Eksempelbevoksning - Færchs Plantage skov



Eksempelbevoksning nr. 1 - Afd. 10, 12, 13, 14 og 15

Se Fig. 4-8.

Eksempelbevoksningen omfatter ca. 30 ha og fem afdelinger i den centrale og højt beliggende del af plantagen med rødgran som den mest almindelige træart efterfulgt af skovfyr og grandis (Fig. 2). Eksempelbevoksningen omfatter både områder, som skal udvikle sig til skovudviklingstype II, og områder som skal udvikle sig til Skovudviklingstype III.

Skovudviklingstype II

Skovudviklingstype II indeholder ikke rødgran. I stedet er de vigtigste arter douglasgran, bøg, sitkagran, grandis, skovfyr og lærk. Derfor står eksempelbevoksningen overfor store forandringer, men der er god tid.

Rødgranen forynger sig overalt i grupper, hvor kronetaget ikke er for tæt og mørkt. De øvrige arter forynger sig dog også, men mere spredt. Foryngelsesgrupperne er generelt 1- 2 m høje, men der findes også højere grupper.

Det gælder således om at gennemføre et langt og skovdyrkningsmæssigt sejt træk, hvor rødgranforyngelsen over de næste generationer hæmmes samtidig med, at de eksisterende frøkilder og foryngelse af især douglasgran og bøg, men også skovfyr og lærk fremmes i deres udvikling.

Grandis udgør allerede en andel af eksempelbevoksningen, som ønskes. Dog er forekomsten nu koncentreret til én bevoksning (Afd. 12 a ), hvilket man vil søge at ændre over tid. Derfor vil grandis foryngelsens spredning fra den nuværende bevoksning blive fremmet.

Stormfald i 2005

En del af de højest beliggende partier med især gammel rødgran og grandis blev ramt af stormen i januar 2005. Der er således lysnet kraftigere for foryngelsen, end der ville have været ved almindelig skovdrift, og det bliver interessant at se hvilke foryngelsesmæssige muligheder, der opstår. Formodentlig vil der komme en periode i de største huller med dominans af birk og røn suppleret af naturlig foryngelse af nåletræ. Dette vil med en mindre udrensningsindsats kunne styres i retning af en højere andel med de ønskede hovedtræarter.

Skovudviklingstype III

På de højeste partier i eksempelbevoksningen skal der ske en udvikling mod Skovudviklingstype III, som er en løvtrædomineret skovtype med bøg og ahorn som de vigtigste arter suppleret med gruppevis forekomst af fuglekirsebær. Der er bøg og enkelte ahorn tilstede, og den naturlige foryngelse af disse to arter vil blive fremmet mest muligt, da det er en billig måde at nærme sig den fremtidige træartssammensætning på. Mere intensive naturlige foryngelser, hvor der f.eks. anvendes jordbearbejdning i forbindelse med oldenfald i bøg kan være en relevant metode. Herved fremmes fremspiringen af bøgeforyngelsen.

På et tidspunkt skal fuglekirsebær givetvis indbringes ved plantning. Stormfald - som det aktuelle - åbner især muligheder for at indbringe fuglekirsebær, fordi den er lyskrævende. Men det er tvivlsomt, om det vil blive prioriteret nu p.g.a. de generelt lave indtægter i skovbruget.

Lyngareal

Desuden indeholder eksempelbevoksningen et åbent lyngareal med krat af eg, bøg og skovfyr. Det er et af plantagens større nøglebiotoper, som skønnes at have stor værdi for flora og fauna, og skal som sådan bevares og beskyttes.

undefined

Fig. 4. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 1. På den øverste del af bakkekammen er der allerede en del bøg. Arealet her skal udvikle sig mod Skovudviklingstype III – løvskovstypen. Andelen af bøg, ahorn og fuglekirsebær skal på meget langt sigt øges på bekostning af især rødgran. Mange steder forynger bøgen sig i grupper – og da ofte i blanding med nåletræerne – her rødgran.

undefined

Fig. 5. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 1. Selvom der allerede er en del bøg i overetagen, er det ikke givet at bøgen forynger sig naturligt. Med ambitionen om at øge bøgearealet væsentligt i plantagen kan det blive relevant at foretage jordbearbejdning i forbindelse med oldenfald for at øge fremspiringen af bøg og dermed fastholde bøgen og gerne udbrede den fra de eksisterende bevoksninger.

undefined

Fig. 6. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 1. Stormfald i januar 2005 har her ”lysnet” for en gruppe af rødgranforyngelse med enkelte bøge. Skovudviklingstypen er III – og bøgen skal fremmes, mens rødgranen på lang sigt skal reduceres.

