FAQ'er fra før 8. juli 2010

Landbrug

På denne side kan du læse Miljøstyrelsens FAQ’er om husdyrgodkendelsesloven, som de var før offentliggørelsen af den vejledning om miljøregulering af husdyrhold.

Alle FAQ’er, som direkte vedrører godkendelse af husdyrbrug, er indarbejdet i vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Vær opmærksom på, at der ikke vil ske foretages opdateringer af denne side. Opdatering vil fremover ske i vejledningen. Denne side skal derfor betragtes som et historisk vejledningsdokument.

Spørgsmål

Ad. 1-9 er offentliggjort 19/1 2007

Ad. 10-12 er offentliggjort 30/1 2007

Ad. 13-15 er offentliggjort 2/2 2007

Ad. 14 er ændret 25/5 2007

Ad. 16-17 er offentliggjort 7/2 2007. Ad. 16 ændret 13/3 2009

Ad. 18-21 er offentliggjort 13/2 2007

ad. 22 er offentliggjort 23/2 2007

Ad. 23 er offentliggjort 8/3 2007 og ændret 12/3 2008

Ad. 24-25 er offentliggjort 19/3 2007

Ad. 25 er ændret 25/5 2007 og 3/11 2008

Ad. 26-36 er offentliggjort 25/5 2007

Ad. 26 og 33 er ændret 21/11 2007

Ad. 37-39 er offentliggjort 22/6 2007. Ad. 39 ændret 13/3 2009

Ad. 40-46 er offentliggjort 14/9 2007

Ad. 47 er offentliggjort 20/9 2007

Ad. 48-54 er offentliggjort 21/11 2007 (Ad. 49 ændret 8/9 2008)

Ad. 55 er offentliggjort 20/12 2007

Ad. 56-57 er offentliggjort 28/1 2008

Ad. 58-61 er offentliggjort 12/3 2008

Ad. 62 er offentliggjort 3/4 2008

Ad. 63-64 er offentliggjort 14/5 2008

Ad. 65 er offentliggjort 22/5 2008

Ad. 66 er offentliggjort 10/6 2008

Ad. 67 er offentliggjort 25/8 2008

Ad. 68 og 69 er offentliggjort 8/9 2008. Ad. 68 ændret 13/3 2009

Ad. 70-76 er offentliggjort 13/3 2009

Ad. 77 er offentliggjort 20/4 2009 og ændret 09/07 2009

Ad. 78-83 er offentliggjort 07/09 2009

Spørgsmål :

  1. Hvordan skal den videre proces være vedrørende de sager, som automatisk er overført fra amterne til de nye kommuner ?
  2. Hvad er kravene til tilsynsfrekvensen for husdyrbrug over 75 DE i 2007 ?
  3. Hvilke lavbundsjorde er omfattet af kravene til fosforoverskud ?
  4. Hvilke ændringer udløser krav om miljøgodkendelse for husdyrbrug over 75 DE ?
  5. Kræver en nybygning af en gyllebeholder hos en planteavler en miljøgodkendelse ?
  6. Kan en frivillig miljøgodkendelse jf. § 16 omfatte dele af bedriftens arealer ?
  7. Udløser det en godkendelse efter lovens § 11, hvis et eksisterende kapitel 5 godkendt husdyrbrug reducerer eller ændre produktionen til under grænserne i § 12.
  8. Er tilladelser efter § 10 omfattet af kravene til merdeposition i bufferzone II
  9. Kan jeg anvende egne oplysninger til at ændre på udpegningsgrundlaget i de kort der følger med godkendelsesordningen?
  10. Kan der uden ændringer af en miljøgodkendelse modtages husdyrgødning, der ikke fremgår af miljøgodkendelsen?
  11. Er der krav om miljøgodkendelse efter §§ 11-12 eller tilladelser efter § 10 til husdyrbrug, der udelukkende består af kødkvæg i fredskov eller græssende dyr på naturområder?
  12. Hvordan håndteres udspredningsarealer i tilknytning til fællesanlæg (f.eks. biogasanlæg og/eller forarbejdningsanlæg)
  13. Hvad forstås præcist ved en renovering og udvidelser, der er godkendelsespligtig og som dermed også bliver omfattet af krav om reduktion af ammoniakemissionen (det generelle ammoniakkrav)?
  14. Hvilke miljøkrav fastsat i forbindelse med projekttilpasninger i forbindelse med VVM-screeninger og miljøgodkendelser gælder efter 1. januar 2007 ?
  15. Hvad skal der ske med igangværende sager vedrørende VVM screeninger, som kun omfatter ændringer i udbringningsarealer ?
  16. Tvungen revurdering af miljøgodkendelser, som er givet efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5?
  17. Anmeldelser efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29 og § 30
  18. Hvordan skal pelsdyrfarme indgå i lugtberegningerne
  19. Er der krav om skriftlige gylleaftaler i forbindelse med aftaler med trediemand ifølge § 16 og § 26 ?
  20. Kræver kommunens behandling af en ansøgning om miljøgodkendelse, at ejere af husdyrgødningsaftalearealer og forpagtede arealer høres/orienteres i forbindelse med sagsbehandlingen?
  21. Kan beskyttelsesniveauet vedrørende grundvand nævnt i afsnit 4.4.3.4 præciseres ?
  22. Hvornår gælder kravet om fast overdækning på gyllebeholdere (§ 16, stk. 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen) ?
  23. Hvis en planteavler modtager husdyrgødning fra et husdyrbrug omfattet af en godkendelse eller tilladelse efter § 10-12 anvender arealer til udbringning af husdyrgødning fra den pågældende virksomheder i f.eks. nitratklasse 2, bliver bedrifter så altid omfattet af krav om en godkendelse efter § 16.
  24. Kræver etablering af fx en ensilageplads eller andre anlæg udarbejdelse af en tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ?
  25. Udløser enhver bygningsmæssig ændring krav om tilladelse eller miljøgodkendelse ?
  26. Hvad omfattes af tilladelsen /godkendelse?
  27. Hvordan håndteres læskure og afgræsning i f.eks. byzoner?
  28. Spørgsmål vedrørende kalvehytter
  29. Hvordan skal gårdbiogasanlæg indgå i lugtberegningerne på et husdyrbrug ?
  30. Hvordan skal tilførsel og fraførsel af husdyrgødning i før-situationen angives ?
  31. Hvis en stald brænder, blæser omkuld m.v. og der skal genopføres en ny stald udløser det så krav om miljøgodkendelse?
  32. Hvordan skal det dokumenteres og kontrolleres, hvorvidt et areal er detailafvandet/ drænet?
  33. Kan kommunen stille krav om afgræsning af § 3 arealer i forbindelse med en miljøgodkendelse?
  34. Hvilken status har kortværket over naturarealer med bufferzone, som anvendes i husdyrgodkendelse.dk ?
  35. Hvornår er det i henhold til en §10 tilladelse og vilkårsstillelse at Miljøcentrene ikke skal modtage tilladelsen (skal komme med bindende udtalelse)?
  36. Udløses der godkendelsespligt for et eksisterende husdyrbrug i en situation, hvor kommunen som opfølgning på et tilsyn indskærper, at fx en ensilageplads skal overholde de gældende indretningskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen?
  37. Hvad gælder, hvis lugtvurderingen af de nærmest liggende stalde isoleret set er uacceptabel, mens lugtvurderingen af alle stalde efter den angivne metode er acceptabel ?
  38. Hvordan beregnes lugtemission fra dyrehold med udegående dyr om sommeren?
  39. Hvilke regler er der ved anvendelse af OML-multi modellen i relation til miljøvurderingen for lugt ved husdyrbrug?
  40. Hvordan skal landmænd afgøre, hvilke arealer der er omfattet af krav om nedfældning af flydende husdyrgødning.
  41. Ifølge husdyrlovens § 6 er der forbud mod ændringer indenfor 50 meter fra nabobeboelse, der medfører forøget forurening. Hvordan er reglerne, hvis en ansøger har eksisterende staldbygninger indenfor 50 meter fra nabobeboelse ?
  42. Hvis den beregnede geneafstand er over dobbelt så stor som den faktuelle afstand for det eksisterende husdyrbrug må der så udvides i staldanlæg langt fra omboende ?
  43. Hvordan skal det vurderes, om der er uændrede eller færre lugtgener ved projekter, hvor geneafstanden ikke overholdes i intervallet 50-100 % ?
  44. Vedr. Offentlighed m.v. i § 19-anmeldelsessager (godkendelsesbekendtgørelsen - husdyrbrug)
  45. Kan der kræves erstatning på baggrund af en miljøgodkendelse eller en tilladelse efter husdyrgodkendelsesloven?
  46. Hvilke regler vedr. krav om reduktion af ammoniakemissionen gælder for de sager, som er overført fra amterne til de nye kommuner, og som kommunerne skal færdigbehandle efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven?
  47. Brev til Dansk Landbrug om tillægsgodkendelser efter § 12 stk. 3
  48. Vil en ændret opbevaring af husdyrgødning f.eks. en større mængde modtaget husdyrgødning, gårdbiogasanlæg eller gylleseparering udløse krav om miljøgodkendelse ?
  49. Kan grundvandssædskifterne ændres, således vårbyg kan udskiftes med havre eller vinterhvede ?
  50. Skal kravet om 10 % miljøgræs i et grundvandssædskifte forstås således, at det er 10 % af hver mark eller kan flere marker betragtes samlet ?
  51. Skal krav om overdækning af gyllebeholdere også forstås i forhold til nabobeboelser ejet af driftsherren eller der er pålagt landbrugsdrift ?
  52. Gælder afstandskravene i § 8 for de anlæg der er nævnt i bekendtgørelsens § 19 (kornsiloer osv.) også for mink ?
  53. Hvilken miljøvurdering skal gennemføres på afgræsningsarealer, der ikke kan betegnes som udbringningsarealer/ harmoniarealer ?
  54. Hvordan forstås præcist ved, at summen af udegående dyr skal være det samme i nudrift og ansøgt. Hvad hvis der er tale om forskellige dyr i nudrift og ansøgt drift ?
  55. Foderkorrektioner for malkekøer og søer
  56. Hvad skal der til for at ansøgningen indeholder en fyldestgørende redegørelse for brugen af bedste tilgængelige teknik?
  57. Kan kommunen på baggrund af en konkret vurdering af, hvad der skal til for at leve op til BAT-krav, stille krav om yderligere foranstaltninger oven i det generelle beskyttelsesniveau f.eks. krav om yderligere begrænsning af ammoniaktab oven i det generelle ammoniakkrav også selv om kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3 er opfyldt?
  58. Hvad omfatter afkrydsningsmuligheden vedrørende ”Drænet” ?
  59. Skal der angives permanente græsarealer som sædskifte på kvægbrug omfattet af undtagelsen om at anvende 2,3 DE/ha ?
  60. Hvordan afgøres det om et areal er omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7?
  61. Hvordan skal man forholde sig til, at normtallet for direkte udbringning af dybstrøelse er f.eks. 65 % for kvæg, hvis nu praksis er en meget lavere andel direkte udbragt ?
  62. Ændringer af udspredningsarealer i relation til biogasanlæg i forhold til VVM regler.
  63. Hvilke ammoniakkrav gælder, hvis et husdyrbrug har søgt om en godkendelse i 2007, og det i 2008 ønsker en yderligere udvidelse selvom den første ansøgning ikke er færdigbehandlet ?
  64. Bortfalder en § 16-godkendelse, hvis der ikke længere modtages husdyrgødning fra et husdyrbrug med en § 10, § 11 eller § 12 godkendelse ?
  65. Hvis en landmand har en § 11, § 12 eller § 16 godkendelse og han får noget ekstra jord, hvad vil det så kræve ? Hvornår skal der en anmeldelse til og under hvilke omstændigheder kan han slippe for anmeldelsen ?
  66. Kan kommunalbestyrelsen på grund af landskabshensyn afslå at give en miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 11 og 12 og en tilladelse efter § 10?
  67. Hvilke miljøvurderinger kan ligge til grund for vurderinger af anmeldelser efter godkendelsesbekendtgørelsens § 15 og § 16 ?
  68. Hvordan håndteres opbevaringsaftale for husdyrgødning, og hvordan skal gyllebeholdere på andre ejendomme indgå i IT-ansøgningssystemet ? .
  69. Skal hensyn til dyrevelfærd indgå i den samlede miljøvurdering ?
  70. Hvilke krav gælder for befæstede arealer til opbevaring af bl.a. wrapballer?

