Beskrivelse - Skovsgaards skove



Skovområdet

Skovsgaards skove er beliggende i den sydlige del af Langeland i et terræn, som veksler mellem fladt terræn og hatformede bakker, som i sin tid blev dannet af isen i stort antal på Langeland.

Skovene omfatter primært Hennetved Haver, som ligger for sig selv tæt ved Lindelse nordvest for selve Skovsgaard, samt Lunden, Konabbe Skov og den 10-15 år gamle Heerups Lund (nyere skovrejsning) sydøst for gården. Sidstnævnte tre skove er reelt nu én skov, idet de to gamle skove blev forbundet ved anlæggelsen af Heerups Lund. Skovsgaards skove er primært omgivet af landbrugsland.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de bedste herhjemme. Jorden er frodig og især på det flade terræn er den leret – dvs. næringsrig og med god vandholdende evne. Langeland er omfattet af det tørre Storebæltsklima med en årlig nedbør på 500- 550 mm .

Generelt er der meget gode vækstvilkår for løvtræer, som kan holde sig sunde og vækstkraftige op i høj alder.

Skovenes historie indtil ca. 1900 har meget til fælles med Longelse Bondegårdsskovs historie, se eksemplet på denne hjemmeside.

Skovrider Staun har grundigt beskrevet skoven i flere publikationer (se referencelisten), som kan anbefales!

Træarter

Skoven er næsten ren løvskov med bøg på omtrent halvdelen af arealet i en aldersmæssig nogenlunde jævn fordeling. Knapt en fjerdedel af arealet er eg med en aldersmæssig ujævn fordeling, idet en stor del er unge plantninger, mens den resterende del af egearealet er meget gamle (150 år) bevoksninger med hasselundervækst. Sidstnævnte er rester fra den gamle stævningedrift.

Den sidste fjerdedel af skovene består af ask, ahorn og rødel, samt et mindre areal med nåletræer. Nåletræerne er primært sitkagran, som vil blive afviklet og konverteret til løvtræ, når granerne er hugstmodne, mens mindre douglasgran og thuja bevoksninger vil få lov at blive stående og udvikle sig to store træer, da de er kendt for at kunne holde sig sunde i høj alder. Det samme gælder enkelte lærk.

Foruden hassel, som tidligere var vigtig for stævningedriften, findes også en del elm, rødel og tjørn samt navr og avnbøg. Elmen er dog hårdt ramt af elmesygen og forekommer kun som mindre træer, idet større træer dræbes af svampesygdommen.

Vildt

Der er meget råvildt i skovene samt en voksende bestand af dåvildt. Jagten er lejet ud, og man ønsker at holde jagttrykket på et meget moderat niveau. Foryngelsesflader og kulturer skal hegnes, ellers holdes de nede af vildtet.