Vejledning om skovloven § 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering)

Denne vejledning er senest ændret den 10. juli 2015.

Indhold

1. Fredskovspligt før og nu

2. Definition af skov

3. Fredskovspligtige arealer

4. Miljø- og fødevareministeren beslutter fredskovspligten

5. Undtagelser fra fredskovspligten

6. Offentlige myndigheders pligt til at orientere om erhvervelse eller etablering af skov (stk. 6)

7. Registering af fredskovpligt i matrikkelen

8. Fredskovspligt er bindende

9. Klage


  1. Fredskovspligt før og nu

Bemærkningerne, side 14, afsnit 1.2.1:

"Størstedelen af Danmark ville i dag være dækket af skov, hvis naturen havde fået lov at udvikle sig upåvirket af mennesker. De danske skove har imidlertid været tæt på udryddelse som følge af menneskets intensive brug af landskabet og naturen. Omkring år 1800 nåede skovens udbredelse sit laveste niveau i historisk tid, og udgjorde da kun 2-3 pct. af landets areal. På dette tidspunkt blev de resterende skove fredet for græsning med husdyr. Fredskovsprincippet har siden da – og fra 1989 sammen med målet om at fordoble skovarealet inden for en trægeneration - været et bærende element i dansk skovlovgivning. I dag udgør skovene ca. 11 pct. af landets areal. I international målestok er Danmark dog stadig et skovfattigt land, og den danske skovressource er lille, spredt og inhomogen, hvad angår træartssammensætning, kvalitet og regional fordeling. I forslaget til ny skovlov videreføres fredskovspligten. Herved sikres og bevares de økonomiske, natur- og friluftsmæssige værdier mv., der med tiden er blevet opbygget."

Bemærkningerne til kapitel 2:

Der er nu "gennemført en landsdækkende gennemgang og notering af fredskovspligtige arealer i matriklen (fredskovskonstatering). Matriklen er således i dag det centrale register for fredskovspligtige arealer. Det er derved sikret, at der altid kan findes præcise oplysninger i form af register og kort, hvoraf det enkelte fredskovspligtige areal fremgår, også hvor der er tale om fredskovspligt på dele af et matrikelnummer.

Som hidtil vil et areal kunne være omfattet af både fredskovspligt efter skovloven og landbrugspligt efter landbrugsloven. Arealet vil i så fald også være omfattet af landbrugslovens regler om hovederhverv, bopælspligt, uddannelseskrav, sammenlægning, forpagtning mv. Forudsætningen om, at et areal skal være underlagt både fredskovspligt og landbrugspligt (»dobbeltbinding«) i en periode på 8 år, efter at der er givet tilskud til skovrejsning på landbrugspligtige arealer, er dog ikke gentaget i forslaget, jf. bemærkningerne til § 29."

2. Definition af skov

Bemærkningerne til § 3, stk. 2:

" Vurderingen af, om et træbevokset areal er skov, forudsættes at ske efter samme principper som hidtil. Som hovedregel anser man således et areal for at være skov, hvis det er bevokset med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og hvis det som hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. Vurderingen baseres på et skovbrugsfagligt skøn over bevoksningsgrad og -type. Samme vurdering vil blive lagt til grund, hvis et allerede træbevokset areal ønskes omfattet af fredskovspligt, jf. forslagets § 4 og bemærkningerne hertil."

Vejledning om skovloven 2001, jf. bemærkningerne til skovloven fra 1996:

"Der findes dog, især i bynære områder, arealer, der er mindre end de ovennævnte strørrelsesangivelser, som er fredskovspligtige eller bliver pålagt fredskovspligt, fordi de naturligt falder ind under skovlovens formål.

Hertil kommer, at arealer omfattet af  naturbeskyttelseslovens kapitel 2 (lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 med senere ændringer), og andre arealer uden skovbevoksning, som udgør en naturlig del af skoven, vil være omfattet af fredskovspligt."

