Eksempelbevoksninger Overdrevsskoven



Eksempelbevoksning nr. 1 – Overdrevsskoven afd. 94a

Se Fig. 2-3. Skovengen er anlagt i år ved, at underskoven er blevet ryddet og knust, hvorefter der i august er sået græs. Der er lagt vægt på at skabe udsyn fra skoven og ud i det åbne landskab og videre ud til Guldborgsund. Desuden har det været vigtigt at få fremhævet skovens gamle ege, både ved at efterlade dem på selve engen, og ved at lade engen strække sig ind under et parti i skoven, hvor egene står tættere.

Engen vil blive vedligeholdt med maskinel slåning 1-2 gange om året.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Overdrevsskoven afd. 94a.

Skovengen er anlagt i den centrale del af afd. 94a med adgang fra vejen midt gennem skoven. Der er udsyn inde fra skoven og ud til Guldborgsund; og underskoven er ryddet og knust så de store gamle ege fremstår tydeligt på engen og i kanten af engen.

Den store ”torve-gran” (sitkagran) har givet anledning til mange overvejelser om, hvorvidt den skulle fjernes eller ej. På den ene side er den ikke naturlig og hjemmehørende – på den anden side kan den blive et stort imponerende træ med tiden, som bidrager til afvekslingen i skoven og på engen.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Overdrevsskoven afd. 94a.

Som Fig. 2, men i kortere afstand fra skovbrynet.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Overdrevsskoven afd. 95b

Se Fig. 4-5. Værnskov ud mod Guldborgsund, som i praksis lades urørt. Det er ikke ualmindeligt, at den slags randbevoksninger er urørte. Umiddelbart øst for værnskovsbevoksningen findes en større (3- 4 ha ) 60-årig sitkagranbevoksning, som vil blive afdrevet og tilplantet med en eg iblandet avnbøg og lind.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 2 – Overdrevsskoven afd. 95b.

Værnskov ved kysten ud mod Guldborgsund – i praksis har bevoksningen været urørt i mange år.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 – Overdrevsskoven afd. 95b.

Samme sted som Fig. 4, men i retning mod nord. Yderst til højre i billedet ses den mørke sitkagran bevoksning, som skal renafdrives for derved at skabe sammenhængende løvskov fra kysten og ind i skoven.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Overdrevsskoven afd. 93f

Se Fig. 6. I denne gamle (75 år) bevoksning med blandet løvskov findes ca. 10 eksemplarer af den sjældne træart skærmelm. Træarten er selvsagt beskyttet og plejes ved fjernelse af generende konkurrence fra andre træer.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 3 – Overdrevsskoven afd. 93f .

Skærmelm er en sjælden træart i danske skove – som her plejes ved at fjerne generende nabotræer af andre arter.

Eksempelbevoksning nr. 4 – Overdrevsskoven afd. 93a

Se Fig. 7. Bevoksningen er 115 årig bøg og blev ramt af stormen i 1967. Jordbunden er relativt let, og arealet blev efter stormen invaderet af birk og ørnebregner, som har præget tilstanden siden. Bevoksningen er interessant som eksempel på hvordan skoven kan udvikle sig, hvis den lades urørt efter stormfald, se også eksemplet fra Trend Skov på denne hjemmeside.

Værdiproduktionen i form af træ må anses for at være lav i bevoksningen. Birken gror langsomt, og vedkvaliteten er ringe for både bøg og birk, ligesom foryngelsen har trange kår blandt skovbundens dække af ørnebregner. Med hensyn til foryngelsen, må man dog ikke overse effekten af vildtet, som muligvis også bidrager stærkt til, at der ikke sker nogen etablering af andre træarter i bevoksningen.

Bevoksningen udgør dog et interessant indslag i skovbilledet til gavn for både natur- og rekreative interesser.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 4 – Overdrevsskoven afd. 93a.

Da bøgebevoksningen i 1967 blev ramt af orkanen i oktober, foryngede birk sig på arealet. Siden er der også kommet en vegetation af ørnebregne, og bevoksningen udvikler sig kun meget langsomt. Både birk og bøg gror langsomt og bregnerne forhindrer tilsyneladende enhver foryngelse af andre arter i at få fodfæste. Jordbunden er mere sandet end normalt i området.


Referencer

Naturstyrelsen, 2002. Danske retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau. Danmarks Nationale Skovprogram, Bilag 2 .