Eksempelbevoksninger Agsø Skov



Eksempelbevoksning nr. 1 – Agsø afd. 8c

Se Fig. 2-4. Et dræn fra mosen mod syd og ud i Agsø mod nord er blevet stoppet for at genskabe det oprindelige vådområde i skoven.

Tidligere, hvor målsætningen med skovdriften var næsten ensidigt orienteret mod træproduktion, blev den slags vådområder typisk tilplantet i danske skove – ofte med gran. I dette tilfælde står der imidlertid ask, rødel og pil, hvilket absolut må siges at være de naturlige arter for stedet og udmærket i overensstemmelse med den nuværende målsætning for skovdriften.

På de lidt højere arealer vil asken overleve, og her rejser spørgsmålet sig – ligesom så mange andre steder – hvorvidt den skal plejes med tynding.

Hvis man undlader at tynde, overlades bevoksningen nu til sin egen dynamik, hvilket umiddelbart lyder rigtigt i relation til driftsformålet.

Til gengæld forsinkes diameterudviklingen betydeligt, hvilket kan være i modstrid med ønskerne om at fremme markante og store træer. Det skal her understreges, at skoven som udgangspunkt har været drevet med vedproduktion for øje, og at unge og mellemaldrende bevoksninger derfor har høje stamtal. Udgangspunktet er med andre ord en kulturskov, som hidtil har været anlagt og dyrket med en anden målsætning for øje end den nuværende.

Efterlades den slags bevoksninger urørt, vil der ganske vist komme mere dødt træ i skoven, men det vil primært bestå af små træer. Det vil være den slags dødt træ, der i forvejen altid har været en del af i skovene i form af efterladte døde småtræer, grene og topender. Til gengæld vil der gå længere tid, før der vil komme store træer – døde såvel som levende - i så store størrelser, at f.eks. hulrugende fugle vil få betydeligt flere og bedre redemuligheder.

Derfor plejes bevoksningerne som udgangspunkt med tynding, selvom formålet nu er anderledes end tidligere.

undefined

Fig. 2. Eksempelbevoksning nr. 1 – Agsø afd. 8c. Drænet, som afvander mosen ud i Agsø, er stoppet, hvilket nu viser sig ved, at der står blankt vand.

undefined

Fig. 3. Eksempelbevoksning nr. 1 – Agsø afd. 8c. På de lidt højere partier i mosen vil ask sandsynligvis overleve den hævede vandstand. Spørgsmålet er om bevoksningen stadig skal tyndes. Hvis der ikke tyndes vil der gå meget lang tid, før der fremkommer træer i store dimensioner. Tidligere dyrkedes skoven med henblik på at producere tykke kævler. De tykke træer er stadig vigtige; men nu til gavn og glæde for floraen og faunaen – så derfor plejes bevoksningerne fortsat med tynding.

undefined

Fig. 4. Eksempelbevoksning nr. 1 – Agsø afd. 8c. Ude i de lavere dele af mosen dør ask som følge af roddrukning, hvorimod rødel klarer sig.

Eksempelbevoksning nr. 2 – Agsø afd. 6f og g

6g er en gammel (95 år) løvtræbevoksning – primært med bøg, som fra nordvest til nordøst grænser op til en yngre (30 år) bevoksning domineret af ask og ahorn samt med bøg i underetagen.

I begge bevoksninger tyndes til fordel for de største og mest markante træer med henblik på at understøtte deres diameterudvikling yderligere, samt for de mindst almindelige træarter i bevoksningen.

Eksempelbevoksning nr. 3 – Agsø afd. 1a, 2a og 7a.

Dette er de største sammenhængende bevoksninger i Agsø, bestående af gammel (110 år) bøgedomineret løvskov iblandet ask og ahorn samt med underetage af de samme arter i varierende højde og tæthed. I underetagen og blandt foryngelsen findes en del kristtorn, som understreger skovens sydlige og kystnære lokalisering i landet.

Som så mange andre tilsvarende løvskove i det østlige Sønderjylland er der tale om frodig løvskov, som forynger sig villigt. Her kan der til stadighed produceres store naturværdier og spændende natur samtidig med, at vedproduktionen også kan holdes på et højt kvalitetsniveau.

undefined

Fig. 5. Eksempelbevoksning nr. 2 – Agsø afd. 6f og g. En gammel bøg er knækket og det giver et kærkomment bidrag til øget naturindhold.

undefined

Fig. 6. Eksempelbevoksning nr. 2 – Agsø afd. 6f og g. Stor gammel bøg med lavtsiddende vanris. Traditionelt set er det et træ af ringe værdi, men her skoves det ikke. Tværtimod tyndes til fordel for træet med henblik på at understøtte og evt. øge diameterudviklingen.

undefined

Fig. 7. Eksempelbevoksning nr. 2 – Agsø afd. 6f og g. En sjældent stor rødel i skoven – som der tyndes til fordel for.

undefined

Fig. 8. Eksempelbevoksning nr. 2 – Agsø afd. 6f og g. I den yngre del af bevoksningen skiller denne ahorn sig ud som et relativt stort træ, som der tyndes for i bevoksningen, der ellers domineres af ask.

undefined

Fig. 9. Eksempelbevoksning nr. 3 – Agsø afd. 1a, 2a, og 7a. Her står en stor flot ahorn i den bøgedominerede løvskov – der hugges til fordel for den.

undefined

Fig. 10. Eksempelbevoksning nr. 3 – Agsø afd. 1a, 2a, og 7a. Kristtorn findes almindeligt i underskoven, og udgør et velkomment stedsegrønt indslag i løvskoven.

undefined

Fig. 11. Eksempelbevoksning nr. 3 – Agsø afd. 1a, 2a, og 7a. Udsigten over søen opretholdes fra udvalgte punkter – søbredden gror hurtigt til, hvis opvæksten ikke fjernes med jævne mellemrum.

undefined

Fig. 12. Eksempelbevoksning nr. 3 – Agsø afd. 1a, 2a, og 7a. Markante ”tæer” nederst på træerne i kombination med frodig overgroning af mos giver også plus i karakterbogen for træet, når det kommer til valget mellem at blive fældet eller blive stående.

undefined

Fig. 13. Eksempelbevoksning nr. 3 – Agsø afd. 1a, 2a, og 7a. Træet er vært for en stor kraftig vedbend, og det skånes i tyndingerne!