3. Fredskovspligtige arealer

3.1 Arealer som miljø- og fødevareministeren har besluttet skal være fredskovspligtige

§ 3. Fredskovspligtige arealer er:

1) Arealer, som miljø- og fødevareministeren har besluttet skal være fredskovspligtige

Bemærkningerne til § 3, stk. 1, nr. 1:

"Den landsdækkende fredskovskonstatering, som var forudsat efter den gældende lov, er blevet gennemført og afsluttet i 1998. Den skov, som omfattes af den gældende lovs § 4, stk. 1, nr. 2 - 6, som bestemmer, hvilke arealer der er fredskovspligtige, samt størstedelen af de egekrat, der omfattes af nr. 8, samt de arealer uden skovbevoksning, der efter nr. 9 hører til disse kategorier af fredskov, er derfor nu noteret med fredskovspligt i matriklen. Der kan ikke opstå nye arealer med fredskovspligt inden for disse kategorier. For disse arealer kan man herefter nøjes med at slå fast, at de er fredskovspligtige, fordi miljøministeren har besluttet det efter de gældende regler.

Det har været overvejet at definere fredskovspligtige arealer som de arealer, der er noteret med fredskovspligt i matriklen. Det skønnes dog at være mest hensigtsmæssigt at knytte retsvirkningerne af fredskovspligten til ministerens beslutning. Det skyldes bl.a., at noteringen ofte gælder dele af ejendomme, og at noteringen derfor ikke er defineret så klart ved hjælp af matriklen som fx landbrugspligten, som gælder for hele ejendomme. Hvis der opstår tvivl om afgrænsningen af det fredskovspligtige areal, skal det være afgørelsen og ikke noteringen, som definerer, hvad der er fredskovspligtigt. Desuden sker noteringen i praksis ikke altid samtidig med beslutningen om fredskovspligt. Især når der som vilkår for tilsagn om tilskud stilles vilkår om, at arealer bliver fredskovspligtigt, kan der være behov for at udskyde noteringen af fredskovspligten, til projektet har fået sin endelige udformning.

Bestemmelsen omfatter også de arealer, der fremover bliver fredskovspligtige efter forslagets § 4 eller § 7, stk. 2."

3.2 Arealer, som er noteret som majoratsskov

§ 3. Fredskovspligtige arealer er:

2) Arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov

Bemærkningerne til § 3, stk. 1, nr. 2:

"Bestemmelsen præciserer den gældende lovs § 4, stk. 1, nr. 7, om, at »skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater«, er fredskovspligtige, til, at de arealer, »der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov«, er fredskovspligtige. Matriklen bruger ikke udtrykket »majoratsskov«, men bruger udtrykket »samlet skovstrækning«, som også bruges i lensafløsningsloven. Efter Geodatastyrelsens oplysninger vil udtrykket »samlet skovstrækning« imidlertid fremover blive ændret til »majoratsskov«. Ordet »majoratsskov« anvendes derfor i forslaget, men er synonymt med matriklens og lensafløsningslovens udtryk »samlet skovstrækning«.

Majoratsskove reguleres i dag af lensafløsningsloven, hvorefter al skov, som hørte til de tidligere majorater (len, stamhuse mv.), skal holdes sammen under én ejer. Efter at lensafløsningsloven var blevet vedtaget i 1919, blev alle majorater gennemgået, og deres skovejendoms status som majoratsskov blev tinglyst. De er i dag i almindelighed noteret i matriklen som majoratsskov. Der kan herefter ikke opstå ny majoratsskov, og en definition af majoratsskov som de arealer, der er noteret som sådan i matriklen eller tingbogen, er derfor en entydig definition af, hvilke arealer bestemmelsen gælder for. Majoratsnoteringen omfatter både skove, der hører til et majorat, og skove, som har hørt til et majorat, men som er stykket fra majoratet med bevarelse af majoratsnoteringen.

Da majoratsskovene er noteret i matriklen med en særskilt notering, fremgår det ikke altid umiddelbart af matriklen, at arealerne er fredskovspligtige. Indtil alle majoratsskove er noteret som fredskovspligtige, er det derfor nødvendigt at videreføre den gældende bestemmelse om, at majoratsskov er fredskovspligtig. Majoratsskove noteres derfor som fredskovspligtige i forbindelse med ophævelse af majoratsbåndet, jf. § 7 og bemærkningerne hertil."

3.3 Offentlig skov

§ 3. Fredskovspligtige arealer er:

3) Arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer uden træbevoksning.