  71. Vil det stadig være relevant at skulle oplyse om arealer er drænede eller grøftede uden for fosforfølsomt opland eller på sandjorde i fosforfølsomt opland?

  72. Kan en ansøger angive et K4 sædskifte i ansøgt drift selvom han vil dyrke majs kontinuerligt?

  73. Kan flere ansøgere anvende det samme areal som udbringningsareal?

  74. Kan man anvende virkemidlet ”flere efterafgrøder” samtidigt med at efterafgrøderne efter de generelle regler erstattes af vintergrønne marker?

  75. Hvornår kan man meddele tilladelse til ændringer og udvidelser selvom lugtgenegrænserne ikke overholdes?

  76. Håndtering af alternative arealer i ansøgninger ?

  77. Er der mulighed for at fastsætte en længere frist end 2 eller 5 år for udnyttelse af en tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven?
  78. Kan ansøger/kommune frit vælge mellem at anvende ”nye” eller ”gamle” DE (jf. ændringsbekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009) i den vurdering, som skal foretages efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen?
  79. Hvilken DE-beregning skal anvendes ved vurderingen efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i de sager, hvor Miljøklagenævnet har ophævet kommunens afgørelse og hjemvist sagen til 1. instansen med henblik på fornyet behandling?
  80. Er det muligt at anvende de ”gamle” DE, selvom kommunen ikke har sat et ”flueben” i den dertilhørende rubrik i husdyrgodkendelse.dk inden 1. august 2009?
  81. Betyder en manglende visitation af ansøgningen som ”fuldstændig” inden 1. august 2009, at sagen ikke kan behandles (vurdering efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) efter de ”gamle” DE?
  82. Har de nye DE-beregninger betydning for beregningen af dyreholdets størrelse og kategori (tilladelses-/godkendelseskrav)?
  83. Betyder ændringen i DE-beregningerne, at eksisterende husdyrbrug skal have en § 10-tilladelse eller godkendelse efter § 11 eller § 12 – afhængig af brugets størrelse – beregnet efter de nye DE?

Fejl i vejledningen (sidste tilføjelse 21/11 2007)

Ad. 1 Hvordan skal den videre proces være vedrørende de sager, som automatisk er overført fra amterne til de nye kommuner ?

Det foreslås, at kommunerne sender en kvitteringsskrivelse til ansøger. Heri kan det præciseres, at kommunen har modtaget ansøgningen og at kommunen, med mindre ansøger giver udtryk for andet, vil påbegynde sagsbehandlingen om X dage (f.eks. 14-21 dage) i første omgang med henblik på at identificere, hvilke yderligere oplysninger der er nødvendige for den videre sagsbehandling efter de nye regler gældende fra 1. januar 2007. I kvitteringsskrivelsen kan kommunen opfordre ansøger til at gennemgå ansøgningen, idet denne måske med fordel kan tilpasses de nye regler. Ansøger kan i så fald meddele kommunen inden en fastsat frist, at sagsbehandlingen i kommunen kan stilles i bero indtil ansøger indsender en ny revideret ansøgning eller supplerende materiale.

Ad. 2 Hvad er kravene til tilsynsfrekvensen for husdyrbrug over 75 DE i 2007 ?

Ifølge bemærkningerne til loven om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal tilsynsfrekvensen for mellemstore husdyrbrug mellem 75 DE og den tidligere grænse for godkendelsespligt ændres, således disse skal tilses hvert 3. år fremfor hvert. 6 år. Der foreligger nu en ny tilsynsaftale, hvoraf fremgår at husdyrbrug over 75 DE skal tilses hvert 3. år. Der henvises til nyhedsbrev nr. 3 udsendt 15/6 2007.

Ad. 3 Hvilke lavbundsjorde er omfattet af kravene til fosforoverskud ?

Ifølge bilag 5 må fosforoverskuddet på lavbundsarealer i oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor, ikke øges på udbringningsarealerne. Der stilles dog ikke krav til lavbundsarealer, der ifølge okkerklassificeringen er udpeget som okkerklasse I.

Ad. 4 Hvilke ændringer udløser krav om miljøgodkendelse for husdyrbrug over 75 DE ?

Det fremgår af de lovbemærkningerne til § 11 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvilke ændringer, der udløser krav om miljøgodkendelse. Det skal bl.a. bemærkes, at alene udskiftning af ejede eller forpagtede arealer eller indgåelse af andre gylleaftaler, der ikke allerede indgår i en godkendelse af bedriftens arealer efter loven, ikke i sig selv betyder, at der skal ansøges om miljøgodkendelse. Derimod vil ændringer, der består i nybygning af staldanlæg eller opbevaringsanlæg samt ved renovering af staldanlæg på husdyrbruget blive betragtet som en godkendelsespligtig ændring. Så hvis der f.eks. bygges en ny gyllebeholder uden der i øvrigt sker ændringer af husdyrbruget, skal både husdyrbrugets anlæg og arealer miljøgodkendes, hvorved der kan stilles krav til nitratudvaskning, fosforoverskud, ammoniakemission, geneafstand pga. lugt osv.

Ad. 5 Kræver en nybygning af en gyllebeholder hos en planteavler en miljøgodkendelse ?

Da planteavlerne ved anvendelse af en gyllebeholder modtager husdyrgødning fra et husdyrbrug kan planteavlerne blive omfattet af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ifølge § 2 stk. 2. Planteavlerne er dog ikke et husdyrbrug hvis der ikke er over 3 DE, så de kan ikke godkendes efter §§ 10-12, men kan godkendes jf. § 16 eller § 26. Godkendelser efter § 16 og § 26 omfatter dog kun bedriftens arealer. Selve opbevaringsanlægget udløser derfor ikke en miljøgodkendelse. Det skal dog bemærkes, at opbevaringsanlægget kræver en landzonetilladelse efter planloven, såfremt den ikke er erhvervsmæssigt nødvendig eller ikke placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Det skal også bemærkes, at opbevaringsanlægget skal leve op til kravene i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 6-8 vedrørende afstandskrav til omboende, beskyttede naturtyper, skel osv. samt de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen vedrørende overdækning.

Ad. 6 Kan en frivillig miljøgodkendelse jf. § 16 omfatte dele af bedriftens arealer ?

