Eksempelbevoksninger Barritskov



Eksempelbevoksning nr. 1 – Klakring Haver afd. 61g og 71b

Se Fig. 2-5. Under 2. Verdenskrig blev der her afviklet gamle bevoksninger med eg og bøg. Der findes endnu enkelte store træer tilbage fra denne generation. Bevoksningerne foryngede sig naturligt med bøg, ask og ahorn, som nu udgør den mellemaldrende bestand af oftest pæne rette træer. Der er også en del ege iblandet af tilsyneladende samme alder – de er formodentlig i sin tid plantet ind i foryngelsens huller.

Der føres en relativ stærk hugst for at sikre, at der udvikles store kroner på træerne, når oprensningen når 5- 6 m - dvs. at grenene på den nedre del af stammen er skygget bort.

Overalt er der en 3- 6 m høj opvækst af primært ask og ahorn, men også med bøg, som dog de fleste steder står under ask og ahorn. Bøgeforyngelsen har på kort sigt svært ved at følge med de to andre, som vokser hurtigt i kulturfasen – især hvis der er rigelig lystilgang. Bøgen er dog god til at overleve under stærk skygge, og vil ofte kunne klare sig i skyggen af ask gennem mange år, for siden at udvikle sig pænt, når asken fjernes.

Nogle steder er der ikke skærm over foryngelsen, og her vokser især ask og ahorn hurtigt – men der er stadig 5-10 år til den ønskede oprensning er opnået. Både derfor og fordi udrensning nu ville være dyr, skal der endnu ikke foretages udrensninger i disse mest udviklede partier i foryngelsen. Bevoksningsstrukturen ser ud til at blive ganske heterogen, hvilket modtages med glæde.

Der er stadig mange årtier til, at de nu mellemaldrende træer når måldiameteren. Det er således  ikke relevant foreløbigt at gøre noget for foryngelsen her.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 - Klakring Haver afd. 61g og 71b. Mellemaldrende bestand af bøg, ask og ahorn, som har udviklet sig siden de gamle ege og bøge blev skovet under 2. Verdenskrig. Desuden er der en tæt underetage af opvækst – også bestående af ask og ahorn samt bøg nederst. Opvæksten har i grupper, hvor skærmen er fjernet, udviklet sig til regulær og høj foryngelse.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 - Klakring Haver afd. 61g og 71b. Der føres en stærk hugst i de mellemaldrende ask, som da udvikler store kroner og opretholder hurtig diameter tilvækst. Måldiameteren er 75 cm . Opvæksten af ask, ahorn og bøg beskytter og bevarer skovbund og skovklima.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 - Klakring Haver afd. 61g og 71b. Der er stadig enkelte af de store bøge fra moderbestanden tilbage – resten blev skovet under krigen.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 1 - Klakring Haver afd. 61g og 71b. Der er også enkelte gamle ask tilbage.

Eksempelbevoksning nr. 2 - Afd. Barrittykke afd. 51e, g og f

Se Fig. 6-8. Ca. 15-årig tæt foryngelse af primært ask og bøg med varierende skærm af bøg (115 - 120 år). Der er stadig enkelte store og imponerende ege (150 år) tilbage i bevoksningen.

Foryngelsen er meget varieret. Der er grupper af næsten ren ask og ren bøg samt områder, hvor de to arter står i blanding, og hvor asken typisk er højere end bøgen. Desuden er der iblandet ahorn, som vækstmæssigt følger ask.

Strukturvariationen hilses igen velkommen, og hvor foryngelsen er længst fremme i sin udvikling, er de første udrensninger ved at være relevante. Det sker ved manuel nedskæring samt efterfølgende flisning med flishugger. Flishuggeren kører kun på indlagte spor med 40 m’s mellemrum.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 2 - Barrittykke afd. 51e, g og f. I denne bevoksning findes stadig en del af de gamle (150 år) ege.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 2 - Barrittykke afd. 51e, g og f. I områderne mellem de gamle ege har bøg og ask fået lov at udvikle sig – her ses en gruppe domineret af bøg. I baggrunden ses, at der er hugget nogle af de groveste bøge her ved første udrensning.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 2 - Barrittykke afd. 51e, g og f. Her er en gruppe domineret af ask, hvor første udrensning netop er foretaget. Hugstudbyttet vil siden blive flishugget. Den store strukturvariation i bevoksningen er ønsket og fremmes gerne.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Barrittykke afd. 44b

Se Fig. 9-11. Ca. 80-årig blandingsbevoksning med bøg og ask af høj kvalitet. Kursen er sat i retning af at opnå de høje måldiametre i bøg og ask. Sammen med de meget store og gamle ege i bevoksningen, kan der med tiden skabes et imponerende skovbillede her.

Den stærke hugst blandt de 80-årige træer har som sagt til hensigt at skabe fuldkronede og sunde træer med hurtig diameterudvikling. Samtidig holdes bevoksningen så lys, at der allerede er etableret foryngelse. Denne foryngelse vil i princippet blive ignoreret, idet der er fokus på at forvalte de store træer på arealet optimalt. Foryngelsen tjener dog det vigtige formål at holde skovbunden fri for græs og anden skadelig bundflora.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 3 - Barrittykke afd. 44b. Mellemaldrende (ca. 80-årig) ask og bøg i blanding. Samtidig er der stadig mange af de helt store og gamle ege i bevoksningen. I bunden findes til stadighed en rig foryngelse, som er parat til at udvikle sig, hvis der skulle opstå hul i kronetaget.

undefined

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 3 - Barrittykke afd. 44b. Her ses et område domineret af mellemaldrende bøg. Bøgen skygger så meget, at der ikke levnes lys til, at foryngelsen kan udvikle sig.

undefined

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 3 - Barrittykke afd. 44b. Her er der mere ask, og så kan foryngelsen – især bøgeforyngelsen – langsomt etablere sig og vokse op til at blive underetage og måske engang udvikle sig videre, hvis der gives mere lys og plads.