Bemærkningerne til § 3, stk. 1, nr. 3:

"Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 4, stk. 1, nr. 1, som bestemmer at skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, er fredskovspligtige.

Efter forslaget er skov, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, fortsat fredskovspligtig, uanset hvornår den er erhvervet, etableret eller har indfundet sig. Der er således ikke grund til at ændre det tilsagn fra statens side, som allerede blev fastslået i forbindelse med vedtagelsen af skovloven i 1935, om, at statsskovene skal bevares som skov og kun bør frigives til anden anvendelse efter de almindelige regler om ophævelse af fredskovspligten.

Når det skal vurderes, hvilke arealer, der skal noteres som fredskov, noteres efter de gældende regler (§ 4, stk. 1, nr. 9) også arealer uden træbevoksning, som naturligt hører til skoven. Det kan fx være arealer, der er uden træbevoksning, fordi det er nødvendigt for driften, eller marker, klitter, heder, moser, strandenge eller andre naturtyper, som indgår i en landskabsmæssig, naturlig sammenhæng med den egentlige træbevoksning. Denne bestemmelse svarer til den gældende lovs § 4, stk. 1, nr. 9. I den gældende lov har bestemmelsen haft betydning for vurderingen af, hvilke arealer der skulle noteres som fredskov under fredskovskonstateringen, som nu er afsluttet. Efter forslaget har bestemmelsen kun virkning for de arealer, ministeren fremtidig uden ansøgning kan beslutte skal noteres med fredskovspligt, dvs. skov, der er fredskovspligtig, fordi den tilhører staten, kommunerne eller folkekirken."

3.4 Egekrat

§ 72. Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989, er fredskovspligtige

Stk. 3. Stk. 1 og 2 ophæves efter ministerens bestemmelse, når registreringen af egekrat, jf. § 26, er afsluttet.

Bemærkningerne til § 72:

"Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 4, stk. 1, nr. 8. Efter den gældende lov er egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989, fredskovspligtige. Ved den landsdækkende fredskovskonstatering, der blev afsluttet i 1998, er der derfor principielt truffet afgørelse efter den gældende lovs § 7 om fredskovspligt for alle egekrat, der eksisterede på dette tidspunkt. I forbindelse med gennemgangen af egekrat med henblik på registrering af bevaringsværdige egekrat i henhold til den gældende lovs § 16, stk. 8, har det imidlertid vist sig, at ikke alle egekrat er blevet noteret som fredskovspligtige efter den landsdækkende fredskovsnotering. Det må formodes, at også andre arealer, som burde være noteret som fredskovspligtige, ikke er blevet det. I så fald bliver de efter forslaget fremover kun fredskovspligtige, hvis ejeren ansøger herom. Da egekrat imidlertid har stor naturmæssig værdi, er det af stor betydning, at de alle noteres som fredskovspligtige. I forslaget bevares derfor bestemmelsen om, at egekrat er fredskovspligtige og af miljøministeren noteres som sådan i matriklen.

Bestemmelsen ophører med at have betydning, når registreringen af bevaringsværdige egekrat er afsluttet indenfor en kortere årrække. De egekrat, som er noteret som fredskovspligtige i matriklen efter ministerens bestemmelse, vil fremover være omfattet af fredskovspligt efter forslagets § 3, stk. 1, nr. 1."

4. Miljø og fødevareministeren beslutter fredskovspligten

§ 3, stk. 2. Miljø- og fødevareministeren beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1, nr. 3.

§ 72, stk. 2. Miljø- og fødevareministeren beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1.

Bemærkningerne til § 3, stk. 2:

"Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 7, stk. 1. Indholdsmæssigt fastslås med bestemmelsen, at ministeren har kompetencen til at vurdere, om skov, som ejes, erhverves eller etableres af staten, kommunerne eller folkekirken eller som indfinder sig på arealer, der ejes af disse, skal omfattes af fredskovspligt. Ikke al bevoksning med træer vil være skov, som kan opfylde lovens krav til fredskovspligtige arealer. Efter den gældende praksis omfattes fx skov på vejarealer og rastepladser ikke af fredskovspligt, mens skov i tilknytning til regnvandsbassiner omfattes af fredskovspligt. Det kan derfor være nødvendigt med en beslutning om, at et areal, der er bevokset med træer, er skov i skovlovens forstand."