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 16 at en miljøgodkendelse jf. § 16 skal omfatte samtlige bedriftens arealer. Det er derfor ikke muligt at udarbejde en miljøgodkendelse for en del af bedriftens arealer

Ad. 7  Udløser det en godkendelse efter lovens § 11, hvis et eksisterende kapitel 5 godkendt husdyrbrug reducerer eller ændre produktionen til under grænserne i § 12.

I de tilfælde, hvor et allerede kapitel 5- godkendt husdyrbrug reducerer produktionen til under de grænser for godkendelsespligt, som gælder efter § 12 skal kommunen tage stilling til om dette udløser en godkendelse efter § 11.

Hvor produktionen af en dyreart og type alene reduceres – altså eksempelvis en reduktion af slagtesvin fra 300 DE til 200 DE - vil dette ikke udløse krav om en ny godkendelse efter § 11. Dette gælder også, hvis der reduceres inden for en allerede gældende kategori (godkendelsespligt efter eks. § 11).

Hvis der derimod skiftes enten dyreart eller dyretype skal kommunen, jf. reglerne i lovens § hhv 12 stk. 2 eller § 11, stk. 2 vurdere om det vil indebærer forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

Ad. 8 Er tilladelser efter § 10 omfattet af kravene til merdeposition i bufferzone II

Som det fremgår af ansøgningsskemaet ved tilladelser af husdyrbrug under 75 DE er der kun fastsat krav i forbindelse med   etableringer, udvidelser og ændringer i bufferzone I. Disse typer husdyrbrug er derfor ikke omfattet af de fastsatte krav om merbelastning i bufferzone II. Dette fremgår også af lovens § 25, der kun fastsætter krav om merdeposition i forbindelse med godkendelser efter § 11 og § 12.

Ad. 9 Kan jeg anvende egne oplysninger til at ændre på udpegningsgrundlaget i de kort der følger med godkendelsesordningen?

Det er ikke muligt at anvende egne oplysninger om eksempelvis afvandingsforhold eller områdets sårbarhed til at ændre på det administrationsgrundlag, der er indeholdt i de 3 kortværk, Skov- og Naturstyrelsen har offentliggjort: 1) Naturarealer med bufferzoner, 2) Nitratklasser og 3) Oplande til Natura 2000 områder og lavbundsarealer.

Kortværkene er udarbejdet på baggrund af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, vedtaget 15. december 2007.

Der foreligger endvidere en oversigt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside over nitratfølsomme indvindingsområder. Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget i de tidligere amtskommuners regionplaner og har status som landsplandirektiv. De er således bindende for kommunernes planlægning og administration. Det er derfor de nitratfølsomme indvindingsområder, der er udpeget i regionplanerne, der skal anvendes som grundlag i forbindelse med godkendelsesordningen.

Kortværkene bidrager til at sikre en ensartet og gennemskuelig forvaltning af den nye lov.

Kortværket: ’Naturarealer med bufferzoner’ er en registrering af december 2006 af naturtyper, der afkaster bufferzone I og II, jf. § 7 og § 25 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

Naturtyper, der afkaster bufferzoner, er, som det fremgår af ovennævnte § 7 og § 25, nærmere bestemte arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunernes registrering (tidligere amtskommunernes registrering) af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er en vejledende registrering og ikke en bindende udpegning. Det er tilstanden på et givet areal på et givet tidspunkt, samt om arealet opfylder lovens kriterier, der afgør, om det pågældende areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Registrering af naturarealer, der afkaster en bufferzone, vil blive opdateret.

Skov- og Naturstyrelsens notits af 23. januar 2007: Kortværk over ’Nitratklasser’ og ’Oplande til Natura 2000 områder og lavbundsarealer’ beskriver baggrund og tilvejebringelse af disse to kortværk. Notitsen kan ses på styrelsens hjemmeside.

Ad. 10 Kan der uden ændringer af en miljøgodkendelse modtages husdyrgødning, der ikke fremgår af miljøgodkendelsen?

Miljøgodkendelsen er baseret på miljøvurderinger ud fra den forventede mængde producerede og modtagne mængde husdyrgødning. Det er derfor ikke muligt umiddelbart at modtage større mængder husdyrgødning end forudsat i miljøgodkendelsen. Dette gælder både tilladelser og godkendelser jf. §§ 10,11, 12 og 16. Såfremt der ønskes større fleksibilitet er det dog muligt i miljøgodkendelsen på forhånd at inddrage en større mængde modtaget husdyrgødning end der umiddelbart forventes, således en større mængde kan modtages uden ændring af miljøgodkendelsen. Det skal dog i så fald fremgå klart af miljøgodkendelsen, hvor meget husdyrgødning der maksimalt må modtages samt hvad der som minimum skal modtages, således at hensynet til kontinuitetsprincippet varetages. Miljøvurderingerne foretages på baggrund af den maksimale mængde modtaget husdyrgødning.

Af hensyn til kontinuitetsprincippet vurderes det, at den minimale mængde husdyrgødning, der skal modtages årligt for at miljøgodkendelsen kan opretholdes uændret, ikke må være mindre end halvdelen af den maksimalt tilladte mængde ifølge miljøgodkendelsen. Det skal i den forbindelse understreges, at dette kun er i forhold til udbringning af husdyrgødningen. I forbindelse med produktionsomfanget vedrørende husdyrproduktionen på husdyrbruget kan ikke accepteres udsving i nær samme omfang med mindre andet fremgår tydeligt af miljøgodkendelsen, idet generne for omboende vurderes betydeligt større end ved udbringning. Ifølge § 33 stk. 3 bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har  været udnyttet i de seneste 3 år jf. dog § 33 stk. 2, hvilket betyder, at en overførsel af husdyrgødning kan undlades i max  2-3 år uden det får konsekvenser for miljøgodkendelsen. Det er således ikke muligt, at en planteavler på forhånd kan udarbejde en miljøgodkendelse, hvor den maksimale mængde husdyrgødning fastlægges og der opnås en 8-årig retsbeskyttelse, uden der i perioden modtages husdyrgødning af betydning. Det skal understreges, at godkendelser efter § 16 kun kan iværksættes som følge af en afsætning af husdyrgødning i forbindelse med en tilladelse eller godkendelser efter § 10-12.

Ad. 11 Er der krav om miljøgodkendelse efter §§ 11-12 eller tilladelser efter § 10 til husdyrbrug, der udelukkende består af kødkvæg i fredskov eller græssende dyr på naturområder?

Kravet om tilladelser eller miljøgodkendelse ved etablering, udvidelse eller ændringer afhænger af dyreholdets størrelse. Er der over 15 DE kødkvæg vil en etablering, udvidelse eller ændring medføre krav om tilladelser, og er der over 75 DE stilles krav om miljøgodkendelse. Det skal dog bemærkes, at det af de specielle bemærkninger til § 11 stk. 2 fremgår, at alene udskiftning af arealer ikke i sig selv betyder, at der skal ansøges om godkendelse. Ændringer i hvilke græsarealer der afgræsses vil derfor heller ikke i sig selv stille krav om godkendelse. En udvidelse af dyreholdet vil dog være godkendelsespligtigt, men det skal i den forbindelse nævnes, at miljøbeskyttelsesniveauet for ammoniak og lugt ikke medregner udegående dyr.

Ad. 12 Hvordan håndteres udspredningsarealer i tilknytning til fællesanlæg (f.eks. biogasanlæg og/eller forarbejdningsanlæg)

Afsætning fra et husdyrbrug, der får tilladelse eller miljøgodkendelse efter § 10-12, til et fællesanlæg fratrækkes på normal vis i miljøvurderingen ligesom tilførslen fra sådanne anlæg til husdyrbruget indgår i miljøvurderingen. Udbringningsarealer i tilknytning til fællesanlæg indgår desuden i VVM proceduren efter planloven for fællesanlægget, hvor der skal foretages en miljøvurdering af disse arealer uanset om disse arealer er omfattet af en miljøgodkendelse. Der kan ikke stilles krav om, at udspredningsarealer tilknyttet fællesanlæg skal være omfattet af en miljøgodkendelse efter § 11, § 12 eller § 16. Kommunen kan dog i forbindelse med VVM proceduren tage udgangspunkt i det samme miljøbeskyttelsesniveau, som anvendes i forbindelse miljøgodkendelserne.

Ad. 13 Hvad forstås præcist ved en renovering og udvidelser, der er godkendelsespligtig og som dermed også bliver omfattet af krav om reduktion af ammoniakemissionen (det generelle ammoniakkrav)?

Det centrale spørgsmål i den forbindelse er hvorvidt ændringer, der ikke medfører forøget forurening er omfattet af krav om miljøgodkendelse og det generelle ammoniakkrav. Det fremgår af bemærkningerne til § 11 stk. 2, at ændringer af f.eks. dyreart eller nybygning af nye opbevaringsanlæg betragtes som godkendelsespligtige, selvom ændringerne ikke medfører forøget forurening. Begrebet ”forøget forurening” fremgår af § 11 stk. 3, men denne er ifølge lovbemærkningerne møntet på de tilfælde, hvor et husdyrbrug allerede har opnået en godkendelse i henhold til den nye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Det fremgår af bilag 3 til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, at begrebet renoveringer er identisk med godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget. Dette vil omfatte ændringer i dyretyper eller staldsystemer. Derimod vil udskiftning af inventar (f.eks. udskiftning af spalter) uden samtidige ændringer i gødningsanlæg m.v. ikke være godkendelsespligtige og dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis udvidelsen kan foretages i et eksisterende uændret staldanlæg vil ammoniakkravet kun omfatte udvidelsen.