undefined

Fig. 7. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 1. Her skal skoven blive til Skovudviklingstype II. Derfor skal der med tiden især blive mere douglasgran, sitkagran, grandis og bøg. Her er det dog primært rødgranen, som forynger sig sammen med enkelte bøge i et stormfaldshul, som er opstået ved tidligere stormfald, og nu yderligere åbnet ved stormen i januar 2005. Længere oppe på skrænten, hvor bevoksningen er mere sluttet, har foryngelsen endnu ikke fået fodfæste.

undefined

Fig. 8. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 1. Øverst på bakkekammen i nærheden af grandisbevoksningen og på grænsen mellem Skovudviklingstyperne II og III finder man selvsået grandis og bøg i blanding – hvilket er en illustration af noget af det, som man ønsker sig mere af i fremtiden.

Eksempelbevoksning nr. 2 - Afd. 24

Se Fig. 9-12.

Eksempelbevoksningen er 15 ha og befinder sig i den nordlige del af plantagen i et område, som skal udvikle sig til Skovudviklingstype IV, hvor de væsentligste træarter er rødgran, ædelgran, bøg, lærk og skovfyr. Træartssammensætningen er allerede i den eksisterende skov tæt på den ønskede.

Mere ædelgran, mindre nobilis

Der er dog et behov for at øge andelen af ædelgran, især på bekostning af nuværende arealer med nobilis. Derudover er der behov for at få fordelt træarterne bedre og i mindre grupper i eksempelbevoksningen. F.eks. er bøgen næsten helt koncentret i en stor 3,5 ha plantning fra 1997 under en lys skærm af skovfyr.

Nobilis findes i form af opgivne klippegrønt bevoksninger. Umiddelbart kan de måske opfattes som et fremmedartet element i en naturnært drevet skov. Torben B. Nielsen understreger dog, at det skovdyrkningsmæssige potentiale også i denne bevoksningstype skal udnyttes; dvs. at nobilisbevoksningerne nu overgår til almindelig vedproduktion. Den naturnære tilgang i form af omkostningsbevisthed, tålmodighed og bedst mulig udnyttelse af de muligheder, som skoven og dens dynamik giver, er den røde tråd – også overfor træarter og bevoksningstyper, der er meget fremmede i forhold til de langsigtede mål.

undefined

Fig. 9. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 2. Skovudviklingstypen er IV, og denne 3,5 ha bøgeplantning fra 1997 under skærm af skovfyr har allerede sikret, at bøgen er godt repræsenteret på arealet. I den naturnære skovdrift vil den slags dyre foryngelser stort set kun ske, hvis der er ydes tilskud til indsatsen. Udfordringen m.h.t. bøg vil i de kommende generationer bestå i at få bøgen til at brede sig mere jævnt ud i Skovudviklingstypen som ”tjenende art”.

undefined

Fig. 10. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 2. Foryngelsen består primært af rødgran på skrænten, men bøg og lærk forynger sig også. Forstligt set er bøgen til højre i billedet en rædsel, men den bevares af hensyn til det fremtidige frøfald og dets fordeling i området. Genetisk kan træet være udmærket, og det kan måske også udvikle sig til et spektakulært individ i skoven med sin egen oplevelsesværdi.

undefined

Fig. 11. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 2. Stormen i januar 2005 har også her lavet mindre huller og fældet enkelttræer. Det vil givetvis øge væksten af den foryngelse – overvejende rødgran – som allerede er etableret, samt sikkert også fremme foryngelsen generelt. På denne skrænt ses et karakteristisk eksempel på, at foryngelsen er længere fremme i sin udvikling i de lavere områder – sandsynligvis på grund af øget fugtighed her.

undefined

Fig. 12. Færchs Plantage, Eksempelbevoksning nr. 2. Igen et eksempel på gruppevis foryngelse under gammel rødgran. Yderst til venstre i billedet ses et eksempel på et tiltagende problem – manglende efterspørgsel på stortdimensioneret gran. Problemet er blevet forstærket af en periode med svag eller ingen hugst efter stormfaldet i 2005. Måske måldiameteren for rødgran skal revideres?


Referencer

Bengtsson, S. og Noe, O. 2002. Naturnær driftsplan for Færchs Plantage. Specialeprojekt ved skovbrugsstudiet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Larsen, J.B. og Naturstyrelsen 2005. Katalog over skovudviklingstyper i Danmark. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 48 pp. www.skovognatur.dk