Nyt om husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk blev sidst opdateret den 10. august, hvor der blev rettet en fejl i indtastningen af stipladser samt en fejl i FarmN køen, der gjorde, at der ikke kunne beregnes FarmN fra kommunesiden. Der arbejdes i skrivende stund på den lidt større opdatering af systemet som indeholder flere ting.

Den største opgave i den kommende opdatering er at redesigne siden 2.1 Dyrehold og management, så den kommer til at vise alle indtastningerne om de enkelte produktioner. Det er en løsning der betyder at kommunerne ikke længere behøver at lave scenarieberegninger for at se indtastninger om vægt, alder, fodring mv.

Den anden del af den kommende opdatering er at løse alle de fejl der p.t. er omtalt på systemets nyhedsside. Størstedelen af fejlrettelserne samt den nye side om dyrehold og management er p.t. i testfasen, hvilket betyder at vi snart er klar til at fastsætte en dato for hvornår opdateringen sættes i drift.