Se afsnit 2. ovenfor om definition af skov.

5. Undtagelser fra fredskovspligten

5.1 Arealer, der midlertidigt tilhører offentlige myndigheder (stk. 3)

§ 3, stk. 3. Skov, der i forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører stat, kommuner eller folkekirke, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtig, er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3.

Bemærkningerne til § 3, stk. 3.

"Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2. Den indebærer, at skov, der kun ejes midlertidigt af staten, kommunerne eller folkekirken, ikke bliver fredskovspligtig.

Bestemmelsen sigter mod arealer, som omfattes af lov om jordfordeling mellem landejendomme eller lov om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (Statsekspropriationsloven) og lov om offentlige veje.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår det midlertidig eje ophører. Hvis skoven tilhører staten, kommunerne eller folkekirken i længere tid, bliver den fredskovspligtig i henhold til hovedreglen i stk. 1, nr. 3. Fredskovspligten kan herefter kun ophæves efter de almindelige regler i § 6, jf. § 39, dvs. mod udlæg af erstatningsskov.

5.2 Arealer udlagt til andre formål (stk. 4 og 5)

§ 3, stk. 4. Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter lokalplanens vedtagelse.

Stk. 5. Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtigt, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet er blevet eksproprieret til andre formål end skov, bliver det først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter, at ekspropriationen er gennemført.

Bemærkningerne til § 3, stk. 4 og 5:

"Disse to bestemmelser erstatter den gældende lovs § 4, stk. 3. Ændringen er dog udelukkende af redaktionel karakter.

Forslaget til stk. 4 skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i forslagets § 6, stk. 2. Disse to bestemmelser sikrer tilsammen, at kommunerne kan gennemføre vedtaget planlægning, uanset om kommunale arealer, der omfattes af planen, senere bliver fredskovspligtige som følge af den »automatiske fredskovspligt« efter § 3, stk. 1, nr. 3. Det kræves dog, at planlægningen er vedtaget, inden de arealer, der omfattes af planen, bliver fredskovspligtige. Det kræves også, at arealerne tages i brug til det fastsatte formål indenfor en 20 års frist.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 indebærer, at skov, der etableres eller indfinder sig på arealer, der ejes af staten, kommunerne eller folkekirken, ikke bliver fredskovspligtig, hvis arealet ved lokalplan eller ekspropriation er blevet udlagt til andre formål end skov, inden der kom skov på arealet. Går der mere end 20 år fra lokalplanens vedtagelse eller ekspropriationens gennemførelse, uden at skovarealet er taget i brug til det fastlagte formål, bliver skovarealerne dog omfattet af fredskovspligt i henhold til hovedreglen i stk. 1, nr. 3. Fredskovspligten kan herefter kun ophæves efter reglerne i § 6. Efter § 6, stk. 2, regnes 20 års fristen imidlertid fra det tidspunkt, hvor arealet bliver fredskovspligtigt efter § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. efter at skov er erhvervet, etableret eller har indfundet sig på arealet. Skoven bliver derfor godt nok fredskovspligtig, når lokalplanen er mere end 20 år gammel, men hvis de øvrige betingelser i § 6, stk. 2, er opfyldt, kan arealet i yderligere en periode være omfattet af muligheden for at ophæve fredskovspligten uden vilkår om erstatningsskov, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse."

Vejledning om skovloven 2001:

"De andre formål kan som nævnt i bemærkningerne være byudvidelse eller industriområder. I nogle tilfælde er arealer i lokalplaner udlagt til fx grønne eller rekreative områder. Sådanne formål anses som udgangspunkt ikke for "andre formål", idet forekomsten af skov i sådanne områder ikke er i modstrid med den kommunale planlægning. Kommunen kan dog have beskrevet hensigten med fx et grønt område, således at det tydeligt fremgår, at planlagte initiativer ikke harmonerer med forekomsten af skov. I disse situationer bliver den skovbevoksede del af arealet ikke fredskovspligtig.

Bemærk, at hvis betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, nemlig at der forud for erhvervelsen eller tilplantningen foreligger en godkendt lokalplan hvoraf det fremgår at arealerne er udlagt til andre formål end skov, så er arealet slet ikke omfattet af fredskovspligt.

