Ordliste til eksempelsamling - naturnær skovdrift


Bevoksning
:
En bevoksning er et afgrænset areal typisk tilplantet med samme træart, men kan også indeholde flere træarter i blanding. En bevoksning er behandlingsenheden i det traditionelle skovbrug.

Bevoksningsdynamik :
Betegnelse for de forskellige udviklingsprocesser, der præger en bevoksning. F.eks. betydningen af konkurrenceforholdene mellem de forskellige træarter i en bevoksning eller betydningen af forskellige forstyrrelsers indvirkning (storm, brand, hugst m.v.) på f.eks. artssammensætning eller struktur i en bevoksning.

Biologisk mangfoldighed :
Betegnelse for mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.

Biotop :
Betegnelse for levested for dyr og planter.

Biodiversitet :
Et andet ord for biologisk mangfoldighed, jf. def.

Biodiversitetsskov :
Betegnelse for skove - eller områder i skov hvor beskyttelse af den biologiske mangfoldighed er det primære formål f.eks. områder udlagt til urørt skov eller græsningsskov.

Bæredygtig skovdrift :
Betegnelse for en skovdrift der inddrager økologiske, sociologiske og økonomiske hensyn samt sikrer, at den nuværende brug af skovene ikke forringer kommende generationers muligheder for at bruge skovene. Begrebet bæredygtig skovdrift er opstået efter Brundtlandsrapportens introduktion af begrebet bæredygtighed i forbindelse med den generelle samfundsudvikling.

Certificering af skov :
Dokumentation for at skovdriften sker på et bæredygtigt grundlag. Overfor forbrugerne kan certificeringen komme til udtryk ved en miljø/produktmærkning.

Driftsform :
Samlet betegnelse for den måde bevoksninger i skoven etableres, tyndes og høstes, hvilket kommer til udtryk i bevoksninger med en særlig arts- og struktursammensætning.

Dyrkningsgrundlaget :
Betegnelse for jordbundens samlede pulje af tilgængeligt vand og tilgængelige næringsstoffer for planterne i et økosystem.

Eksotiske træarter :
Bruges om træarter, der ikke selv er indvandret til landet. I Danmark omfatter dette bl.a. alle nåletræer bortset fra skovfyr, (ene og taks).

Enkelttrædrift :
Anden betegnelse for princippet bag måldiamterhugst, jf. def.

Forkultur :
Betegnelse for en billig bevoksning, der etableres med det formål at skabe et skovklima, inden den egentlige kultur med hovedtræarterne anlægges. Forkultur bruges f.eks. til at introducere bøg på frostudsatte lokaliteter.

Genetisk forædlet materiale :
Betegnelse for et genetisk materiale (frø, planter) der er forædlet for at opnå nogle ønskelige egenskaber, f.eks. god kvalitet,høj produktion eller god sundhed. I praksis stammer frøene som regel fra en kunstig anlagt forældrebevoksning bestående af relativt få træer, der er udvalgt, fordi de har de ønskelige egenskaber.

Græsningsskov :
Betegnelse for en skov eller et område i en skov, hvor der foregår ekstensiv afgræsning med f.eks. husdyr eller hjorte med det primære formål at sikre eller styrke den biologiske mangfoldighed.

Hjemmehørende træarter :
Bruges om træarter, der selv er indvandret til landet efter sidste istid, f.eks. eg, bøg, ask, elm og skovfyr.

Hugstprincip :
Betegnelse for de retningslinjer man hugger en bevoksning efter. F.eks. om man hugger blandt bevoksningens større træer eller blandt de mindre.

Klassisk drift :
Anden betegnelse for traditionel skovdrift, jf. def.

Konvertering :
Betegnelse for den proces det er at omlægge fra en driftsform til en anden - f.eks. fra traditionel skovdrift til naturnær skovdrift.

Kulisse :
Betegnelse for en måde at forynge skov på, hvor den gamle bevoksning afvikles gradvist ved at hugge striber af en vis bredde ad gangen. I de striber hvor den gamle bevoksning er fjernet, plantes der nye træer, og de tilbagestående rækker af den gamle bevoksning (såkaldte kulisser) beskytter de unge planter mod frost og ukrudt m.v.

Kultur :
Betegnelse for kunstig anlagt bevoksning. Betegnelsen bruges fra kulturen anlægges (plantes/sås) til trækronerne rører hinanden på arealet, hvorefter kulturen kaldes en bevoksning.

Kulturmodel :
Betegnelse for den model man ønsker at anvende for at anlægge en ny kultur/bevoksning. Kulturmodellen indeholder f.eks. en beskrivelse af hvor mange planter, der ønskes anvendt, hvordan de nye planter skal plejes, om der skal anvendes hegn for at beskytte mod hjortevildt, og hvor meget kulturen skal koste.

Kyoto-aftalen :
Betegnelse for international aftale vedtaget i byen Kyoto i 1997, der omhandler reduktion af udledningen af drivhusgasser som f.eks. kuldioxid og metan. Danmark underskrev aftalen sammen med de øvrige EU-lande i 1998.

Kårede bevoksninger :
Betegnelse for bevoksninger der er godkendt til frøavl alene ud fra kendskab til bevoksningens historie og udseende.