Eksempelbevoksning nr. 4 – Barrittykke afd. 42

Se Fig. 12-14. Afdelingen omfatter gamle fredede 200-årige ege og bøge. Der er tale om en gammel lystskov, hvor de gamle træer repræsenterer både store naturværdier og æstetiske værdier, hvilket i høj grad også er vigtige elementer i den naturnære skovdrift.

undefined

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 4 - Barrittykke afd. 42. I denne gamle fredede lystskov findes gamle kæmper – her en ca. 200 år gammel bøg. Den er stadig sund til trods for, at den er begyndt at levere dødt ved i større dimensioner til glæde for især svampe, insekter og fugle.

undefined

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 4 - Barrittykke afd. 42. Den gamle fredede lystskov er især rig på store gamle egetræer.

undefined

Fig. 14. Eksempelbevoksning nr. 4 - Barrittykke afd. 42. Som alle andre steder på Barritskov skal der ikke trænge meget lys ned til skovbunden, før foryngelsen begynder at udvikle sig. Her er det en gruppe af ung ahorn, som udvikler sig under en gammel bøg. Ahornen bliver givetvis mere almindelig i fremtidens skove på Barritskov; men ikke på en måde, som virker problematisk.

Eksempelbevoksning nr. 5 – Sønderskoven afd. 9i

Se Fig. 15-18. Bevoksningen omfatter primært gammel bøg og ask (ca. 115 år), som står på skråningerne ned til et mindre vandløb. Der er stor strukturvariation i bevoksningen både aldersmæssigt og med hensyn til foryngelsens artssammensætning. Der er unge foryngelsesgrupper vekslende med ældre samt bare arealer, hvor de gamle træer endnu er for dominerende til, at foryngelsen kan få fodfæste.

undefined

Fig. 15. Eksempelbevoksning nr. 5 – Sønderskoven afd. 9i. På skråningerne ned mod vandløbet findes en meget strukturrig løvskov med unge og gamle træer samt flere forskellige træarter imellem hinanden – især ask og bøg.

undefined

Fig. 16. Eksempelbevoksning nr. 5 – Sønderskoven afd. 9i. Her er en bar plet i på skovbunden. Under den gamle bøg og de to underetagetræer af bøg er der ikke lys nok til, at foryngelsen kan få fat – men umiddelbart udenfor underetagetræernes skygge udvikler en tæt foryngelse sig.

undefined

Fig. 17. Eksempelbevoksning nr. 5 – Sønderskoven afd. 9i. I retning mod syd ses fra samme sted som Fig. 16 en tæt mur af 5- 6 m høj foryngelse, idet der her blev fjernet enkelte træer for måske 10 år siden. De gamle bøge har en fin kvalitet, og man venter på, at de opnår mindst 67 cm diameter i brysthøjde – måldiameteren for denne træart.

undefined

Fig. 18. Eksempelbevoksning nr. 6 – Sønderskoven afd. 9i. Vildtbid på ask – helt undgås kan det ikke - skønt der gennemføres en effektiv regulering af vildtbestanden – netop for at minimere vildtskaderne på skovens foryngelse.

Eksempelbevoksning nr. 6 - Sønderskoven afd. 2c

Se Fig. 19-21. Det er en nu ca. 90 årig bøgebevoksning med god underetage. Selvom bevoksningen har været relativt hårdt hugget, har bevarelsen af underetagen sørget for, at skovbunden er i en god tilstand uden kraftig græsvækst eller anden kraftig bundflora. I afdelingen er der i 1998 etableret to forsøgshegn – et til at holde tamsvin inde i et forsøg med svinedrift i skov, og et til at holde råvildt ude. Samtidig har der være hugget tre lysbrønde ved hugst af to nabotræer i hver lysbrønd i 1998. Der ses navnlig i to af lysbrøndene, at foryngelsen – og da især askeforyngelsen – hurtigt har fået fodfæste. Bevoksningen skal snart tyndes.

undefined

Fig. 19. Eksempelbevoksning nr. 6 – Sønderskoven afd. 2c. Den 90-årige bøgebevoksning er hugget relativt hårdt og har kvitteret med en hurtig diameterudvikling. Samtidig er skovbunden beskyttet både mod kørsel og kraftig udvikling af bundfloraen ved hjælp af en god og tæt underetage.

undefined

Fig. 20. Eksempelbevoksning nr. 6 – Sønderskoven afd. 2c. Også i denne bevoksning findes der stadig enkelte store gamle bøge, som er en generation ældre end den nuværende bestand.

undefined

Fig. 21. Eksempelbevoksning nr. 6 – Sønderskoven afd. 2c. Foryngelsen af især ask står parat og etablerer sig hurtigt efter, at der er blevet hugget en lysbrønd. Her er resultatet syv år efter hugst af to bøge i efteråret 1998.

Referencer

Harttung, T. 2004. Om at se træet for bare skov. Skoven 12/2004, 522-524.