Beskrivelse af Frejlev Skov



Skovområdet

Frejlev Skov er beliggende langs kysten ud mod Bredningen i Guldborgsund.

Landskabet er fladt og lavtliggende, og skråner svagt ud mod kysten. Mod nord – nordøst afgrænses skoven af kysten, mens hovedparten af landskabet rundt om Frejlev Skov er åbent landbrugsland. Dog findes et større skovområde (Roden Skov) syd for Frejlev Skov. De to skove er adskilt af et få hundrede meter bredt stykke landbrugsland.

Kultur- og naturhistoriske værdier

Frejlev Skov er bl.a. beskrevet af Peter Friis Møller og Henrik Staun, se referencelisten. Skoven er rig på fortidsminder, ligesom der findes farverige beretninger om skovens historie. Kortet viser bl.a. forekomsten af fortidsminder og nøglebiotoper.

Parcelskov

Skønt skoven hovedsagelig fremstår naturligt og som en artsrig og varieret løvblandingsskov, er det også tydeligt, at de mange ejere har individuel målsætning og tilgang til skovdriften. Derfor ændrer skoven ofte karakter hen over parcelgrænserne.

Skovens jordbund

Skovjorden er meget næringsrig og med god vandholdende evne. Den består af moræneler og i kombination med det flade lavtliggende terræn er forsumpningsrisikoen relativ stor i skoven. Det er ikke uden grund, at man tidligere har gravet en del grøfter i skoven.

Træarter

Skoven består hovedsagelig af løvtræer med bøg, eg og ask som de dominerende arter, og iblandet ahorn, eg, navr, pil, fuglekirsebær, rødel, avnbøg, lind og mindre elm.

Ahorn forynger sig villigt – mest hvis der er mindre afdrifter eller stormfaldarealer, mens den generelt ikke bliver så dominerende, hvor der drives plukhugst.

Løvskoven omfatter også indplantede popler, som stedvist er anvendt som hjælpetræarter på mindre afdrifter, hvor foryngelsen har haft svært ved at få fodfæste på grund af kraftig vegetationskonkurrence.

Der er også mindre bevoksninger af forskellige nåletræarter samt pyntegrøntbevoksninger.

Vildt

Hjortevildtbestanden i Frejlev Skov består hovedsageligt af råvildt, som findes i betydelig mængde. Strejfende dåvildt træffes også. Hjortevildtet udgør generelt ikke noget stort problem for skovdriften, skønt der dog ses kulturhegn i skoven. Der er sandsynligvis et relativt stærkt jagttryk i skoven.

Skovbryn

Skovbrynet er især spændende for den dels vedkommende, der vender ud mod kysten. Her ses mange forskellig træ- og buskarter, ligesom der også ses meget gamle og store individer.

Ejerskab og skovdrift

Oprindeligt måtte skoven kun ejes af bønder i sognet; og dengang var skovens udnyttelse knyttet til driften af gårdene – der skulle hentes træ til brænde, hegnsmaterialer, byggeri og andre anvendelser.

Netop denne udnyttelse af skoven med løbende og specifik høst af bestemte emner og sortimenter i skoven var i realiteten en plukhugstdrift. Den snævre tilknytning til sognets gårde har dog efterhånden været ude af kraft i en årrække, og ejerkredsen er i dag bredere.

Referencer

Møller, P.F. og Staun, H. 1998. Danmarks Skove. Politikens Forlag A/S. 423 pp.