Beskrivelse - Dyrbæk Skov



Skovområdet

Dyrbæk Skov er beliggende på sydsiden af Åbenrå Fjord i en nord-syd gående slugt ca. 8 km øst for Åbenrå og 2 km vest for Varnæs Tykkeskov. Vestsiden af slugten, hvor til der er vejadgang, tilhører Claus Wildenschild, mens østsiden tilhører Varnæs Fællesskov I/S. Bækken i bunden af slugten danner grænse. Slugten munder ud i fjorden.

Både næringsstof- og vandforsyningsmæssigt hører skovjorden generelt til blandt de allerbedste herhjemme. Jorden er meget næringsrig og med god vandholdende evne, samtidig med at den er veldrænet. Løvtræerne trives optimalt, og demonstrerer en imponerende stammerethed og højdeudvikling, som overgår hvad man normalt oplever – selv i det østlige Sønderjylland. Det er formodentlig kombinationen af den gode, næringsrige, veldrænede jordbund og slugtens særligt gode mikroklima, der understøtter det gode resultat.

Træarter

Skovene består hovedsageligt af løvtræarter som bøg og ask, samt f.eks. ahorn, rødel, eg og fuglekirsebær.

Generelt dominerer ask i de lave og mere fugtige partier omkring bækken, mens bøg er dominerende længere oppe på skrænterne.

Vildt

Hjortevildtbestanden består af råvildt, som findes i betydelig mængde. Bestanden udgør dog ikke noget problem for skovdriften, idet der tilsyneladende er så meget foryngelse i skoven, at vildtet ikke kan holde den nede.

Naturnær skovdrift i Dyrbæk Skov

Dyrbæk Skov drives ligesom Varnæs Fællesskov I/S ved Skovfoged Peter Højer, Skovdyrkerforeningen Syd. Peter Højer har drevet skoven siden 1981, og den naturnære driftsform har samme baggrund her som beskrevet for Varnæs Fællesskov I/S.

Skov og landbrug i Danmark

Stort set alle danske landbrugsejendomme har foruden selve landbrugsjorden traditionelt også omfattet et stykke skov, mose og eng. Oprindeligt har der givetvis ligget en stor portion af selvforsyningstankegangen bag denne alsidige fordeling af de forskellige arealtyper blandt landbrugene. Hver selvstændig ejendom, skulle helst have adgang til egen produktion af hovedparten af de forskellige vigtige råvarer for opretholdelsen af livet på landet.

I nyere tid er disse bånd mellem småskovsbruget og landbruget blevet noget nedtonet som følge af den generelle økonomiske udvikling og parallelt hermed strukturudviklingen i landbruget.

Alligevel er de historiske bånd fortsat vigtige for småskovenes ejerforhold og drift.

Der kan være tale om meget forskellig drift og udnyttelse fra parcel til parcel i en parcelskov – helt afhængig af den enkelte ejers driftsformål, prioritering samt kendskab til og interesse for skov og skovbrug. Konsulenttjenesterne har gennem tiden understøttet overførsel af viden og teknologi fra driften af større skovejendomme til driften af småskovene.