Eksempelbevoksninger Smedeholm



Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm

Se Fig. 2-10. Der findes ikke skovkort. Derfor er skoven én stor eksempelbevoksning.

Foryngelse fra slutningen af 1960’erne

De beskrevne steder i skoven omfatter først et areal i den østligste del af skoven, som findes øst for den nord-syd gående vej gennem skoven. Vejen forløber fra gården Tyrstrup nord for skoven, ned gennem den østligste del af skoven og videre øst om Christinero, som ligger syd for skoven.

Det første areal blev forynget i slutningen af 1960’erne. Den gamle bøg blev dengang stort set afviklet i løbet af 2-3 år, hvilket er meget hurtigt i forhold til sædvanlig praksis ved traditionel bøgeforyngelse, som forløber over 10-20 år.

Foryngelsen var meget rig, og etablerede sig hurtigt. Ask og ahorn stod som opvækst under de gamle bøge, men havde en ringe kvalitet, og blev derfor sat på roden. Foryngelsen består i dag af en fin blanding af bøg, ask og ahorn, hvor ask og ahorn har taget føringen, mens bøgen i højere grad udgør underetagen.

Yngre foryngelser

Rundt omkring i skoven findes yngre foryngelser på forskellige udviklingstrin, hvor man bl.a kan se:

  • indblandet eg i naturlige foryngelser
  • områder med brombær, som beskytter mod vildt og sikrer foryngelsen af skoven
  • tidligere renafdrift efter gran, hvor der nu er selvsået birk iblandet plantet eg.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Øst for den nord-syd-gående vej i den østlige del af Smedeholm findes et område, som Preben Ravn foryngede allerede i slutningen af 1960’erne. Her ses Heines bøg, som er et af de få træer fra den gamle bestand (150 år), som blev bevaret, og som gennem tiden har overlevet adskillige orkaner. Rundt om træet ses den blandingsbevoksning af især bøg, ask og ahorn, som foryngede sig naturligt på arealet. Ask og ahorn blev sat på roden.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Ask og ahorn udgør overetagen, mens bøg i ungdommen ikke vokser så hurtigt og dermed hovedsageligt bliver til underetage. Da ask og ahorn normalt er hugstmoden tidligere end bøg, vil bøgen sandsynligvis i fremtiden kunne overtage rollen som overetagetræ, idet den er en ganske fleksibel træart, som kan reagere positivt på lysstilling selv op i høj alder.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Tyndinger i denne dimension er populære blandt brændesankere. Ask og ahorn skal helst tyndes med 3-4 års intervaller for at bevare en god kroneudvikling.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Jordbundstilstanden er helt rigtig. Der er god omsætning i den frodige jord, men græsset er holdt ude næsten overalt ved at styre lyset rigtigt. Foryngelsen kvitterer ved hele tiden at være tilstede i rigeligt omfang – parat til udvikle sig, hvis der kommer mere lys til skovbunden.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Brombær kan umiddelbart se truende ud for skovens foryngelse, men i virkeligheden beskytter brombær den mod det høje vildttryk.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Tættere på ses hvordan eg, ask og avnbøg er vokset ovenud af brombær og vildtets rækkevidde.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. På en granafdrift fra 1987 indfandt der sig en tæt foryngelse af birk. I begyndelsen af 1990’erne blev der plantet eg i vækstrør - for at beskytte mod vildtbid - på gennemsnitligt 5 x 5 m .

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Ofte betragtes eg som en træart, der ikke kan klare sig i det naturnære skovbrugs foryngelser. Her i Smedeholm findes de selvsåede ege dog iblandet bøg, ask og ahorn, og får de lidt hjælp i udrensningerne kan egen godt bevares i skoven. Måske bliver den en mere og mere relevant træart, når skoven sandsynligvis bliver mere fugtig som følge af reduceret grøftning.

undefined

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 1 – Smedeholm. Her, nær skovens sydlige rand, findes et fugtigt areal, med græs i bunden. Arealet er måske en forsmag på, hvordan en større del af skoven vil blive med tiden – mere fugtig. Heldigvis har egen også forynget sig her, og den klarer sig fint i konkurrence med ask og bøg, som ikke bryder sig om fugtighedforholdene.