Den naturnære fremtid - Skovsgaards Skove



Driftsformålet

Af fondens beskrivelse af mål og midler i skovdriften fremgår, at der skal praktiseres en bæredygtig, naturnær skovdrift, som sikrer og forbedrer grundlaget for skovenes vilde flora og fauna samt skovenes naturtyper. Skovene skal være afvekslende og varierede samtidig med, at de skal tilgodese befolkningens friluftsliv og indgå som en værdifuld del af egnens landskab.

Der er således taget aktiv stilling til målene og midlerne i skovdriften. Den naturnære skovdrift er midlet til at opnå målene; men driftsformen er også i nogen grad et mål i sig selv, fordi man også gerne vil demonstrere praktisk skovdrift, der er bæredygtig i både økologisk og økonomisk forstand.

Midlerne

Det er vigtigt at skelne mellem mål og midler i skovdriften. På Skovsgaard er midlet til at opnå den flersidige målsætning en skånsom naturnær skovdrift, som er specificeret ganske detaljeret:

Særlige driftsformer og lang omdrift

20 % af arealet skal reserveres til særlige driftsformer:

  • urørt skov – 4,5 ha
  • gamle ege fældes ikke og friholdes fra generende underetage, der ellers vokser op i egekronerne (gammelskovsdrift) – 8 ha
  • ekstrem høj (175-200 år) omdrift i bøg – 4,2 ha
  • stævningsskov i hassel og rødel - 4,4 ha
  • græsningsskov – 0,25 ha .

Desuden opretholdes en længere omdrift end sædvanligt for løvtræarterne, som forynges naturligt – evt. ved hjælp af jordbearbejdning. Den gamle bestand afvikles over 25-30 år. Eventuel jordbearbejdning udføres overfladisk og skånsomt af hensyn til fortidsminderne i skoven.

Træarts- og proveniensvalget

Ahorn skal ikke bekæmpes, men må heller ikke fremmes; mens nåletræernes andel som nævnt reduceres. Der anvendes så vidt muligt danske provenienser af dansk oprindelse, og der lægges stor vægt på at vælge træarter, som i deres økologiske krav passer naturligt til de enkelte arealer. Således vælges eksemplevis træarter som trives fint med den fremtidige øgede fugtighed i skovene.

Mere vand i skoven

På længere sigt tilstræbes det at genskabe skovenes naturlige fugtighedsforhold ved gradvist at reducere og siden ophøre med vedligeholdelsen af grøfterne. Disse ændringer må dog ikke true bøgebevoksningernes sundhed. De store gennemgående grøfter vedligeholdes fortsat af hensyn til landbrugsarealer udenfor skoven.

Solitærtræer og dødt ved

Der lægges stor vægt på at pleje både unge og gamle solitærtræer, for at sikre forekomsten af store, markante og iøjnefaldende træer både nu og fremover i skovene.

Forekomsten af dødt ved i skoven fremmes ved, at døde og døende træer samt dødt nedfaldent ved efterlades urørt i skoven.

Renafdrifter og pesticider

Renafdrifter undgås så vidt mulig, med mindre det er nødvendigt i forbindelse med f.eks. afvikling af nåletræer til fordel for mere egnede løvtræarter. En gradvis afvikling af sitkagranerne – ligesom i løvtræet - vil med stor sandsynlighed resultere i stormfald, og er derfor ikke attraktiv.

Der anvendes ikke pesticider (ukrudts- og insektmidler) i skovdriften – kun afværgemidler mod musebid kan komme på tale i kulturer.

Træproduktionen

Skønt der lægges stor vægt på naturhensyn i skovdriften, udgør værdien af træproduktionen stadig en vigtig del af målsætningen, idet Naturfondens bæredygtig skovdrift også skal være økonomisk bæredygtig. Derfor gennemføres en aktiv pleje af unge og mellemaldrende bevoksninger ved tyndinger. Samtidig stræber man mod, at der også i fremtiden vil være sunde, gamle bevoksninger i skovene.

I unge egebevoksninger markeres ligeledes hovedtræerne – dvs. de forstligt set bedste træer (retvoksede, uden vanris, små knaster og god vækst) med henblik på langsigtet pleje af disse .