitet.

Udrensning af avnbøg

Avnbøg forynger sig villigt i skoven, og det er målet, at den fortsat skal bevares som en indblandingsart – også i de ældre aldersklasser. Den bliver dog i høj grad fjernet i de tidlige stadier af bevoksningernes udvikling, da den ellers vil blive for dominerende. Som gavntræ er avnbøg stort set værdiløs.