Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Fredskovspligten og tilsyn

Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet.

Ejere af fast ejendom, ejendomsmæglere, advokater, landinspektører, offentlige myndigheder og andre har brug for at vide, om en skov er fredskov. Det er en vigtig oplysning, fordi fredskovpligtige arealer, skal drives efter skovlovens regler  om bæredygtig drift. En skov, der er fredskovspligtig skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen.

Fredskovspligten følger ejendommen. Det betyder, at en ny ejer altid overtager fredskovspligten ved køb af ejendommen. Fredskovspligt går forud for andre rettigheder, og bortfalder ikke, hvis ejendommen kommer på tvangsauktion.

Hvor kan jeg se, om der er fredskov på ejendommen?

Hvis skoven er fredskov, vil det fremgå af ejendommens matrikeloplysninger (matrikelkortet og matrikelregistret) og tingbogen. I tvivlstilfælde tager Naturstyrelsen stilling til om et areal er fredskov.

Når offentlige myndigheder planter ny skov eller erhverver eksisterende skov, bliver skoven ifølge skovloven til fredskov. I disse tilfælde skal den offentlige myndighed underrette Miljøstyrelsens lokale enhed, således at oplysningerne om fredskov kan ajourføres.

Vejledning til hvordan du ser, om der er fredskov på din ejendom, kan findes her.

Skovtilsyn med fredskov

Det er styrelsens lokale enheder, der fører tilsyn med fredskovene.

Du kan finde frem til den enhed, der fører tilsyn i dit område her.

Information

Der er udgivet en række hæfter i serien SKOV-info med praktisk information om skovdrift. Disse hæfter rummer megen nyttig viden for skovejere.

Du kan finde SKOV-info her 

Strategi for skovbrugserhvervet

Læs Strategi for skovbrugserhvervet