Dette betyder, at en ændring af dyretype incl. ændringer fra malkekøer til opdræt eller slagtesvin til smågrise er godkendelsespligtige og omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis f.eks. 50 DE slagtesvin ændres til 25 DE slagtesvin og 25 DE smågrise i et uændret staldanlæg vil de 25 DE smågrise blive omfattet af det generelle ammoniakkrav og ændringen er en godkendelsespligtig ændring. Hvis der udvides til 25 DE slagtesvin og 40 DE smågrise i et uændret staldanlæg stilles kravet altså til 40 DE smågrise og ikke til ”udvidelsen” på 15 DE. Det skal dog tilføjes, at hvis der i en tidligere meddelt miljøgodkendelse er angivet en fleksibilitet, således visse ændringer mellem forskellige dyretyper er mulig indenfor rammerne af en sådan godkendelse, vil sådanne ændringer ikke medføre krav ifølge det generelle ammoniakkrav.

Visse ændringer kan dog foretages uden det medfører godkendelsespligt. Dette kan f.eks. være ændringer mht. antal dyr, hvis det således kun er en produktionsnedgang, hvor ingen dyretyper forøges, og hvor staldsystemerne er uændrede. Et andet eksempel kan være mindre ændringer i vægtintervallet inden for samme dyretype, hvor produktionen angivet i dyreenheder (DE) ikke forøges.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at bagatelagtige ændringer, som f.eks. skyldes naturlige udsving i produktionen, ikke er godkendelsespligtige. Der henvises her til Skov- og Naturstyrelsens notat fra 30. november 2004 (afklaringsnotatet).

En ændring i staldsystemet er godkendelsespligtig og omfattet af det generelle ammoniakkrav, hvis ændringen medfører skift til et andet staldsystem - jf. beskrivelse af normtallene fra Danmarks Jordbrugsforskning. Undtaget herfra er visse ændringer i staldsystemet, som indføres for at mindske ammoniaktabet og som ikke kræver opbrydning af staldgulvet. Dette kunne f.eks. være etablering af fast lejeareal i form af udlagt plader/måtter inklusiv en opdeling/afgrænsning af gyllekummen for på den måde at begrænse arealet med spaltegulv og gylleoverflade.

Ad. 14 Hvilke miljøkrav fastsat i forbindelse med projekttilpasninger i forbindelse med VVM-screeninger og miljøgodkendelser gælder efter 1. januar 2007

Miljøkrav fastsat i forbindelse med en tidligere VVM-tilladelse eller forudsat ved en VVM-screeningsafgørelse eller fastsat i miljøgodkendelsen gælder fortsat. Hvis der er fastsat krav, som ifølge det udmeldte miljøbeskyttelsesniveau umiddelbart ikke synes nødvendige, vil der først blive taget stilling til dette i forbindelse med en ansøgning efter § 10-12 eller evt. § 16. Kun i forbindelse med udskiftning af udspredningsarealerne er det muligt at ændre grundlaget, idet det specifikt er nævnt i lovbemærkningerne at sådanne ændringer alene ikke vil medføre krav om miljøgodkendelse. Det er dog ikke muligt, at foretage ændringer af udspredningsarealerne, hvis der i en miljøgodkendelse eller en VVM-screeningsafgørelse er fastsat miljøkrav til hele bedriften, som ved en ændring af udbringningsarealerne, ikke kan overholdes. Hvis der f.eks. er fastsat et skærpet krav til harmoniarealet på hele bedriften, skal dette overholdes i forbindelse med udskiftning af udbringningsarealerne. Et specifikt krav til enkelte arealer på bedriften bortfalder derimod, hvis disse arealer ikke længere bruges.

Ad. 15 Hvad skal der ske med igangværende sager vedrørende VVM screeninger, som kun omfatter ændringer i udbringningsarealer ?

Igangværende sager, der udelukkende omfatter ændringer i udbringningsarealerne, bortfalder, idet disse ændringer ikke er godkendelsespligtige ifølge den nye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Ad. 16 Tvungen revurdering af miljøgodkendelser, som er givet efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Eksisterende husdyrbrug, som er etableret inden lovens ikrafttræden, bliver først omfattet af lovens bestemmelser om tilladelse efter § 10 og godkendelse efter § 11 eller § 12 fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget. Det fremgår af husdyrbrugslovens § 103, stk. 1.

Det fremgår dog af husdyrgodkendelseslovens § 103, stk. 3, at lovens regler tillige finder anvendelse på bestående husdyrbrug, der er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33 fra det tidspunkt, hvor kommunen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse. Denne bestemmelse omfatter såvel de tvungne revurderinger som de revurderinger, som kommunerne i øvrigt finder anledning til at foretage, jf. husdyrbrugslovens § 40, stk. 2 og § 41, stk. 1-3.

Med ”tvungen” revurdering menes den revurdering, som kommunen er forpligtet til at foretage regelmæssigt, jf. husdyrbrugslovens § 41, stk. 2 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens … Der påhviler nemlig kommunerne en særlig forpligtelse til at tage de største husdyrbrugs godkendelser op til revision. Det følger af IPPC-direktivet. Direktivet kræver, at der skal ske en regelmæssig gennemgang af alle IPPC- virksomheder, herunder de store husdyrbrug, så man sikrer sig, at de til enhver tid baserer deres produktion på bedste tilgængelige teknik. Kommunen er forpligtet til at  foretage det første “syn”, når der er forløbet otte år, efter at virksomheden er godkendt første gang.

Verserende sager i kommunerne om tvungen revurdering, der var påbegyndt inden husdyrgodkendelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2007, og som fortsat ikke er afsluttet, færdigbehandles efter miljøbeskyttelseslovens regler.

Med ”påbegyndt” menes det tidspunkt, hvor kommunen har offentliggjort, at den agtede at tage virksomhedens miljøgodkendelse op til revurdering, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Hensigten med de tvungne revurderinger er altså - uanset om de sker efter miljøbeskyttelsesloven eller husdyrbrugsloven - at virksomhedens drift skal vurderes i lyset af den teknologiske udvikling med henblik på at nedbringe forureningen, og at der, hvis det er nødvendigt, skal fastsættes nye og tidssvarende vilkår.

Tvungen revurdering efter miljøbeskyttelseslovens regler (dvs, revurderingen er påbegyndt inden 1. januar 2007)

Der er ikke hjemmel til at kræve opfyldelse af de beskyttelsesniveauer, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, når revurderingen foretages efter miljøbeskyttelsesloven. Det vil dog være naturligt at vurdere husdyrbrugets miljøpåvirkning med udgangspunkt i husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer, når det skal vurderes i hvilket omfang der er behov for at skærpe kravene til et bestående husdyrbrug. Hvis et bestående husdyrbrug overskrider de beskyttelsesniveauer, der er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bør kommunen foretage en konkret vurdering af mulighederne for at nedbringe forureningen ved anvendelse af BAT. Afgørende for, om der skal pålægges husdyrbruget skærpede krav til forureningsbegrænsning, afhænger altså af, om forureningen eller generne kan nedbringes ved anvendelse af bedste tilgængelig teknik.

Det bemærkes, at der heller ikke hjemmel til at kræve en § 16 godkendelse i disse sager.

Tvungen revurdering efter husdyrgodkendelseslovens regler (revurderingen er begyndt efter 1. januar 2007)

Det fremgår af bemærkningerne til § 103, at ”Det er alle reglerne i lovforslaget samt regler udstedt i medfør heraf, der finder anvendelse i forbindelse med revurdering efter miljøbeskyttelseslovens § 41a og § 41b." Ved revurderingen skal det altså sikres, at husdyrbruget i videst muligt omfang lever op til husdyrgodkendelseslovens krav.

Det betyder bl.a., at der udløses krav om § 16 godkendelse på aftalearealer, også selv om der er tale om eksisterende aftaler. Hvis der udløses krav om § 16 godkendelse på et aftaleareal (tredjemandsareal) skal kommunen meddele til husdyrbrugets driftsherre, at der enten skal skaffes andre udbringningsarealer, eller at driftsherren må bede tredjemand om at søge om en godkendelse, så overførslen af husdyrgødning fortsat kan finde sted.

Desuden skal det ved revurderingen som udgangspunkt sikres, at husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer vil blive overholdt. Beskyttelsesniveauet for lugt er dog undtaget, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, hvoraf det fremgår, at "Det skal bemærkes, at de fastsatte genekriterier i den nye lugtvejledning udelukkende er gældende i forhold til etableringer, udvidelser og ændringer". Beskyttelsesniveauet for lugt kan med andre ord ikke kræves overholdt, når der er tale om revurdering af et eksisterende brug, medmindre det faktisk er teknisk og økonomisk muligt for landmanden. Der bør dog under alle omstændigheder foretages en vurdering af lugtgenerne ud fra lugtberegningerne for at fastlægge behovet for en yderligere indsats overfor lugt.

Ved revurderingen skal det sikres, at beskyttelsesniveauet for fosforoverskud og nitratudvaskning vil blive overholdt. Kravene til fosforoverskud vil normalt være opfyldt, hvis der ikke samtidig sker en udvidelse eller ændring af dyreholdet. Kun i situationer med arealer i fosforklasse 3 vil der normalt være behov for yderligere krav i forbindelse med en revurdering. Hvad angår nitratudvaskning vil der være behov for at fastsætte vilkår, hvis udbringningsarealerne er placeret i nitratklasse 1-3. I forhold til grundvand vil der normalt ikke være problemer med at overholde beskyttelsesniveauet, da der ikke vil være tale om en merbelastning. Hvis der er udarbejdet en indsatsplan kan der derimod godt blive tale om skærpede krav.

