Eksempelbevoksninger Longelse Bondegaardsskov



Eksempelbevoksning

Se Fig. 2-7. Skoven er én stor eksempelbevoksning. De enkelte billeder viser forskellige steder i skoven.

undefined

Fig. 2. Skønt skoven nu er urørt, kan det ikke undgås at mennesket skaber ravage – her ses nogle rester af døde elme i den nordøstlige del af skoven, som den introducerede sygdom, elmesyge, har dræbt. Elmen fortsætter med at skyde fra stød, men bliver aldrig ret tyk, før elmebarkbillen igen smitter træet med den dødelige svampesygdom.

undefined

Fig. 3. Hvor elmene er døde, er der opstået lys, som giver plads til foryngelse af skoven. Her har skovrider Staun fået øje på en hurtigtvoksende ahorn – en art som i overensstemmelse med fredningen holdes ude af skoven.

undefined

Fig. 4. I skovens nordlige del findes et område, som er domineret af gråpoppel. Der er enkelte kæmpe træer, samt en masse mindre træer, som er rodskud af de gamle. Arten er i høj grad et kulturprodukt, som stammer fra tysk inspiration i fortidens skov- og landbrug.

undefined

Fig. 5. Skovens vestlige og relativt tørre del er primært gammel bøgeskov med imponerende store træer i blandt. Til venstre for skovrider Staun ses imidlertid en stor eg, og i baggrunden en rodvælter fra stormen i januar 2005.

undefined

Fig. 6. Her står skovrider Staun ved en af de helt store bøge, som dog har mistet en del af kronen ved stormen i 2005. I en gammel skov med meget gamle træer forandrer skoven sig hele tiden – oftest i det små, men af og til er omvæltningerne store.

undefined

Fig. 7. Der er også mange buske i Longelse Bondegårdsskov – her et nærbillede af en alm. Hvidtjørn.

Referencer

Danmarks Naturfond. 1999. Longelse Bondegårdsskov. Folder fås i opsat kasse ved skovens indgang eller fås ved Skovrider H. Staun.

Møller, P.F. og Staun, H. 1998. Danmarks Skove. Politikens Forlag A/S. 423 pp.

Staun, H. 2005. Skove og Skovbrug på Langeland – fra istid til nutid. Langelands Museums forlag. 560 pp.