Den naturnære fremtid - Longelse Bondegaardsskov



Formålet

Formålet med skovens urørte status er at sikre et sted, hvor skovens dynamik, flora og fauna kan udvikle sig naturligt og uden forstyrrelse af driftsmæssige indgreb. Hensigten er at sikre et levested for især den flora og fauna, som ellers har vanskelige kår i størstedelen af de danske skove. Der er især ”mangel” på dødt træ i normale skove – og dermed mangel på levesteder for især mange insekt- og svampearter. Herunder tænkes navnlig på beskyttelsen og bevarelsen af den naturlige og oprindelige danske natur.

Det er også målet at sikre de særlige værdier, som findes i en urørt skov – til undervisning, forskning i naturlig skovudvikling, inspiration og rekreation for en bred målgruppe fra ”almindelige” mennesker til specialister og skovforvaltere.

Fremtidens dynamik i skoven

Den urørte status vil sandsynligvis altid kunne opretholdes – men der er dog ikke tvivl om, at den til stadighed vil blive udfordret. Det vil nok ikke, som under 2. Verdenskrig, blive behovet for træ, der vil udfordre; men måske i virkeligheden selve formålet og ønskerne omkring en naturlig skovdynamik.

Menneskelig aktivitet har allerede eller vil kunne påvirke skovens naturlige dynamik mere eller mindre direkte:

  • elmesygen, som mennesket ved en fejl har indslæbt fra Sydøstasien, har udryddet alle store elmetræer
  • hjortevildtbestanden topper i disse år og påvirker skovens foryngelse
  • ahorn er hidtil holdt udenfor indflydelse, men den står på spring
  • gråpoplerne er et meget kunstigt element, som kan brede sig langsomt ved rodskud
  • afvandingen ændres måske, hvis kravene til de omkringliggende landbrugsarealers afvanding ændres.

Listen over fremtidige afledte effekter af menneskets aktiviteter er ukendt, men den vil givetvis blive længere som tiden går. Det mest sikre er, at udviklingen og dynamikken vil fortsætte og til tider tage uventede drejninger. Dilemmaet opstår, hvis en menneskeskabt eller –introduceret faktor truer med at ændre skovens sammensætning og struktur radikalt i en unaturlig retning.

Et særligt problem – eller særlig udfordring – er egens fremtid. De mange store og smukke egetræer må anses for at være særligt værdifulde, men de har i reglen svært ved at klare sig i konkurrencen med nabotræer i en sluttet skov – især er bøgen en barsk nabo for egen. Også de nyspirede og lyskrævende egeplanter kan ikke klare sig i konkurrencen med de fleste træarter – og indenfor en tidshorisont på 2-300 år kan man derfor være bekymret for egens fremtid i skoven.

I realiteten er dens nuværende hyppighed i skoven i høj grad et resultat af fortidens drift med græsning – eg er tilpasset landskaber med græssende dyr. Dens lange liv, skovskadens transport og såning af agern i landskabet langt fra modertræerne, samt dens evne til at tåle mange års græsning for så at skyde hurtigt i vejret, hvis græsningen udebliver i enkelte år, er dens primære konkurrencekraft i økosystemet.


Referencer

Danmarks Naturfond. 1999. Longelse Bondegårdsskov. Folder fås i opsat kasse ved skovens indgang eller fås ved Skovrider H. Staun.

Møller, P.F. og Staun, H. 1998. Danmarks Skove. Politikens Forlag A/S. 423 pp.

Staun, H. 2005. Skove og Skovbrug på Langeland – fra istid til nutid. Langelands Museums forlag. 560 pp.