Beskyttelsesniveauet for ammoniak vil være opfyldt uden videre, medmindre der samtidig sker en ændring eller udvidelse af husdyrbruget. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at forureningsniveauet er acceptabelt. Husdyrbruget skal under alle omstændigheder leve op til kravet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknik (BAT).

Miljøstyrelsen gør i øvrigt opmærksom på, at en afgørelse om revurdering meddeles som påbud både efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven. Det betyder, at man ikke får en ny godkendelse med ny retsbeskyttelse.

Skal oplysninger til revurderingen sendes gennem husdyrgodkendelse.dk?

Kommunen kan ikke forlange, at oplysninger til brug for revurderingen sendes gennem det digitale ansøgningssystem, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 4, idet det kun kan forlanges ved ansøgninger. Kommunen kan dog kræve de oplysninger, der er nødvendige for at foretage revurderingen, og det kan da være det enkleste og mest overskuelige for både ejendommens ejer og kommunen, hvis ejeren indsender disse oplysninger gennem det digitale ansøgningsskema.

Ad. 17 Anmeldelser efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29 og § 30

Der har været rejst tvivl om hvorvidt, der skulle være foretaget anmeldelse efter både § 29 og § 30 i husdyrgødningsbekendtgørelsen i forbindelse med udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, og om anmeldelsen f.s.v. angår dyreholdet, skulle have været anmeldt før 1. januar 2007 for at udvidelsen eller ændringen kunne behandles efter de gamle regler, jf. overgangsreglerne i lovens § 105, stk. 2 og stk. 3.

Udvidelse eller ændring af dyreholdet, som følger af en udvidelse eller ændring af et anlæg, betragtes som omfattet af reglen i § 29 og anmeldelse herom kan ske frem til den 1. marts 2007, jf. overgangsreglen i lovens § 104, stk. 4.

Ad. 18 Hvordan skal pelsdyrfarme indgå i lugtberegningerne

Der findes ingen lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen fra minkfarme. Reguleringen af pelsdyrfarme i forhold til lugt er derfor udelukkende reguleret ved de afstandskrav, som fremgår af pelsdyrbekendtgørelsen, hvor der i forhold i nabobeboelse er et krav om en afstand på 100 meter for andre pelsdyr end ræve og et krav på 200 meter til byzone osv. ved under 10000 tæver. Er der over 10000 tæver øges afstandskravene til henholdsvis 200 meter og 300 meter .

Ovenstående betragtning løser dog ikke problemerne med at vurdere lugt på husdyrbrug med blandede besætninger. Indtil der foreligger undersøgelser, der kan belyse lugtemissionerne fra pelsdyrfarme, skal der derfor tages udgangspunkt i overstående regel. Det betyder i praksis, at lugtemissionen skal skønnes ud fra afstandskravene sammenholdt med den spredningskurve, som gælder for andre ikke-drøvtyggere. Ved 10000 tæver øges afstandskravet fra 100 meter til 200 meter i forhold til nabobeboelse. For at sikre at den skønnede lugtemission giver mindst samme afstandskrav som fastsat i pelsdyrbekendtgørelsen kan tages udgangspunkt i denne ændring. Spredningskurven i forhold til nabobeboelse giver 200 meter ved en lugtemission på ca. 60000 OU/s. Dette svarer til 6 OU/s per årstæver eller 264 OU/DE. Ved vurderinger af lugtemissionen på blandede brug skal tages udgangspunkt i denne lugtemission. For pelsdyrfarme, hvor anden husdyrproduktion ikke overstiger 15 DE, gælder kun afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen.

Ad. 19 Er der krav om skriftlige gylleaftaler i forbindelse med aftaler med trediemand ifølge § 16 og § 26 ?

I forbindelse med en tilladelse efter § 10 eller miljøgodkendelse efter § 11 og § 12 kan der ved miljøvurderingen indgå en afsætning af husdyrgødning til tredjemand. Der vil i den forbindelse typisk være indsat vilkår om den overførte mængde og på hvilke arealer husdyrgødningen må spredes. Indehaveren af tilladelsen må i så fald i aftalen med modtageren sikre sig, at vilkåret om, hvilke arealer gødningen må udbringes på, bliver opfyldt. Der kan ikke stilles krav om, at en sådan aftale foreligger på ansøgningstidspunktet, men den skal foreligge, når udbringningen af gødningen sker.

Ved tilladelser eller godkendelser, hvor der er angivet alternative arealer, som kan anvendes i stedet for de arealer der oprindeligt indgik i miljøvurderingen, vil det være naturligt at vilkår og frister for ændring af aftalen indføjes. Det miljøgodkendte husdyrbrug skal have dokumentation for, at husdyrgødningen er afsat indenfor rammerne af miljøgodkendelsen.

Ad. 20 Kræver kommunens behandling af en ansøgning om miljøgodkendelse, at ejere af husdyrgødningsaftalearealer og forpagtede arealer høres/orienteres i forbindelse med sagsbehandlingen?

Både ejere af forpagtede arealer og husdyrgødningsaftalearealer er parter i sagen, da der skal foretages en myndighedsbehandling af deres arealer, som de også skal have mulighed for at klager over. Dette gælder også arealer, som i forbindelse med tilladelsen eller godkendelsen angives som alternative arealer i forhold til de arealer, der ligger til grund for miljøgodkendelsen/tilladelsen. De er derfor også omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om parthøring osv.

Ad. 21 Kan beskyttelsesniveauet vedrørende grundvand nævnt i afsnit 4.4.3.4 præciseres ?

Formuleringerne i afsnit 4.4.3.4 kan misforstås og der er fundet enkelte fejl.

I følgende afsnit er der indsat et punktum, der ikke giver mening. Det drejer sig om punktummet (afsnittets 3. sidste delafsnit): ”Kun i de tilfælde hvor … VVM-redegørelse eller miljøgodkendelse.” Der mangler en eftersætning. Sætningen skal lyde: ”Kun i de tilfælde hvor de skærpede krav skyldes krav eller projekttilpasninger som følge af en tidligere VVM-screening, VVM-tilladelse eller miljøgodkendelse, fastsættes før-situationen ud fra tidligere fastsatte krav.”

Det skal i den forbindelse nævnes, at tidligere krav kan være formuleret meget forskelligt og efter helt andre beregningsmodeller end de fastsatte for miljøgodkendelser og tilladelser efter 1. januar 2007. I praksis skal dette derfor håndteres således, at da de tidligere krav er fastsat ud fra en målsætning om et givet niveau i grundvandet, f.eks. på maximalt 50 mg nitrat pr liter ud af rodzonen, tages udgangspunkt i denne målsætning. Ansøger skal derfor i forbindelse med ansøgningen oplyse, om der er arealer i det ansøgte, hvor der foreligger et tidligere krav om en maximal udledning af nitrat pr liter ud af rodzonen. Ansøger skal i så fald leve op til dette krav i efter-situationen.

Det skal desuden præciseres, at følgende sætning i afsnittet kan misforstås (afsnittets 5. sidste delafsnit): ”Såfremt arealet ikke er en del af bedriften i før-situationen, skal kravet på 50 mg per liter overholdes.”

Hensigten med sætningen er at påpege, at kravene også gælder for nye areal. Det skal understreges, at der ingen forskel er i beskyttelsesniveauet mellem nye og tidligere arealer med mindre andet fremgår af en tidligere VVM-screening, VVM-tilladelse eller miljøgodkendelse.

Ad 22. Hvornår gælder kravet om fast overdækning på gyllebeholdere (§ 16, stk. 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen) ?

Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006) fastsætter i § 16, stk. 4 krav om, at beholdere for flydende husdyrgødning (fra svin og kødædende pelsdyr), der etableres mindre end 300 m fra nabobeboelse altid skal forsynes med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2007.

Kravet er en udmøntning af det element i den politiske aftale af 22. juni 2006, som vedrører overdækning af nye gyllebeholdere 300 m fra naboer som led i aftalens beskyttelsesniveau (ammoniak). Det fremgår af de almindelige bemærkninger (pkt. 4.6.3) til forslaget til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, at beholdere bygget efter 1. januar 2007 og som anvendes til opbevaring af flydende husdyrgødning fra svin eller pelsdyr skal opføres med fast overdækning i de tilfælde, hvor beholderne er placeret i en afstand mindre end 300 m fra naboer.

Det betyder, at alle de nye beholdere, som er omfattet af ovennævnte generelle krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, skal leve op til det faste overdækningskrav, hvis de er bygget efter 1. januar 2007, uanset på hvilket tidspunkt den pågældende myndighedsafgørelse til beholderen er meddelt.

Ad. 23 Hvis en planteavler modtager husdyrgødning fra et husdyrbrug omfattet af en godkendelse eller tilladelse efter § 10-12 anvender arealer til udbringning af husdyrgødning fra den pågældende virksomheder i f.eks. nitratklasse 2, bliver bedrifter så altid omfattet af krav om en godkendelse efter § 16.

Ja. Uanset om modtageren har harmoniarealer nok til at leve op til de skærpede harmonikrav som følge af nitratklasseudpegningen, er der krav om en godkendelse efter § 16. Dette har bl.a. baggrund i, at det skal være muligt at føre tilsyn med, om bedriften også fremover overholder det skærpede harmonikrav. Bedriften kan jo modtage husdyrgødning fra andre husdyrbrug end ansøger.