Hvis et areal i medfør af § 3, stk. 1, nr. 3, er blevet fredskovspligtigt, så kan fredskovspligten ophæves efter § 6, stk. 2, hvis betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, bl.a. at den anvendelse, der nu ønskes på arealet, forud for tilplantning eller tilsåning var fastlagt i en kommuneplan eller pålæg om vejbyggelinier .

6. Offentlige myndigheders pligt til at orientere om erhvervelse eller etablering af skov (stk. 6)

§ 3, stk. 6. Stat, kommuner og folkekirke meddeler miljø- og fødevareministeren, når skov er erhvervet eller er etableret eller har indfundet sig på arealer, de ejer.

Bemærkningerne til § 3, stk. 6:

"Formålet med bestemmelsen er som hidtil at sikre, at fredskovsnoteringen ajourføres. Når skov, der ejes af staten, kommunerne eller folkekirken, ikke er fredskovspligtig, fordi den midlertidigt tilhører disse, eller fordi den er eksproprieret, jf. bestemmelserne i stk. 3 - 5, indtræder underretningspligten først, når ejerskabet ikke længere har midlertidig karakter eller tidsfristen på 20 år er udløbet."

Vejledning til skovloven 2001:

"I praksis har det vist sig, at de offentlige myndigheder ikke er opmærksomme på disse regler, og skovlovsmyndigheden bør derfor i forbindelse med sit tilsyn sikre, at al kommunal fredskovs bliver ajourført i matriklen.

Når offentlige myndigheder planter skov, kan de under det ny landdistriktprogram modtage EU-refusion til dækning for en del af omkostningerne i denne forbindelse. Miljøstyrelsen er ansvarlig overfor EU i denne forbindelse, og de offentlige myndigheder skal derfor oplyse styrelsen om deres refusionsberettigede omkostninger. Styrelsen vil i denne forbindelse således modtage indberetning, når offentlige myndigheder planter skov, og Miljøstyrelsens lokale enheder vil løbende få tilsendt disse oplysninger med henblik på at indberette ændring af fredskovspligtens omfang til Geodatastyrelsen."

7. Registrering af fredskovspligt i matriklen

§ 41. Miljø- og fødevareministeren skal drage omsorg for, at fredskovspligt og ændringer heraf registreres i matriklen på de berørte ejendomme.

Stk. 2. På grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden foretages notering i tingbogen på de ejendomme, som helt eller delvis er omfattet af fredskovspligt efter § 3.

Bemærkningerne til § 41:

"Ad stk. 1

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 7, stk. 3, andet punktum, § 8, stk. 4, og § 9, stk. 4, samt lensafløsningslovens § 5, stk. 7, sidste punktum. Efter disse bestemmelser skal miljøministeren drage omsorg for, at fredskovspligt og ændringer heraf noteres i matriklen. Bestemmelsen omfatter også ændringer af fredskovspligten i henhold til forslagets § 72 om, at egekrat er fredskovspligtige.

Afgørelser om, at arealer er fredskovspligtige, og om ophævelse af fredskovspligt er bindende for anvendelsen af arealet, uanset om afgørelsen er noteret i matriklen. Notering i matriklen har samme retsvirkning som tinglysning, nemlig en oplysning til aftaleerhververe og kreditorer om arealets status med hensyn til fredskovspligt.

I praksis sker noteringen ved, at Miljøstyrelsen giver Geodatastyrelsen meddelelse om afgørelser om konstatering, pålæggelse og ophævelse af fredskovspligt. Geodatastyrelsen indfører oplysningerne i matrikelregisteret og det digitale matrikelkort og videregiver oplysningerne til tinglysningskontorerne. De er herefter umiddelbart tilgængelige på ejendommens tingbogsblad, samme sted som de øvrige oplysninger, der har betydning for potentielle aftaleerhververe og kreditorer.