Lokalitetskortlægning :
Betegnelse for de metoder der anvendes til at skabe overblik over jordbundsfaktorer som f.eks. næringsstoffer, vand, hårde lag der begrænser rodudviklingen m.v. Metoderne bruges som retningsgivere for hvilke træarter, der passer til den pågældende lokalitet.

Monokultur :
Bevoksning bestående af en træart. Sådanne bevoksninger er typiske for den traditionelle skovdrift.

Måldiamterhugst :
Betegnelse for hugstprincip i den naturnære skovdrift hvor det enkelte træ fældes, når det har opnået den ønskede diameter (måldiameter). Dette skal ses i modsætning til det traditionelle driftssystem, hvor alle træer i bevoksningen fældes, når bevoksningen har nået den ønskede gennemsnitsdiameter.

Naturlig selektion :
Betegnelse for den udvælgelse der sker i naturen i forhold til de naturgivne kår således, at de bedst tilpassede individer overlever og udvikler sig på bekostning af sårbare individer, der svækkes eller dør.

Naturlig tilgroning :
En anden betegnelse for fri succession, jf. def.

Binding af CO 2 :
Betegnelse for den ophobning af kuldioxid (CO 2 ) der sker i bl.a. i træernes stammer, når de vokser.

Proveniens :
Betegnelse for det geografiske sted hvor træfrø er høstet. Der er ikke nødvendigvis tale om frø fra en naturligt forekommende bevoksning, der findes således også danske provenienser af indførte nåletræarter.

Renafdrift :
Renafdrift betyder, at alle træer på et helt areal fældes på en gang, når træerne har nået den ønskede dimension.

Skoveng :
Betegnelse for permanente lysninger i skoven. Når skovenge passes naturvenligt med høst af hø eller husdyrgræsning, og uden kunstgødning og oppløjning mm., kan de komme til at rumme noget af det rigeste plante- og dyreliv blandt danske naturtyper.

Skovklima :
Betegnelse for det særligt beskyttede klima der opstår under en sluttet skov. Skovklimaet betyder bl.a., at der i forhold til det åbne land ikke bliver så koldt på skovbunden om vinteren og mere fugtigt og køligt på varme sommerdage. Skovklimaet afdæmper altså virkningen af årstidernes ekstremer.

Skovudviklingstype :
Betegnelse for den arts- og struktursammensætning man gennem konverteringen vil forsøge at skabe på det enkelte areal. Skovudviklingstypen indeholder også en beskrivelse af hvilke biologiske-, rekreative- og træproduktionsmæssige muligheder skovudviklingstypen kan indfri. Der er formuleret 19 danske skovudviklingstyper.

Skærmstilling :
Betegnelse for en måde at forynge skov på, hvor et mindre antal af træerne fra den gamle bevoksning bliver stående i en årrække som skærm over arealet for at beskytte (skærme) de nye træer mod frost, udtørring, ukrudt m.v.

Stævningsskov :
Betegnelse for gammel driftsform hvor en del af et skovstykke med jævne mellemrum skæres ned (sættes på roden), hvorefter stødene skyder igen. Formålet med driftsformen var oprindeligt at producere træ af mindre dimensioner til f.eks. brændsel eller hegningsmaterialel, men i dag anvendes driftsformen primært til at sikre en række sjældne dyr og planter og af kulturhistoriske hensyn.

Fri succession :
Beskriver den proces, der forløber, når et areal får lov til at gro til af selv eller at et allerede bevokset areal får lov til at udvikle sig uden menneskelig indblanding.

Traditionel skovdrift :
Betegnelse for den driftsform, vi har anvendt i dansk skovbrug gennem de sidste 200 år. Driftsformen er i sin klassiske form baseret på at skoven inddeles i en række bevoksninger, der svarer til det, man høster pr. år. Man høster ved at renafdrive bevoksningen – fælde alle træer indenfor en bevoksning på en gang – hvorefter arealet igen tilplantes. Ved at renafdrive og tilplante et areal med samme størrelse hvert år sikrer driftsformen ideelt set, at man hvert år kan høste den samme mængde træ fra skoven.

Udrensning :
Betegnelse for hugst af unge træer, hvor der ikke – eller kun i begrænset omfang – er salgbare effekter. Formålet med udrensningen er at fjerne uønskede træer med en dårlig form eller vækst.

Udtynding :
Betegnelse for hugst i mellemaldrende og ældre bevoksninger, hvor der er salgbare effekter. Formålet med udtyndingen er bl.a. at koncentrere tilvæksten omkring træerne med den bedste kvalitet og udvikling. Ofte skelnes der ikke i litteraturen mellem begreberne udtynding og udrensning.

Urørt skov :
Betegnelse for en skov eller et område i en skov der fra et bestemt tidspunkt friholdes for forstlige indgreb, som f.eks. plantning og hugst.

Økosystem :
Betegnelse for et afgrænset område med alle dets organismer, og samspillet mellem organismerne indbyrdes og med de fysiske omgivelser som vand, næringsstoffer osv. Afgrænsningen af økosystemet kan foretages på forskellige niveauer. Hele skoven kan således betegnes som et økosystem, men det kan også betegne eksempelvis en træstamme eller et blad.