Den naturnære fremtid for Barritskov



Driftsformålet

Barritskovs driftsformål er i høj grad baseret på ønsket om at skabe en bæredygtig skovdrift i både økonomisk og økologisk forstand. Det pointeres ved, at distriktet allerede er FSC-certificeret.

Med hensyn til den økologiske bæredygtighed understreges denne del af målsætningen ved, at det ikke kun skal være en miljøvenlig skovdrift, som giver plads til naturen. Der ønskes en systembevarende skovdrift, som dyrker skoven og skovøkosystemet i sin helhed.

Derudover opstilles både en række kvalitative og kvantitative mål for driften:

  • skoven må gerne være forskellig fra andre skove
  • ejeren foretager tilsynet med skovdyrkningen
  • skoven skal producere det enestående
  • træproduktionen skal være kvalitetsorienteret
  • skovens indretninger skal være oplevelsesorienteret
  • skoven skal helst understøtte en fornemmelse for poesi

Blandt de mere kvantitative mål fremhæves et generelt ønske om at hæve den stående masse betydeligt fra de nuværende ca. 185 m3/ha:

  • på de mindst lerede og naturligt veldrænede jorde dyrkes bøg i vedmasserige bevoksninger, 400 m3/ha
  • på de mest lerede og våde jorde dyrkes eg eller ask ligeledes i vedmasserige bevoksninger, 300 m3/ha
  • måldiameter for ask er 75 cm , bøg 67 cm og eg 85 cm i brysthøjde.

Kort sagt er det målet at opbygge en unik skov med masser af træ – og især meget store træer.

Naturnær skovdrift i praksis

Ønskerne om at forøge den stående masse på Barritskov samt anvende høj måldiameter medfører, at der for tiden føres en henholdende hugst, navnlig blandt de største og bedste træer. Derimod kan der fortsat hugges blandt de dårligste træer. Et træ af dårlig kvalitet er altid hugstmodent, med mindre det har en gavnlig virkning for skoven som helhed (f.eks. skovklimaet) eller for et bedre nabotræ (opdragelse, oprensning). Et dårligt træ, som skader et nabotræ af god kvalitet skal fjernes.

Reelt er den høje måldiameter og stående masse et middel til at opnå en mere værdifuld vedproduktion. Populært sagt er det hensigten med denne strategi, at fordele en større del af tilvæksten på de store værdifulde træer frem for på en masse unge, små og værdiløse træer, som det er tilfældet i traditionel skovdrift i kortere omdrift.

Undgå tomgangsperioden

Thomas Harttung er overbevist om rigtigheden i dette synspunkt, og han hæfter sig ved, at når man ser på det enkelte træ, vil eksempelvis et bøgetræ på Barritskov typisk være 64 år om at producere den første m3 træ i kævlen, mens den anden, tredje og fjerde m3 kun vil tage henholdsvis 32, 16 og 8 år! – på det enkelte træ. Det primære argument for at lade træerne blive større er, at man dermed i højere grad kan undgå den værdimæssigt uproduktive ”tomgangsperiode”, som en traditionel bevoksning gennemløber fra kulturfasen og indtil de første store, værdifulde kævler høstes.

Tynding og hugstintervaller

Skovene inddeles i fire behandlingsenheder med henblik på hugst af én enhed hvert fjerde år. Dette er praktisk for at sikre, at skoven gås igennem og plejes jævnligt. Særlig efterspørgsel i træmarkedet og mulighed for velbetalte specialordrer gør dog, at den generelle hugstplan fraviges, hvis det er hensigtsmæssigt.

Der lægges i øvrigt stor vægt på at beskytte skovbunden bedst muligt mod ødelæggende kørsel med udkørsels- og udslæbningsmaskiner. Så vidt muligt etableres et sporsystem med 40 m’s mellemrum, hvortil al kørsel i fremtiden henvises.

Thomas Harttung mener, at den største usikkerhed er knyttet til udvælgelsen af de rette fremtidstræer i bevoksningen, samt til hvordan der skal hugges for dem – herunder især hvordan man som skovdyrker kan sikre, at de udvikler deres krone hensigtsmæssigt. Hvornår kan man i bevoksningens udvikling med fordel skifte fra en praksis med minimal indgriben i ungdommen i form af sen og ekstensiv udrensning, til en mere aktiv hugst med henblik på at sikre en god udvikling af kronerne på de bedste træer – for derved at sikre deres fremtidige sundhed og vækst?

Gruppevis naturlig foryngelse

Gruppevise foryngelser i lysbrønde anses egentligt for at være den ideelle foryngelsesform. Som i al anden naturnær skovdrift drejer det sig i høj grad om at frembringe og vedligeholde en skov- og jordbundstilstand, som sikrer, at den naturlige foryngelse altid står på spring til at udvikle sig, hvis der opstår en lysning i kronetaget – f.eks. i form af en lysbrønd.

Imidlertid vil måldiameterhugsten ikke altid medføre, at der opstår en egentlig lysbrønd, men den sikrer som regel, at den gamle bestand afvikles i et jævnt tempo over en længere årrække. Det sikrer en skyggeopdragelse af foryngelsen, og her anses lysbrønden for at være optimal. Skyggeopdragelsen sikrer god og opret vækst, finkvistethed og, at enkelte individer i en ellers rigelig tæt foryngelse skiller sig ud og får mulighed for at udvikle sig og opnå en fornuftig stammetykkelse uden, at det er nødvendigt at pleje med intensive og dyre udrensninger.

Udrensninger

Udrensninger er tidlige og udgiftskrævende tyndinger, der har til formål at gavne de bedste træer i de tidlige stadier af bevoksningernes udvikling. I den naturnære skovdrift vælger man i højere grad at stole på den naturlige udskillelse i de tætte foryngelser – og dermed undgå eller minimere udgifterne til udrensninger.

Denne strategi følges også på Barritskov, hvor foryngelserne må klare sig selv, indtil træerne når en dimension, hvor det kan betale sig at skære de groveste og dårligste træer ned mhp. efterfølgende flisning med flishugger.