Beskrivelse - Niels Lind Pedersen, Ravnholt, Thorning



Skovområdet

Skovejendommen er beliggende nordøst for Kompedal Plantage, og flere steder har ejendommen skel direkte til plantagen. Ejendommen består af to skovarealer, som er adskilt af engområder ved Haller Å. Det østligste og største skovareal er beliggende omkring ejendommens huse på Ravnholtvej og nord for Haller Å. Det vestlige areal (Matr.nr. 2a) er beliggende syd for Haller Å mellem åen og Kompedal Plantage.

Jordbund og klima

Jordbunden er sandet og gruset, og ejendommen ligger vest for israndslinien på hedeslette. Vækstvilkårene er nogle af de mest barske under danske forhold. Det er tidligere hedeslette, og skovjorden er her næringsfattig og tør. Træerne udsættes om sommeren ofte for tørke – til tider stærk tørke.

Det meste af skoven på ejendommen er imidlertid af nyere dato; dvs. at det stammer fra skovrejsning på tidligere landbrugsjord. Dermed er næringsstofforsyningen væsentlig bedre end på gammel skovjord, idet jorden er blevet kalket og gødet, mens landbrugsdriften stod på. Områdets landbrugsjorde var blandt dem, som var i fokus, da skovrejsningsbølgen startede i 1980’erne. Dengang var en del af målsætningen fra starten at få taget de ringeste (marginale) landbrugsjorde ud af drift og i stedet få dem tilplantet med skov.

Klimaet her i den centrale del af Jylland er desuden barskere end i de fleste andre egne af landet. Risikoen for forårsnattefrost er høj – selv i juni og måske i juli fryser det af og til, hvilket kan gøre livet surt for skovkulturer, idet træernes nye skud kan blive skadet og ødelagt af frost – dog er det meget afhængig af træarten.

Træarter

Siden hedens opdyrkning, som tog fart fra slutningen af 1860’erne, har træplantning og skovbrug på de tidligere hedesletter været forbundet med dyrkning af nåletræer. Først fik man succes med især bjergfyr på de dårligste og mest barske lokaliteter. På lidt bedre lokaliteter blandede man rødgran med bjergfyr og på de ”bedste” lokaliteter, blev der i første generation plantet rødgran. Det var med den tids teknologi og trækkraft en stor præstation at opdyrke heden – ikke kun til skovbrug, men i høj grad også til landbrug.

Med første generation skov blev vilkårene for de efterfølgende generationer skov stærkt forbedret. Bedre jordbundstilstand og skovklima gjorde vilkårene mildere på hedesletterne. Undervejs og især efter første generation begyndte man gradvist at introducere nye træarter på heden – dog stadig helt overvejende nåletræarter – sitkagran, douglasgran, alm. ædelgran, contorta, grandis, lærk og skovfyr. Nogle af dem var med fra starten, men f.eks. for skovfyrrens ve dk ommende blev der plantet dårlige provenienser i starten, hvilket gav træarten et dårligt ry.

Nu er man i fuld gang med at etablere tredje eller fjerde trægeneration på heden, og vilkårene er markant bedre end da heden dækkede størstedelen af det mørke Jylland. Samtidig er der i skovdriften kommet fokus på mange andre mål end blot træproduktionen. Ønsket om at etablere løvtræ på heden er vokset frem og blevet almindeligt. Plantagerne er således ved at blive ændret til skov.

Som nævnt er vækstvilkårene på de tidligere hedesletter dog stadig barskere end i den øvrige del af landet – især hvis den gamle bestand renafdrives eller stormfældes helt; eller hvis man etablerer ny skov på bar landbrugsjord.

Situationen er anderledes gunstig, hvis man kan lysne en gammel bestand. Da bliver den til en skærm, som lader tilstrækkeligt med lys og vand slippe igennem til foryngelsen nedenunder. Foryngelsen beskyttes især mod frost (forårsnattefrost), kraftig udtørring, overophedning og kraftig vegetationskonkurrence, hvad enten den er sået, plantet eller selvsået. Problemet er, at en skærm af ældre nåletræ i reglen er ustabil i storm og orkan.

Vildt

Der er en del hjortevildt på ejendommen. Der drejer sig først og fremmest om råvildt, men der er også strejfende kronvildt, ligesom dåvildt også er truffet.

Kulturhistorie

Der er en del kulturminder i området. Hærvejen har haft flere overgange og i 1157 var den store begivenhed Slaget på Grathe Hede. Der er også spor efter rytterfaldshuller, kanalsystemer og stemmeværker i området.