Ad stk. 2

Bestemmelsen er ny, og indebærer en teknisk tilføjelse til reglerne om registrering i matriklen. I bestemmelsen beskrives proceduren for notering i tingbogen af de oplysninger, der registreres i matriklen. Matrikelmyndigheden videregiver således oplysninger om fredskovspligt og ændringer heraf til tinglysningskontorerne, som noterer dem i tingbogen. Selv om der ikke sker en egentlig tinglysning, vil oplysningerne således alligevel være umiddelbart tilgængelige i tingbogen i form at noteringen. Denne metode skaber et bedre overblik for de berørte lodsejere og eventuelle aftaleerhververe. Samtidig opnås der ved kopi af de digitale matrikelkort betydelige lettelser for myndighederne i deres administration af bestemmelserne."

Vejledning om skovloven 2001:

"Miljøstyrelsens lokale enhed er ansvarlig for at indberette ændringer i fredskovspligtens omfang til Geodatastyrelsen. Omfanget af fredskov er dynamisk, og der er derfor behov for en løbende ajourføring af matriklen, når der sker ændring i fredskovspligtens omfang. Når Miljøstyrelsen eller andre offentlige myndigheder fx rejser skov på egne arealer, eller der etableres skov på private arealer med offentlige tilskud, skal disse nye fredskove noteres i matriklen. Dette sker ved Miljøstyrelsens lokale enheds indberetning til Geodatastyrelsen. Geodatastyrelsen sender meddelelse til tingbog, kommune, Miljøstyrelsens lokale enhed og landinspektør, når matrikelregisteret er ajourført.

Hvis der er en landinspektør inddraget i sagen, dvs. der er tale om matrikulære ændringer, så påhviler det landinspektøren at indberette oplysningerne til Geodatastyrelsen, men det er Miljøstyrelsens lokale enheds ansvar, at indberetningen er korrekt. Dette skal kontrolleres, når bekræftelsen fra landinspektøren modtages.

Bemærk, at i tilfælde, hvor der ikke er involveret en landinspektør, så modtager ejeren ikke automatisk meddelelse fra Geodatastyrelsen, om at der er noteret fredskov i matriklen på hans ejendom. I disse tilfælde påhviler det Miljøstyrelsens lokale enhed, at sende kopi af Geodatastyrelsens meddelelse herom til ejeren.

Det er vigtigt, at Miljøstyrelsens lokale enhed er opmærksom på forpligtelsen til løbende at ajourføre oplysningerne om fredskov i matriklen.

Egentlige fejl rettes uden omkostning for ejeren. Såfremt ejeren ønsker indlæggelse af fredskovens beliggenhed med en større nøjagtighed end den, som var mulig i fredskovsregistreringen (der hovedsagelig er baseret på luftfotos, og hvor grænser for skoven normalt har kunnet defineres med 5 – 10 meters nøjagtighed), må det ske for ejers regning. Dette gælder dog ikke for de bevaringsværdige egekrat, hvor den endelige afgrænsning af egekrattene vil ske samtidigt med, at aftaler om bevaring af egekrattene indgås.

Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning i vedligeholdelse af fredskovsnoteringen, jf. bilag 2 til vejledningen bilag 2 .

8. Fredskovspligt er bindende

§ 5. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettighederne er stiftet.

Bemærkningerne til § 5:

"Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 6 med en mindre sproglig præcisering. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring. Bestemmelsen sikrer fortsat fredskovspligten en fortrinsstilling i forhold til andre rettigheder, som en nødvendig sikring mod, at fredskovspligten udslettes i tilfælde af tvangsauktion.

Fredskovspligten viger som hidtil ikke for modstridende bestemmelser i den fysiske planlægning i medfør af planloven eller andre love med planlægningsbestemmelser.

Fredskovspligten er ikke til hinder for ekspropriation. På den anden side tilsidesætter ekspropriationen som sådan heller ikke fredskovspligten. Ophæves fredskovspligten på et areal i forbindelse med ekspropriation, vil der således blive stillet krav om erstatningsskov i overensstemmelse med reglerne herom i § 39, stk. 1, nr. 5.

Fredskovspligt er en offentligretlig servitut, der ikke kræver samtykke fra kommunalbestyrelsen efter planlovens § 42, jf. § 44."

9. Klage

Afgørelser efter § 3, stk. 2, § 37 og § 72, stk. 2 kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det fremgår af delegationsbekendtgørelsen, at der heller ikke kan klages til miljø- og fødevareministeren.