Eksempelbevoksninger i Frejlev Skov



Eksempelbevoksning nr. 1

Frejlev Skov præsenteres her som én eksempelbevoksning. Billederne stammer fra den centrale del af skoven – hovedsageligt fra området omkring den afmærkede trampesti og vejen, som passerer Kong Grøns Høj.

Langs den afmærkede sti og vejen kan man se ældre løvskov med foryngelse af primært bøg, ask og ahorn. Hvor der er lysnet i kronetaget, har foryngelsen udnyttet muligheden for at vokse op.

Gruppevist finder man lidt ældre foryngelsesgrupper eller yngre bevoksninger – hvor spørgsmålet om pleje og udrensning melder sig. Bevoksningen kan på dette stadium se mindre lovende ud, med mange skæve og grove individer – og få rette. Almindeligvis plejes foryngelser af denne slags ved løbende at fjerne de groveste og dårligste træer til fordel for ofte mindre og slanke træer.

Plukhugsten og den gradvise afvikling af den gamle bestand sikrer en skyggeopdragelse, som også erfaringsmæssigt virker positivt på foryngelsens kvalitet.

Stedvis ses huller i kronetaget efter stormen i december 1999. Her kan situationen være kommet lidt ud af kontrol. Der kan komme kraftig brombærvegetation, men i reglen vil ahorn eller ask kunne kæmpe sig gennem denne.

Har man oprindeligt haft en god underetage i bevoksningen, kan denne ofte bruges til at beskytte mod alt for kraftig opformering af konkurrerende vegetation, og dermed være til gavn for den egentlige foryngelses etablering.

undefined

Fig. 2. Skov med tre etager – en stor gammel eg (ca. 120 år) står her blandt mellemaldrende ask, ahorn og bøg. I bunden ses især spontan bøgeforyngelse.

undefined

Fig. 3. Avnbøg findes også i den mellemaldrende bestand.

undefined

Fig 4. Foryngelsen i nærbillede – der er et mylder af små træer. Bøgene syner af mest om vinteren, fordi de som unge ikke taber alle blade. Men der er også mange andre – især ask og ahorn.

undefined

Fig. 5. Her ses foryngelse af bøg for foden af en mellemaldrende ahorn – en demonstration af, hvordan bøgeforyngelsen ofte trives fint under skærm af ahorn.

undefined

Fig. 6. Askeforyngelse er populær blandt vildtet, mens bøgeforyngelse åbenbart ikke er så spændende at spise. Så selvom asken kan vokse betydeligt hurtigere i ungdommen end bøg, får bøgen ofte en del hjælp af vildtet i denne konkurrence.

undefined

Fig. 7. Ældre foryngelse eller yngre bestand, som umiddelbart ser lidt mistrøstig ud. Konsekvent hugst af de groveste og kvalitetsmæssigt dårlige træer resulterer erfaringsmæssigt i ofte overraskende forbedring af bevoksningens kvalitet. Det er i reglen vigtigt, at skovbrugsuddannet personale viser ud, så kursen kan holdes.

undefined

Fig. 8. Stormen i december 1999 slog her hul i bevoksninger, og brombæropvæksten blev nogle steder meget kraftig. I baggrunden ses imidlertid tilbageværende underetagetræer med bøgeforyngelse under. Underetagen har her hjulpet til med at bevare kontrollen over jordbundstilstanden og hæmme brombærvegetationen - til gavn for foryngelsen.

undefined

Fig. 9. Samme sted som Fig. 8. Går man tættere på den mandshøje bøgeforyngelse ses en fin opret vækst i skyggen af både de tilbageværende gamle træer samt underetagen. Underetagen har gjort sit arbejde, og man må ikke forsømme at fjerne den i tide, inden den begynder at skade den foryngelse, som nu er startet så godt.

undefined

Fig. 10. Bøgen udvikler sig fint og forynger sig let på Frejlev Skovs frodige jord. Rødkerne er dog bøgedyrkningens spøgelse her på den lerede og flade morænejord. Hvis man vil undgå rødkerne dannelse er det nok klogt at vedligeholde grøftesystemerne – og afvikle den gamle bestand med hyppige, men små hugstindgreb – f.eks. ved en form for måldiameterhugst. Måske måldiameteren skal sættes lavere end den måldiameter, som man kan tillade sig at stræbe efter på de veldrænede lokaliteter med mindre lerindhold i jorden.

undefined

Fig. 11. I skovbrynet ud mod Guldborgsund findes et spændende skovbryn med mange træ- og buskarter. Desuden ses også store gamle træer som denne bøg. Sammenbruddet er i sin begyndelse, og den vil givetvis blive hjemsted for mange svampe, insekter og fugle.

undefined

Fig. 12. Nogle steder ses en kraftig ahorn foryngelse – som her under gammel bøg og eg. Der bliver givetvis mere ahorn i skoven i næste generation, men eksemplet i Fig. 5 peger på, at det ikke nødvendigvis betyder, at bøgen er tabt på arealet. Bøg forynger sig ofte gerne – men senere - under ahorn. Det kræver dog, at der efterlades nogle af de gamle bøge på arealet til at kaste frø.

undefined

Fig. 13. Kong Grøns Høj – Frejlev Skov er rig på fortidsminder.