Eksempelbevoksninger Skovsgaards Skove



Eksempelbevoksning nr. 1 – Hennetved Haver afd. 1

Se Fig. 2-3. Bevoksningen er en naturlig bøgeforyngelse, som er etableret i pløjede mineraljordsblottede striber i forbindelse med 1989-oldenfaldet. Forinden havde man forsøgt at forynge bevoksningen allerede i 1983, men dengang blev den på kimplantestadiet græsset ned af vildtet – sandsynligvis med dåvildtet som hovedsynderen. I 1989 blev der hegnet.

Nu er foryngelsen 3- 4 m høj og ganske komplet med indblanding af pil, fuglekirsebær og ahorn – enkelte huller er efterbedret med lærk og douglasgran i hegnede grupper.

Det er stadig store gamle bøge (overstandere) på arealet – nogle vil muligvis blive skovet, mens andre får lov at stå til forfald. Det er usikkert hvor god kvaliteten og dermed værdien af disse træer er – f.eks. er der risiko for, at de indeholder en del rødkerne, hvilket nedsætter kævlernes værdi betydeligt.

Det er endnu for tidligt at foretage udrensninger i hele foryngelsen – dog kan det være relevant at fjerne meget grove enkelttræer – f.eks. pil eller ahorn.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Hennetved Haver afd. 1a. Bøgeforyngelse fra oldenfaldet i 1989 – etableret ved jordbearbejdning og hegnet. I baggrunden ses nogle af de tilbageværende overstandere og til højre for skovrider Staun ses hjørnet af en lille hegning med plantet lærk og douglasgran.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Hennetved Haver afd. 1a. Samme bøgeforyngelse, men med fokus på overstanderne i baggrunden. Tilsyneladende har de fin kvalitet; men det kan være hårdt for gamle bestandstræer at blive fritstillet i foryngelsesfasen, hvilket kan udløse rødkernedannelse og værditab.

Hennetved Havers solitærtræer

Se Fig. 4-6. Der lægges stor vægt på pleje og løbende rekruttering af nye, store og markante solitærtræer i Skovsgaards skove. De store træer viser træarternes potentiale og er til glæde for mange skovgæster. Desuden rummer de – navnlig når de bliver rigtigt gamle og begynder at dø - habitater for mange og ofte sjældnere arter af svampe og insekter samt hulrugende fugle. Den løbende pleje af træerne omfatter primært hugst af konkurrerende træer, som enten skygger fra siden, eller vokser op i kronerne på solitærtræerne. Sidstnævnte er typisk bøg eller ahorn, som på den måde kan vokse op og ødelægge gamle egetræers kroner.

Der er solitærtræer af mange forskellige træarter i Skovsgaards skove – eg, bøg, ask, ahorn, ægte kastanie, hestekastanie, lind og navr.

undefined

Fig. 4. Solitærtræer – Hennetved Haver. Usædvanligt solitærtræ – en stor navr, som står ved indkørslen til skoven i afd. 14 c. Skovrider Staun ses ved træets fod.

undefined

Fig. 5. Solitærtræer – Hennetved Haver – afd. 12 d. En eg med sin helt egen form.

undefined

Fig. 6. Solitærtræer – Hennetved Haver – afd. 9 f . På den nordlige bred af Skovsøen står en stor, flot eg – Staun’s eg.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Hennetved Haver afd. 3a

Se Fig. 7. 40-årig produktionsbevoksning i bøg. Bevoksningen plejes og tyndes på traditionel vis i denne aldersklasse med henblik på at skabe sunde bevoksninger af høj kvalitet og god diameterudvikling.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 2 – Hennetved Haver afd. 3a. 40-årig produktionsbevoksning i bøg. Det er vigtigt at skåne de undertrykte træer ved tyndingerne, da disse er rekrutteringsgrundlaget for den underetage, som bør være i enhver bøgebevoksning. En underetage bidrager til at opretholde skovklimaet (læ) og beskytter ved sin beskygning skovbunden mod kraftig græsvegetation. Ligeledes kan den beskytte mod kørsel udenfor sporene og mellem træerne til skade for jordbund og rodsystemer.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Hennetved Haver afd. 13a

Se Fig. 8. Bevoksningen viser et eksempel på gamle driftsformer - stævningsdrift af hassel med gamle (165 år) egeoverstandere. Det er ikke uproblematisk at gennemføre stævningen:

  • Der må ikke tyndes blandt de store gamle ege p.g.a. deres alder og skønhed. Skærmen er sandsynligvis tættere over hasselunderskoven end dengang driftsformen blev praktiseret, hvilket kan påvirke hasselgenvæksten negativt.
  • Den store vildtbestand kan hæmme eller helt holde hasselgenvæksten nede – og hegning vil være dyrt.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 3 – Hennetved Haver afd. 13a. Stævningsdrift af hassel med gamle (165 år) egeoverstandere. Ege i denne aldersklasse er fredet på Skovsgaard. Hasselundervæksten er moden til stævning.

