Beskrivelse - Færchs Plantage

Denne skov med dens eksempelbevoksninger tjener som hovedeksempel i forhold til hele samlingen af eksempler på naturnær skovdrift i private skove. Som sådan er de væsentligste begreber og kendetegn ved naturnær skovdrift beskrevet mest detaljeret i dette eksempel, hvorfor der også henvises til det fra de øvrige eksempler.



Skovområdet

Færchs Plantage omfatter 167 ha skov, som ligger i det skovrige midtjyske Søhøjland. Terrænet er meget bakket (25- 108 m .o.h.), og landskabsformen er grundlagt i Tertiærtiden, men siden blevet ændret under istiderne. Især næstsidste istid (Saale) har fremkaldt bakkedragene i området, hvorefter sidste istid (Weichsel) kun har ændret terrænet i mindre omfang. Det meste af plantagen befinder sig på en højderyg, se kortet (Fig. 1, kortbilag 1). Højeste punkt er Sukkertoppen, som også er et populært udflugtsmål i området.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de middelgode jorde. Jorden er stort set overalt veldrænet og vækstforholdene er generelt gode for nåletræer. Løvtræer som f.eks. bøg og eg trives også udmærket i det meste af plantagen - bøg især på toppen af højderyggen, hvor der er mest ler i jorden.

Plantagen er grundigt beskrevet af Bengtsson og Noe (2002) i form af en specialeopgave ved Landbohøjskolen (KVL). Specialeopgaven udgør et vigtigt grundlag for den fremtidige naturnære drift af ejendommen. Dermed er dette eksempel på naturnær skovdrift i privat skov også et af de mest gennemarbejdede og veldokumenterede eksempler i Danmark. Indholdet på denne hjemmeside gengiver kun det samlede materiale og arbejde i kort form.

Træarter og skovstruktur

Plantagen domineres af nåletræ, som dækker 76 % af arealet. Rødgran er den vigtigste art, idet den dækker 2/3 af nåletræarealet. Hovedparten heraf er 50-80 år gammelt, hvilket afspejler tilplantningsperioden i 1940-erne.

Løvtræ udgør 19 % af arealet, og der findes genetisk oprindelig eg og bøg i plantagen. Hovedparten af ældre bøg og eg findes på toppen af højderyggen, i kanten af skoven samt omkring Sukkertoppen.

De resterende 5 % er ubevokset og omfatter arealer med vej, hede, eng eller overdrev.

De enkelte bevoksninger har en typisk homogen struktur med én træart og én aldersklasse, hvilket både afspejler, hvordan der blev plantet i sin tid, samt hvordan den hidtidige skovdrift har fremmet de ensartede bevoksninger. Stedvis er der foryngelsesgrupper af f.eks. bøg, rødgran, birk, og ædelgran, men sitkagran, skovfyr, lærk, douglasgran, grandis samt eg forynger sig også i det omfang, der er frøkilder i nærheden.

Lidt historie

Plantagen blev købt af Hedeselskabet i 1940-41. Dengang var arealet syd for højderyggen stadig landbrugsjord og lyngbakker, mens nordsiden bestod af skovparceller. Under 2. Verdenskrig blev landbrugsarealerne tilplantet. I øvrigt brugte tyskerne delvist området til øvelsesterræn for kampvogne. Siden krigen er en del af skovparcellerne mod nord blevet tilkøbt, hvilket har resulteret i plantagens nuværende omfang.

Der blev plantet i mineraljordsblottede furer, som stadig kan ses i skovbunden. På de mest udsatte steder blev der desuden anvendt bjergfyr som hjælpetræer til at skærme mod frost og vind. Enkelte steder kan man stadig se bjergfyr.

Jordbund

Jordbundens historie og sammensætning er kompleks som følge af gletschernes frem- og tilbagetrækning under navnlig sidste istid. Kun enkelte steder er Tertiærtidens aflejringer helt oppe i jordoverfladen – f.eks. på Sukkertoppen, som er det højeste punkt i plantagen.

I det meste af plantagen (85 %) består jordbunden af smeltevandssand (aflejret af smeltevandsfloder under istiden) eller af dæksand (vindaflejret i nærheden af isen under sidste istid). Typisk er jorden mest grovsandet i de lavere liggende områder, mens den højere oppe indeholder mere finsand. Overalt er de sandede jorde podsolerede.

Morænemateriale dækker ca. 10 % af arealet, og findes næsten udelukkende på toppen af bakkekammen. Jorden indeholder typisk 10-15 % ler, og er som sådan den bedste jord i plantagen. Enkelte steder medfører lerindholdet dog dårlig dræning i jorden, som kan give stabilitetsproblemer for træarter, der er følsomme for drukning af rødderne.

Klima

For danske forhold er nedbøren gennemsnitlig, mens området er koldere end gennemsnittet. Særligt er risikoen for forårsnattefrost større, hvilket er vigtigt i forhold til skovkulturer. De fleste steder nedsætter det skrånende terræn dog risikoen for forårsnattefrost, som ”løber” ned ad skråningerne og samler sig i lavningerne.

Vildt

Der er ikke så meget råvildt i skoven – der anvendes ikke hegn, og alle træarter undtagen eg kan forynge og udvikle sig uden hegnsbeskyttelse. Årsagen til den relativt lille bestand er ikke kendt.