Husdyrgodkendelsesloven og de nye vand- og naturplaner

Nogle kommuner har været i tvivl om, hvorvidt de allerede på nuværende tidspunkt skal skærpe kravene i husdyrgodkendelserne ud over de fastlagte beskyttelsesniveauer for at opfylde kravene i de kommende vand- og Natura 2000-planer. Det er ikke tilfældet. Kommunerne skal ikke skærpe kravene udover de fastlagte beskyttelsesniveauer vedr. næringsstoffer på grund af vand- og Natura 2000-planerne.

Det gælder således som hidtil, at kommunerne kun i særlige tilfælde og ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag skal stille krav, der er skærpede i forhold til de fastlagte beskyttelsesniveauer, og at disse følger de retningslinjer, der fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.

Nedenfor beskrives dels sammenhængen mellem vandplanerne og husdyrgodkendelsesloven, dels sammenhængen mellem Natura 2000-planen og husdyrgodkendelsesloven.

Sammenhæng mellem vandplaner og husdyrgodkendelseslov
Regeringen har som en del af Aftalen om Grøn Vækst vedtaget de tiltag, der skal gennemføres for at opfylde målene i vand- og Natura 2000-planerne.

Når det gælder vandplanerne, er der ikke truffet beslutning om at ændre de fastlagte beskyttelsesniveauer i husdyrgodkendelsesloven.

Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer for nitratudvaskningen og fosforoverskuddet er nemlig allerede indregnet i den baseline, som er udgangspunktet for målsætningen i Aftalen om Grøn Vækst. Nemlig målsætningen om at reducere udvaskningen af kvælstof med yderligere 19.000 tons og udvaskningen af fosfor med 210 tons af hensyn til vandplanerne.

Det betyder, at hvis kommunerne selvstændigt skærper de eksisterende beskyttelsesniveauer i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug på grund af målsætningerne i vandplanerne, vil det være lig med en unødvendig ”dobbeltindsats”. Også set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil det være meget uheldigt.
Dette ændrer ikke ved, at kommunerne som hidtil skal foretage en konkret vurdering af hver enkelt sag og skærpe kravene, hvis et husdyrbrug kan påvirke et vandområde væsentligt, ligesom kommunerne fortsat skal vurdere, om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer holder med hensyn til, at det samlede husdyrhold i oplandet ikke øges væsentligt.

Sammenhæng mellem Natura 2000-plan og husdyrgodkendelsesloven
Når det gælder Natura 2000-planen, er det i modsætning til vandplanerne besluttet i Aftalen om Grøn Vækst, at husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for ammoniak skal understøtte Natura 2000-planen. I forslag til Natura 2000-planen står der da også konkret, at:

”Reduktion af kvælstofdeposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven, jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april 2009”.

Et forslag til ændring af husdyrgodkendelsesloven har været i høring i januar 2010. I lovforslaget lægges der op til et markant skærpet ammoniak-beskyttelsesniveau for naturområder omfattet af Natura 2000-planen.

Forslaget lægger op til at ændre det nuværende beskyttelsesniveau, der er baseret på krav til merbelastningen til et beskyttelsesniveau baseret på krav til den maksimale totalbelastning. Der er tale om et krav om en maksimal totalbelastning på mellem 0,2 og 0,7 kg N/ha/år afhængig af antal husdyrbrug i området.

Hvis man sammenligner det nuværende ammoniak-beskyttelsesniveau med lovforslaget, betyder det eksempelvis følgende:

Et husdyrbrug, der ligger i bufferzone II, og hvor der ikke er andre brug i zonen, vil med det nuværende beskyttelsesniveau kunne få en godkendelse til en merdeposition på 0,7 kg N/ha/år. Er brugets deposition i forvejen 2,0 kg N/ha/år, bliver den samlede deposition på 2,7 kg N/ha/år. Hvis det samme husdyrbrug derimod skulle have en godkendelse i overensstemmelse med lovforslaget, ville kravet være, at bruget maksimalt måtte have en totaldeposition på 0,7 kg N/ha/år.

Lovforslaget betyder, at husdyrbrug med uacceptable store ammoniakpåvirkninger, der ligger tæt på ammoniakfølsomme naturområder i vores internationale naturbeskyttelsesområder, vil blive udfaset. Og det betyder, at den samlede ammoniakbelastning vil blive stadig mindre og således nærme sig naturområdernes tålegrænse.

Danmarks Miljøundersøgelser har vurderet, at det ikke er muligt at påvise biologiske ændringer ved påvirkninger på under 1 kg N/ha/år. De nye regler vil sikre, at den samlede belastning fra husdyrbrug ikke overstiger 1 kg N/ha/år. Det skyldes, at der ikke vurderes at kunne være mere end 3 husdyrbrug, som kan påvirke samme naturpunkt med en påvirkning hver især på over 0,2 kg N/ha/år. Lovforslaget udelukker dog ikke, at man i atypiske situationer kan skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. I så fald skal der være en god begrundelse for, at situationen er så atypisk, at der må meddeles afslag.

I lovforslaget er der lagt op til, at det nye beskyttelsesniveau for ammoniak træder i kraft 1/8 2010. Indtil da skal kommunerne følge det eksisterende, fastlagte ammoniak-beskyttelsesniveau. Det eksisterende beskyttelsesniveau tager som hidtil i overvejende grad de nødvendige hensyn til Habitatdirektivet. Det eksisterende beskyttelsesniveau tager højde for Habitatdirektivets krav om at vurdere og sikre, at der ikke sker godkendelse af husdyrbrug, der kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der vil derfor kun undtagelsesvist være behov for at stille krav, der går ud over det eksisterende beskyttelsesniveau. Derimod tager de ikke fuld højde for at opfylde mål og indsats i den kommende Natura 2000-plan. Det er det, det nye beskyttelsesniveau i lovforslaget gør.