Eksempelbevoksning nr. 4 – Hennetved Haver afd. 10a

Se Fig. 9. Ældre (105 år) produktionsbevoksning i bøg. En god underetage sikrer skovbunden mod at blive invaderet af græsser i større omfang. Ønsket om forlænget omdrift medfører, at de fleste af denne bevoksnings gamle bøge endnu skal blive stående i mindst 50 år. Det skyldes både hensyn til naturen og skovgæsternes oplevelsesmuligheder. Desuden er der en mindre overvægt af bøg i de yngre aldersklasser, hvorfor det også driftsøkonomisk er fornuftigt at strække værdierne i de gamle bøgealdersklasser over et længere tidsrum.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 4 – Hennetved Haver afd. 10a. 105-årig bøgebevoksning med god underetage.

Eksempelbevoksning nr. 5 – Hennetved Haver afd. 10b

Se Fig. 10. 175-årig urørt egebevoksning med hasselundervækst. Bevoksningen har været urørt siden den sidst blev tyndet for 40 år siden. Foruden egenes høje alder er den speciel ved den store forekomst af vanrispuder på de gamle træer. Hasselundervæksten er relativ svag. Formodentlig skygger egene nu – så mange år efter sidste tynding – for meget til at hassel trives godt.

Driftsmæssigt kan der blive tale om at fjerne f.eks. ahorn som breder sig i bevoksningen, hvis denne træart på et tidspunkt vokser op og truer egenes kroner.

undefined

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 5 – Hennetved Haver afd. 10b. 175-årig urørt egebevoksning.

Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a

Se Fig. 10-11. Gammel bøgebevoksning på Stavsbjerg under foryngelse. Det er vigtigt, at de gamle bøgebevoksninger forynges naturligt med bøg, og ikke går over til f.eks. ahorn. Derfor kan indsatsen til tider blive intensiv, hvis foryngelsen mislykkes i første omgang.

I dette tilfælde var man uheldig i flere omgange. I forbindelse med 1992-oldenfaldet forsøgte man første gang, men arealet blev invaderet af kraftig brombærvegetation, som kvalte foryngelsen.

Dernæst blev arealet knust for at bekæmpe brombær, og for atter at blive stribepløjet mhp. at udnytte oldenfaldet i 1995. Igen var uheldet ude, idet vildthegnet blev opsat for sent. Både råvildt og i særdeleshed dåvildt kan ødelægge en nyspiret bøgeforyngelse på meget kort tid.

Til sidst er foryngelsen slået an efter 1997-oldenfaldet, hvor der også blev foretaget stribebearbejdning med plov på det hegnede areal.

undefined

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a. Gammel bøgebevoksning på Stavnsbjerg under foryngelse. Foryngelsesprocessen har været forfulgt af uheld – og der skulle tre forsøg til, før succesen var i hus. Til gengæld er resultatet nu smukt at se på.

undefined

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a. Det meste af foryngelsen er spiret frem i 1998 efter stribebearbejdning i forbindelse med oldenfaldet i efteråret 1997. Der er dog også grupper af ældre foryngelse. Afviklingen af overstanderne kommer til at strække sig over flere årtier – både fordi det ønskes, og fordi overstanderne stadig kan være til nytte for foryngelsen ved at dæmpe bundfloraen. Desuden kan det være nyttigt at strække indtægterne fra overstanderafviklingen over en længere årrække af hensyn til likviditeten. Problemet kan være rødkernedannelse i træerne.

undefined

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a. På toppen af bakke er foryngelsen ikke så høj som længere ned i terrænet – sandsynligvis p.g.a. mere udtørring på toppen af bakken.

undefined

Fig. 14. Eksempelbevoksning nr. 6 – Hennetved Haver afd. 8a. Foryngelsen ser nogle steder ud til at være hetorogen, med en blanding af yngre og ældre grupper af foryngelse. Med tiden vil dette udjævne sig og komme til at se homogent ud.


Referencer

Danmarks Naturfond. 2001. Hennetved Haver. Folder fås i opsatte kasser ved skovens indgang.

Danmarks Naturfond. 2002. Konabbe Skov. Folder fås i opsatte kasser ved skovens indgang.

Møller, P.F. og Staun, H. 1998. Danmarks Skove. Politikens Forlag A/S. 423 pp.

Staun, H. 2005. Skove og Skovbrug på Langeland – fra istid til nutid. Langelands Museums forlag. 560 pp.