Beskrivelse - Smedeholm



Skovområdet

Smedeholm er ejet i fællesskab af Brødremenigheden i Christiansfeld. Skoven er beliggende umiddelbart vest for byen på et jævnt og næsten fladt terræn. Skoven er stort set omgivet af åbent landbrugsland. Derudover ejer Brødremenigheden også den lille ( 4 ha ) mindelund Christinero, som findes umiddelbart syd for Smedeholm. Der findes ikke et egentligt skovkort over skoven – kun et kort, som viser hvor skoven befinder sig i landskabet.

Skovfoged Preben Ravn, Skovdyrkerforeningen Syd, har drevet skoven siden begyndelsen af 1960’erne.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden til blandt de frodige jorde herhjemme. Jorden er leret og meget næringsrig samt med god vandholdende evne. Det flade terræn giver dog problemer med ringe dræning og dermed risiko for forsumpning samt kraftig græsvækst, hvis der lysnes for meget på én gang. Ved gravning af huller kan det konstateres, at vandspejlet i foråret står i ca. 80 cm’s dybde. Det kan være problematisk for træarter som bøg, ahorn og ask, idet der er næsten ingen bevægelse i dette vand, når terrænet er så fladt.

Løvtræerne trives godt og vokser hurtigt, men da der ikke længere er råd til at vedligeholde grøftesystemet, kan der især forventes større problemer med misfarvning (rødkerne eller fregner) og dårlig stabilitet i ældre bøg.

Træarter

Skovene består næsten udelukkende af løvtræer med bøg, ask og ahorn som de mest almindelige, men også med en del eg og avnbøg. På arealer, hvor der tidligere var gran, har birk forynget sig villigt. Arterne vokser i blanding, og der findes naturligvis også andre træarter i skovene som f.eks. fuglekirsebær og pil.

Vildt

Der er meget råvildt i skoven, hvilket giver problemer for skovens foryngelse. Ejerne ønsker meget vildt, og jagttrykket er lavt. Den naturlige foryngelse i skoven – især af ask og eg - hjælpes dog af brombær-vegetationen, som skærmer foryngelsen mod vildtet.

Indførelsen af naturnær skovdrift i Smedeholm

Den naturnære driftsform blev i praksis indført for ca. 40 år siden, da skovfoged Preben Ravn tiltrådte. Den var og er oplagt som driftsform, idet løvskoven forynger sig naturligt og meget villigt i store dele af det østlige Sønderjylland, se også eksemplet fra f.eks. Varnæs Fællesskov.