I forhold til miljøvurderingen af fosforoverskud er der ikke krav om § 16 godkendelse for tredjemandsarealer, der har fosforklasse 0. Selvom udbringningsarealet er udpeget som fosforfølsomt opland og er lerjord, stilles der således ikke krav om § 16 godkendelse, hvis Pt f. eks. er under 4 eller arealet ikke er drænet (detailafvandet). I teorien kan arealet efterfølgende drænes, hvilket vil ændre grundlaget for miljøvurderingen. Der kan evt. i så fald fastsættes vilkår i § 11 eller § 12 godkendelsen om, at grundlaget for miljøgodkendelsen er, at de pågældende arealer hos 3. mand ikke er drænet. I forhold til fosfortallene kan anføres, at det er fosfortallene på godkendelsestidspunktet der er afgørende. Ved en revurdering kan en ny miljøvurdering foretages på baggrund af nyere fosfortal. En evt. stigning kan i så fald udløse krav om § 16 godkendelse.

Ad 24 Kræver etablering af fx en ensilageplads eller andre anlæg udarbejdelse af en tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug?

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (§ 3), at det er etableringen, udvidelsen eller ændring af et husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der er omfattet af loven. Der er blandt andet foretaget en sammenskrivning af de begreber, der indgår fra henholdsvis IPPC-direktivet om godkendelse og VVM-direktivet om vurdering af den miljømæssige påvirkning, samt reglerne om landzonetilladelser efter planloven. Det betyder, at der skal medtages en vurdering af de øvrige faste konstruktioner på arealerne – udover stald og lignende og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, som ønskes etableret på ejendommen. Der tænkes eksempelvis på nye tilkørselsveje, belysning og afskærmende beplantning, der ønskes etableret på husdyrbruget i forbindelse med etableringen, udvidelsen eller ændringen.

I lovens overgangsbestemmelse (§ 103) fremgår, at for husdyrbrug, som er etableret inden 1. januar 2007, får lovens bestemmelser om tilladelse og godkendelse først virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget, idet reglerne i loven dog også finder anvendelse i forbindelse med revurdering mv. af bestående husdyrbrug.

Der er i bemærkningerne til lovens § 22, som har til formål at sikre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilladelse og godkendelse efter loven skal vurdere, om de landskabelige hensyn er varetaget i de tilfælde, der tidligere krævede en landzonetilladelse, givet et par eksempler på hvilken type ny bebyggelse, der er omfattet af loven. Der er fx nævnt maskinlænger og halmlader.

Det væsentligste fortolkningsbidrag er imidlertid præciseringen af, at hvis den pågældende bebyggelse skal anvendes til husdyrproduktion, så er den omfattet af reglerne i loven.

Det må derfor i de tilfælde hvor der kan være tvivl om, hvorvidt anvendelsen af den nye bebyggelse indgår i husdyrproduktion, konkret vurderes i hver enkelt sag, om den pågældende ansøgte nye bebyggelse vil udløse krav om en tilladelse eller godkendelse.

Opmærksomheden henledes på, at det også af ovennævnte overgangsbestemmelse fremgår, at første gang der meddeles godkendelse efter loven (efter § 11 og § 12), skal godkendelsen omfatte hele anlægget og bedriftens arealer. Spørgsmålet om, hvorvidt en ansøgt etablering af fx en ensilageplads kan indebære mindre eller forøget forurening i forhold til den hidtidige situation skal derfor ikke indgå i vurderingen af den konkrete sag, medmindre husdyrbruget allerede har fået meddelt en godkendelse efter loven.

Ad 25 Udløser enhver bygningsmæssig ændring krav om tilladelse eller miljøgodkendelse ?

Der er i loven fastsat en bagatelgrænse for krav om tilladelse eller godkendelse på 15 dyreenheder (dog med undtagelse for pelsdyr). Derudover er der ikke i lovteksten formuleret bagatelgrænser for ændringer på husdyrbrug, der udløser tilladelses- eller godkendelsespligt.

Det vurderes, at det alene i forhold til bygningsmæssige ændringer vil være muligt at anvende en bagatelgrænse ud fra et princip om, at alene et byggeri, som fører til markante bygningsmæssige ændringer af eksisterende bygninger eller af allerede ansøgte projekter, forudsætter en tilladelse eller miljøgodkendelse efter loven. Markante ændringer af bygninger kan fx være større tilbygninger, grundlæggende ændringer i facader og tagkonstruktioner samt øget højde på eksisterende bygninger.

Det betyder på den anden side, at ikke-markante bygningsmæssige ændringer således ikke bør medføre tilladelses- eller godkendelsespligt efter loven.

Som udgangspunkt må en ikke-markant bygningsmæssig ændring være uden betydning for miljøbeskyttelsen, herunder i forhold til fx landskabsværdier og naboer. Derudover må en sådan ændring ikke have indflydelse på husdyrproduktionens størrelse inkl. staldsystem og skal være uden betydning for spredningen af lugt, risikoen for fluegener og lign.

Det er således ikke muligt at angive præcise, generelle afskæringskriterier for, hvornår der er tale om markante ændringer af eksisterende bygninger, som forudsætter en tilladelse eller godkendelse, og hvornår der foreligger ikke-markante bygningsmæssige ændringer, som ikke udløser krav om tilladelse eller godkendelse efter loven.

Det må bero på en konkret vurdering i den pågældende sag.

Kommunen har som 1. instans miljømyndighed kompetencen til at foretage denne konkrete vurdering i hvert enkelt tilfælde og afgøre, hvorvidt den påtænkte ændring på husdyrbruget udløser tilladelses-/godkendelsespligt. En sådan afgørelse kan påklages til Miljøklagenævnet. Grænsen for hvad der udløser tilladelses/godkendelsespligt efter loven vil herefter blive fastlagt i administrativ praksis i takt med de afgørelser, som træffes af Miljøklagenævnet som klagemyndighed.

Skov- og Naturstyrelsen har modtaget mange konkrete henvendelser om grænsen for tilladelses-/godkendelsespligt. Som et generelt og vejledende fortolkningsbidrag til kommunernes sagsbehandling er derfor nu udarbejdet følgende række af eksempler, der som udgangspunkt kan karakteriseres som ikke-markante bygningsmæssige ændringer, og dermed ikke i sig selv bør være den udløsende faktor for tilladelses/godkendelsespligt efter husdyrgodkendelsesloven:

  • Afløbsforhold
  • Anden belægning på taget
  • Asfaltering af en gårdsplads
  • Betonplads foran eksisterende fodersilo
  • Fangfold
  • Fast låg på eksisterende gyllebeholder (beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget)
  • Læsserampe
  • Overbrusningsanlæg i stald
  • Pillesilo til stokerfyr
  • Påfyldningsplads til eksisterende gyllebeholder
  • Redskabsskur (beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget)
  • Reparationsarbejder på eksisterende gyllebeholder
  • Udleveringssluse
  • Udskiftning af olietank til fyringsolie til staldopvarmning
  • Udskiftning af dieseltank til dieselolie til markmaskiner
  • Udskiftning af staldvinduer
  • Varmegenindvindingsanlæg i forbindelse med eksisterende gyllekanaler i stald
  • Vaskeplads til sprøjter m.v.
  • Etablering af fast gulv på op til 100 cm fra krybbekant, når det ikke forudsætter opbrydning af eksisterende gulv
  • Sektionering af stalde, herunder sektionering af gyllekanaler
  • Reduktion af spalteåbninger i overensstemmelse med gældende bestemmelser i bekendtgørelse om beskyttelse af svin, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003
  • Etablering af anlæg til rensning af staldluft, herunder også til rensning af støv i luften
  • Etablering af 2,5 pct. sygestipladser af drægtighedspladser i svinestalde
  • Indretning af udleveringsrum i eksisterende bygninger, når rummet alene anvendes for kortvarig opbevaring af dyr forud for transport
  • Etablering af nødvendig personalekantine- og badefaciliteter i eksisterende bygninger eller ved tilbygning til en eksisterende bygning, når tilbygningen ikke overstiger 100 m2 , og tagrygning på tilbygningen ikke bliver højere end tagrygningen på den eksisterende bygning, hvor der bygges til

Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende liste, og at det som nævnt vil være Miljøklagenævnet, som ”hen ad vejen” fastlægger praksis i forhold til lovgivningen på området.

Ad.26 Hvad omfattes af tilladelsen / godkendelse?

Ifølge § 15 skal en godkendelse efter § 11 og § 12 indeholde en godkendelse af bedriftens arealer, som drives under samme CVR-nummer. Ifølge bemærkningerne til § 16 er angivet at tredjemand kan ansøge om at få godkendt samtlige bedriftens arealer.

På hvilke arealer gennemføres miljøvurderingen?

Det fremgår af bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 9, at miljøvurderinger i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter lovens §§ 10,11,12 og 16 skal følge det beskyttelsesniveau, som er fastsat i bilag 3. Ved denne miljøvurdering indgår kun udbringningsarealerne (harmoniarealerne) på bedriften, altså de arealer, hvor der kan anvendes husdyrgødning jf. § 28 stk. 2 i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 1695 af 19. december 2006. Arealer med brak indgår derfor ikke. Arealer med permanent brak skal derfor ikke angives sammen med de arealer, som indgår i miljøvurderingen af nitrat og fosfor.

