Den naturnære fremtid - Niels Lind Pedersen



Driftsformål

De nuværende ejere har ejet ejendommen i ca. 20 år. I begyndelsen blev ejendommen drevet med henblik på økonomisk udbytte. Det startede med landbrugsdrift med græssende kvæg, som i 1991-94 blev afløst af en mere og mere omfattende produktion af juletræer.

Undervejs er målsætningen blevet rettet mod begreber som herlighedsværdi, landskabsæstetik, naturbeskyttelse og beskyttelse af fortidsminder.

Der lægges nu mere vægt på at opleve dyrelivet – både den almindelige fauna og sjældne arter som vendehals og lille fluesnapper er vigtige. Jagt er også en vigtig del af fornøjelsen.

Interessen for kulturminderne er stor, ligesom ønsket om at kunne gennemføre landskabspleje og naturgenopretning. Et projekt omkring tilbageføring af Haller Å til det oprindelige løb står højt på ønskelisten.

Det ultimative ønske og mål fra ejernes side er at efterlade sig et smukt fodspor i landskabet. Centrale elementer er den aktuelle skovrejsning med hovedvægt på eg i blanding med både løv- og nåletræarter samt ønsket om et naturgenopretningsprojektet ved åen.

Naturnær skovdrift i praksis

Der er tre typer skov på ejendommen (Fig 1):

1. Der er 5 ha ældre nåleskov, som er fordelt på begge skovarealer, hvoraf det meste sandsynligvis blev tilplantet med fransk bjergfyr som ammetræart efter den store brand i Kompedal Plantage i 1950’erne.

Disse bevoksninger består af en varieret blanding af en lang række nåletræarter som skovfyr, rødgran, lærk, douglasgran, nobilis, contorta, alm. ædelgran, grandis, tsuga og rødeg. Derudover er der selvsået hvidgran fra hegnene i området samt eg, som sandsynligvis er bragt ind af skovskader. Endeligt skal nævnes, at glansbladet hæg (serotina) også forynger sig villigt i skoven. Der er nu kun rester tilbage af de bjergfyr, som hjalp det hele i gang.

Der findes ½ ha urørt skov samt et område på 1- 2 ha , som blev skovet i 1993 og derefter overladt til spontan naturlig foryngelse. Den ældre nåleskov drives primært ved, at døde træer fjernes og udnyttes til brænde.

2. I området syd for Haller Å er tredje og sidste generation af rødgran-juletræer på ca. 3 ha tidligere landbrugsjord nu på vej. Tilplantningen med juletræer startede i 1991 med blågran og skovfyr. Siden blev der plantet rødgran og nobilis i anden generation.

Når juletræerne er høstet, vil området blive overladt til fri succession. Der er mange frøkilder i området, så der forventes en relativ hurtig tilgroning. Området er ikke skovrejsningsområde.

3. Der er 17 ha skovrejsning som er ligeligt fordelt på tilplantning i 2003 og 2005 i området nord for Haller Å. De sidste rødgran juletræer (anden generation) blev skovet i dette område i 2003.

Området er skovrejsningsområde og tilplantningen foregår med statstilskud. Der plantes løvblandingsskov iblandet nål. Hovedtræarten er på de fleste arealer eg, men i nogle kulturer er det ahorn, rødeg eller birk. Derudover er der plantet fuglekirsebær, douglasgran og lærk samt buske som tørst, amelanchier og hassel. Alle de nye skovrejsningsarealer er hegnede, men ikke renholdte.