Eksempelbevoksninger - Niels Lind Pedersen



Eksempelbevoksning nr. 1 – Området syd for Haller Å

Se Fig. 2-4. Området omfatter ca. 2 ha ældre nåleskov (rødgran, hvidgran og bjergfyr). Bjergfyr er ved at blive u dk onkurreret og dør. Den vestligste del lades urørt, mens driften i resten kun består i at fjerne døde træer til brænde. Der er stedvis en relativ tæt undervækst af glansbladet hæg, som hilses velkommen – og ikke betragtes som noget problem.

Øst for den gamle granbevoksning dyrkes endnu en generation (den sidste) af rødgranjuletræer. Når de er høstet, vil arealet bliver overladt til naturlig tilgroning, idet det ikke er udpeget som skovrejsningsområde. Til gengæld er der så mange frøkilder i området, at den naturlige tilgroning forventes at ske relativt hurtig.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – området syd for Haller Å.

Engene ved Haller Å er ved at gro til i pilekrat. De har tidligere været afgræssede og der har også stedvist været gravet tørv. Åen er nogle steder reguleret i sit løb. Niels Lind Pedersen ønsker et naturgenopretningsprojekt gennemført omkring åen, da det givetvis kan gøre ådalen smukkere og styrke naturindholdet.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – området syd for Haller Å.

Den vestligste del (½ ha) af den gamle bevoksning af bjergfyr, rødgran og hvidgran lades urørt. Bjergfyr var ammetræ og hvidgran blev plantet i hegn og skel, hvorfra den til tider sår sig ind i naboplantagen.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – området syd for Haller Å.

I den urørte bevoksning bliver bjergfyr efterhånden ud k onkurreret af gran, som overskygger den langsomt voksende bjergfyr.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Området nord for Haller Å

Se Fig. 5-9. Den gamle blandede nåletræbevoksning demonstrerer stor foryngelsesvillighed efter en kulissehugst i 1994. Der er fremkommet en meget artsrig foryngelse, som blev suppleret med plantning af nordmannsgran. Juletræproduktion var egentligt det oprindelig mål med kulissehugsten, men den naturlige foryngelse udviklede sig så smukt, at det oprindelige mål blev forladt.

I dette område findes også 17 ha ny og nyere skovrejsning fra 2003 og 2005. Kulturetableringen er ganske traditionel med plantning og hegning, men dog uden renholdelse. Kulturetableringen er ikke i sig selv specielt naturnær, men der er skabt et godt grundlag for et fremtidigt naturnært og stabilt skovbrug med lokalitetstilpassede træarter, som forynger sig naturligt.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

Ved åen er der startet naturgenopretning i lille skala med at tilstoppe dræn og dermed øge vandstanden lokalt.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

I 1994 var det tanken at dyrke nordmannsgran juletræer efter kulissehugst i den gamle nåletræblanding fra 1950’erne. Imidlertid har betingelserne for naturlig foryngelse været så gunstige her, at der er fremkommet en artsrig naturlig foryngelse af douglasgran, alm. ædelgran, skovfyr, contorta, rødgran, tsuga, hvidgran, ahorn, birk, glansbladet hæg, røn og eg. Desuden omfatter vegetationen f.eks. brombær og hindbær.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

Der blev plantet nordmannsgran ind i kulissen (Fig. 6), men arealet får nu lov at udvikle sig til en blandingsskov af primært nåletræarter, som vokser godt og beskyttet i kulissen af den gamle nåletræbevoksning.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

Eg spirer også frem blandt alle nåletræerne – sandsynligvis bragt ind af skovskader.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 2 – området nord for Haller Å.

Området omfatter 17 ha skovrejsning, som er anlagt i 2003 og 2005 – her et areal fra 2003. Arealerne er alle hegnede og renholdes ikke. Den manglende renholdelse giver langsommere startvækst, men planterne ser ud til at overleve fint.