Hvor placeringen af brak ændres fra år til år skal arealet heller ikke angives. Det er dog i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, præcist hvilket areal der i ansøgningssituationen udpeges som brak. De udeladte arealer med brak skal nemlig placeres således, at brakken ikke senere placeres på arealer, der er mindre sårbare hverken med hensyn til nitrat og fosfor.   Hvis brakken f.eks. er placeret i nitratklasse = 1 må den ikke flyttes til arealer uden nitratklasse. Tilsvarende gælder i forhold til fosfor, at brakarealet ikke må flyttes til et areal der er mere robust i forhold til fosfor. For at dette kan fungere mest ubureaukratisk kan brakarealer, som evt. vil blive inddraget som udbringningsarealer, angives som alternative arealer jf. bemærkningerne til lovens § 17 stk. 3.

Miljøvurderingen af udbringningsarealerne foretages i forhold til beskyttelsesniveauet for   fosforoverskuddet og de skærpede krav til husdyrtryk per hektar. Begge vurderinger opgøres på bedriftsniveau, hvorfor miljøvurderingerne vedrørende arealet også skal foretages for alle bedriftens arealer.

Godkendelser efter § 11, § 12 og § 16

Miljøvurderingen omfatter alle bedriftens arealer. Hermed menes alle arealer incl. skov, gårdsplads m.v. Efter lovens bemærkninger er det på disse arealer typisk anlæggelse af nye tilførselsveje, belysning og afskærmende beplantning, som tænkes at kunne indgå i vurderingen. Miljøvurderingerne af bedriftens arealer er imidlertid primært knyttet til vurderinger vedrørende fosforoverskud og nitratbelastning. Disse miljøvurderinger foretages på bedriftens udbringningsarealer dvs. arealer der må anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ifølge vejledning til gødningsregnskabet kan Plantedirektoratet i forbindelse med kontrol af harmoniarealer forlange dokumentation for, at harmoniarealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning i betydelige mængder set over en årrække, hvis arealerne ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som der udbringes husdyrgødning fra. Kommunen skal på tilsvarende måde vurdere om husdyrgødningen på bedriften reelt kan og vil blive spredt i betydelige mængder på alle udbringningsarealer. Kommunen kan derfor i visse tilfælde f.eks. hvis arealerne er meget geografisk spredt undlade at inddrage visse udbringningsarealer i miljøvurderingen incl. modtaget husdyrgødning til disse arealer fra andre husdyrbrug. Dette er også i overensstemmelse med vejledningens bilag 5, hvor det vedrørende beskyttelsesniveauet for fosfor og nitrat er angivet, at ansøger principielt ved anvendelse af de valgte virkemidler skal tage hensyn til, at miljøeffekten opnås på de arealer, hvor behovet for en indsats af hensyn til vandmiljøet er størst. Vilkårene og kontrollen vil dog af kontrolhensyn være målrettet kravene på bedriftsniveau.

Tilladelser efter § 10

En tilladelse efter § 10 meddeles til det ansøgte projekt, dvs. såvel byggeri som arealer. Tilladelsen vil blive givet på baggrund af en forsimplet miljøvurdering incl. evt. vilkår. Vedrørende miljøvurderingen er der i bilag 3 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. fastsat et særskilt beskyttelsesniveau for tilladelser efter § 10. Der er dog beregnet efter de samme principper som beskyttelsesniveauet for godkendelser efter § 11, § 12 og § 16. De nævnte forhold vedrørende hvilke udbringningsarealer der indgår i miljøvurderingen, nævnt i forrige afsnit, gælder også for tilladelser efter § 10. Det er derfor også angivet i bekendtgørelsens § 15 stk. 3 at ændres grundlaget for miljøvurderingen, skal der ansøges om en ny tilladelse. Der er for godkendelser efter § 11, § 12 og § 16 angivet en anmeldelsesordning i § 15 stk. 1-2. Det er styrelsens vurdering, at anmeldelsesordningen også kan omfatte tilladelser efter § 10, da disse er nævnt i § 15 stk. 3.

Det kan virke modstridende, at en tilladelse gives til selve projektet, mens miljøvurderingerne på visse områder foretages for hele husdyrproduktionen eller alle bedriftens arealer. Dette skyldes dels den måde beskyttelsesniveauet er defineret på og dels at ændringer eller udvidelser af en ejendom på mange punkter vil påvirke hele produktionen eller bedriften. F.eks. vil en ændret husdyrproduktion altid påvirke alle bedriftens arealer selvom der kun sker ingen eller få ændringer af udbringningsarealet. Dette er årsagen til, at der ved ændringer og udvidelser af husdyrproduktionen også er mulighed for at fastsætte vilkår til arealdriften. Selvom der svares nej til et eller flere af de 10 spørgsmål, og selvom der ikke er fastsat særlige vilkår i forhold til det eller de spørgsmål, kan kommunen efter en konkret vurdering alligevel tillade et ansøgt projekt i visse tilfælde, hvis ændringen på ingen måde kan påvirke miljøbelastningen knyttet til det/de pågældende spørgsmål. Det kunne f.eks. være en § 10 tilladelse, hvor der kun søges om tilladelse til bygning af en ensilageplads. Her vil en tilladelse kunne meddeles, selvom der svares nej til spørgsmål 7, der omhandler miljøbelastningen med fosfor.

Det skal præciseres, at tredjemandsarealer i forbindelse med miljøvurderingen efter lovens § 26 stk. 3 skal følge det særskilte beskyttelsesniveau for tilladelser efter § 10 angivet i bilag 3. Hvis dette ikke kan opfyldes kan der alternativt gennemføres en godkendelse efter § 16 hos tredjemand, og i den forbindelse skal miljøvurderingen ændres og følge miljøbeskyttelsesniveauet angivet for godkendelser efter §§ 11,12 og 16.

Et husdyrbrug omfattet af en tilladelse efter § 10 kan ikke uden særskilt vurdering modtage og udsprede husdyrgødning fra et husdyrbrug omfattet af en godkendelse i medfør af § 11 og § 12. Det er en følge af, at arealerne er indgået eller vil indgå i miljøvurderingen i forbindelse med behandlingen af sagen efter § 11 eller § 12. Endelig kan et mindre landbrug op til og med 75 DE lade arealerne godkende efter reglerne i § 16.

Hvis man som tredjemand ikke ønsker en § 16 tilladelser og ønsker at anvende arealer til modtagelse af husdyrgødning, der kun kan leve op til beskyttelsesniveauet for § 10 tilladelser men ikke beskyttelsesniveauet vedrørende § 11 og § 12, kan der derfor kun udspredes husdyrgødning fra eksisterende husdyrbrug, der ikke er omfattet af krav om godkendelse efter § 11-12, eller fra husdyrbrug omfattet af § 10-tilladelser.

Ad. 27 Hvordan håndteres læskure og afgræsning i f.eks. byzoner?

Permanent placerede læskure til dyrehold opfattes som stalde og lignende indretninger til dyr og skal derfor have fast bund og afløb. Undtaget herfra er dyrehold, der drives i overensstemmelse med byggebladet for dybstrøelsesstalde. Alternativt kan læskure indrettes således, at de kan flyttes med jævne mellemrum. Næringsstofferne fra husdyrgødningen kan derved udnyttes på arealet, hvilket er et krav i forhold til at arealet ikke defineres som ”løbegård”. Det er op til en konkret vurdering, hvorvidt næringsstofferne bliver udnyttet, men det afgørende er, at der efter flytning er en tilstrækkeligt lang periode med bevoksning på arealet til, at næringsstofferne fra husdyrgødningen kan udnyttes. Det er derfor i realiteten kun muligt at have mindre dyrehold tilknyttet disse læskure. Det skal i den forbindelse præciseres, at evt. foderpladser ikke må have permanent karakter med mindre der etableres fast bund og afløb. Foderpladser skal derfor også flyttes, således at næringsstofferne fra husdyrgødningen kan udnyttes.

Det er ikke muligt at bygge permanent placerede læskure til dyrehold i de områder og inden for de afstande, der er nævnt i lovens § 6. Nye permanente læskure vil også udløse krav om tilladelse eller miljøgodkendelse efter §§10-12. Det vil dog være muligt at etablere mobile læskure til mindre dyrehold, hvor læskuret kun anvendes af dyrene en mindre del af tiden, og hvor dyrene primært afgræsser det omliggende græsareal. Hytter til svin er derfor ikke omfatter af denne mulighed. Det er ligeledes et krav at læskurene flyttes således, at de generelle regler overholdes og næringsstofferne fra husdyrgødningen udnyttes.

Efter § 5 i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v. er afgræssende dyrehold ikke tilladt inden for de områder og arealer, som er nævnt i lovens § 6. Kommunalbestyrelsen kan dog dispensere fra forbuddet, hvis afgræsningen indebærer naturpleje. Der behøver ikke være beskrevet et egentligt naturplejeprojekt. Det er tilstrækkeligt, at kommunen vurderer, at det er hensigtsmæssigt fx af hensyn til friluftslivet, landskabet eller med henblik på naturpleje, at det pågældende areal bliver afgræsset, og at der ikke vurderes at være væsentlige gener forbundet med dyreholdet i forhold til omboende eller andre forhold i omgivelserne.

Ad. 28 Spørgsmål vedrørende kalvehytter

Kalvehytter skal stå på fast støbt bund med afløb til opsamlingsbeholder. Alternativt skal kalvehytter placeres på f.eks. græsarealer, hvor næringsstofferne fra kalvehytten kan udnyttes af en efterfølgende afgrøde. Da praksis er en placering nær staldanlæggene, hvor der ikke dyrkes afgrøder, er kravene i praksis derfor fast bund med afløb.

Gødningen fra kalvehytten må ikke lægges direkte i markstak. Ifølge vejledning om etablering og overdækning af kompost, må kompost opbevares i marken såfremt tørstofprocenten er mindst 30 % for ethvert delparti. Dybstrøelse, der har ligget i en stald i 3-4 måneder i gennemsnit, er oftest så kompostlignende, at det som sådan kan opbevares i marken. For gødningsmåtter under kalve- og svinehytter kan tilsvarende kompostlignende dybstrøelse opbevares i markstak forudsat stakken overdækkes. Det er derfor et krav, at dybstrøelsen har ligget i en stald i 3-4 måneder, hvilket normalt ikke er tilfældet for kalvehytter. Dybstrøelsen skal derfor opbevares på en møddingsplads eller i en gyllebeholder. Alternativt kan dybstrøelsen henligge på en møddingsplads indtil dybstrøelsen i gennemsnit er 3-4 måneder gammel. Derefter kan den placeres i markstak såfremt kravene til tørstofprocent overholdes.

Etablering af en ny udendørsplads med fast bund og afløb med nye kalvehytter vil udløse krav om tilladelse eller miljøgodkendelse efter § 10-12.  Opsætning af nye kalvehytter til erstatning af gamle kalvebokse i eksisterende staldbygninger vil derimod ikke udløse krav om tilladelse eller miljøgodkendelse efter § 10-12.

Ad. 29 Hvordan skal gårdbiogasanlæg indgå i lugtberegningerne på et husdyrbrug ?

Hvis der etableres et biogasanlæg på et husdyrbrug beregnes lugtemissionen i første omgang ud fra husdyrproduktionen, hvor der ikke tages hensyn til evt. lugtemission fra opbevaringsanlæg. Kommunen skal derefter vurdere, om biogasanlægget modtager organisk affald eller der er andre forhold, som vurderes at kunne øge lugtemissionen væsentligt. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen ud fra en konkret vurdering stille skærpede afstandskrav.

Ad. 30 Hvordan skal tilførsel og fraførsel af husdyrgødning i før-situationen angives ?

I forhold til beskyttelsesniveauet for grundvand gælder, at hvis udvaskningen er over 50 mg/l må der ikke være en merbelastning i de nitratfølsomme indvindingsområder. Dette gælder for både de arealer ansøger har ejet eller forpagtet før ansøgningstidspunktet (”før”-situationen) og nye arealer som inddrages i forbindelse med ansøgningen (” efter-situationen”). Merbelastningen bliver bl.a. beregnet på baggrund af oplysninger om anvendelsen af husdyrgødning i før- og eftersituationen på hele det ansøgte udbringningsareal.  Samme oplysninger anvendes i miljøvurderingerne af fosforoverskuddet, hvor der på lignende måde på visse arealer stilles krav merbelastningen med fosfor. Anvendelsen af husdyrgødning beregnes som produceret mængde +/- tilført og fraført husdyrgødning.

Ansøger vil have en fordel ved i før-situationen at have så stor en tilførsel af husdyrgødning som mulig. Det er derfor nødvendigt at før-situationen ikke kun er en angivelse af før-situationen et enkelt år før ansøgningen, men at nettotilførslen til bedriften (tilførsel-fraførsel) fra andre bedrifter svarer til gennemsnittet for de sidste 5 år. Såfremt ejendommen er udvidet inden for de sidste 5 år er det gennemsnittet for perioden siden sidste udvidelse. Kommunen kan i den forbindelse kræve at se overførselsaftaler for de sidste 5 år. Dette betyder også, at anvendelse af husdyrgødning (incl. overførselsaftaler) på nye arealer, som ikke tidligere har indgået i bedriftens udbringningsarealer, ikke kan angives som udbragt husdyrgødning i ”før”-situationen. Undtaget er dog tilfælde, hvor nye arealer omfatter en hel bedrift, således der foreligger oplysninger om overførselsaftaler hertil.

Ad. 31 Hvis en stald brænder, blæser omkuld m.v. og der skal genopføres en ny stald udløser det så krav om miljøgodkendelse?

Såfremt der genopføres en stald med samme staldsystem og dyretype og produktionsomfanget ikke øges, vil en genopførsel ikke medføre krav om miljøgodkendelse. Hvis dyretypen eller staldsystemet ændres vil det derimod udløse krav om miljøgodkendelse. Dette gælder også, hvis det ikke er lovligt at genopføre det gamle staldsystem pga. nye krav ti l f.eks. dyrevelfærd.

Ad. 32 Hvordan skal det dokumenteres og kontrolleres, hvorvidt et areal er detailafvandet/ drænet?

Det påhviler ansøger at oplyse kommunen om relevante forhold, herunder om et areal er drænede i relation til beskyttelsesniveauet for fosfor. Hvis arealerne ikke er drænede bortfalder kravene til fosforoverskud. Normalt vil ansøger kende arealernes dræningstilstand, men i tvivlstilfælde kan både ansøger og kommunen evt. kontakte Orbicon (det tidligere "Hedeselskabet"), idet de har et arkiv, der går tilbage til 1860erne. (Arkivet for Sjælland, Øerne og Bornholm bestyres af Niels Mynster Ivarsson tlf. 46300391. Arkivet for Jylland af Astrid Merete Borch tlf. 87386121 og arkivet på Fyn af Jette Østerhåb tlf. 63155321. Orbicon oplyser at omkostningerne er ca. 1000 kr.). Såfremt et areal er drænet på et tidligere tidspunkt skal det betragtes som drænet uanset drænenes tilstand med mindre der foreligger dokumentation for at drænsystemet er afbrudt og helt ude af funktion.

Ad. 33 Kan kommunen stille krav om afgræsning af § 3 arealer i forbindelse med en miljøgodkendelse?

I forhold til bevarelsen af mange §3 arealer er det vigtigt, at arealerne bliver afgræsset. Det har derfor tidligere indgået i visse VVM screeninger, at der blev stillet krav om afgræsning af § 3 arealer. I forbindelse med de nye miljøgodkendelser er der fastsat et beskyttelsesniveau, som skal overholdes. Det vurderes ikke lovligt at ændre på dette niveau mod at tilføje en aftale om afgræsning af arealet. På samme måde kan det ikke indgå i overvejelserne af, hvorvidt en merbelastning med ammoniak kan accepteres på et § 3 areal, hvorvidt ansøger lader arealet afgræsse. Ønskes arealet afgræsses må dette på anden måde aftales med ansøger. Det skal dog tilføjes, at hvis der samtidigt med afgræsningen fastsættes et krav om, at dyrene i afgræsningsperioden ikke må fodres og der ikke må tildeles handelsgødning til arealet, således dyrene reelt fjerner kvælstof, vil et vilkår om afgræsning være muligt med henblik på en sikring af beskyttelsen af § 3 området. Dette skyldes at der derved er en direkte forbindelse mellem miljøpåvirkningen og vilkåret. Dette ændrer dog ikke ved, at grænserne for merbelastning fra stald og lager stadig skal overholdes i forhold til de i § 7 nævnte naturområder.

Ad. 34 Hvilken status har kortværket over naturarealer med bufferzone, som anvendes i husdyrgodkendelse.dk?

Kortværket, ”Naturarealer med bufferzone” viser registreringen pr. december 2006 af en række af de naturtyper, der afkaster bufferzone I og II, jf. § 7 og § 25 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

Kortværket viser registrerede heder, overdrev, højmoser og lobeliesøer, der afkaster bufferzone I og II. Kortværket viser ikke de ammoniakfølsomme søer, som ligeledes afkaster bufferzone I og II. Det vil sige kortværket viser ikke fx kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og brunvandede søer og vandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Årsagen til at disse ammoniakfølsomme søer og vandhuller ikke er vist på kortværket er, at der ikke foreligger nogen anvendelig registrering af disse naturtyper. Når der er foretaget en registrering af disse naturtyper, vil kortværket over naturarealer med bufferzone i husdyrgodkendelse.dk blive opdateret.

De registrerede heder og overdrev, som kortværket viser, omfatter:

  • Heder større end 10 ha , som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende uden for international naturbeskyttelsesområder,
  • Overdrev større end 2,5 ha , som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende uden for international naturbeskyttelsesområder,
  • Heder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for international naturbeskyttelsesområder og
  • Overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for international naturbeskyttelsesområder.

Kortværket er som nævnt baseret på registreringen pr. december 2006. Det er den registrering, som de daværende amtskommuner foretog i forbindelse med deres registrering af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Opgaven med at registrere naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ligger i dag i kommunerne.

Såvel registreringen i de daværende amtskommuner som i kommunerne af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er en vejledende registrering og ikke en bindende udpegning.

Det betyder blandt andet, at det er tilstanden på et givet areal på et givet tidspunkt, samt om arealet opfylder naturbeskyttelseslovens kriterier, der afgør om det pågældende areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og dermed om det afkaster bufferzone I og II i henhold til loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Kortværket over naturarealer med bufferzone i husdyrgodkendelsen.dk er og kan kun være et vejledende kortværk.

Ad. 35 Hvornår er det i henhold til en §10 tilladelse og vilkårsstillelse at Miljøcentrene ikke skal modtage tilladelsen (skal komme med bindende udtalelse)?

Det er kun når der er stillet yderligere vilkår til en § 10 tilladelse, at Miljøcentrene ikke skal modtage udkast. Yderligere vilkår jf. §22 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (1696) skal være fastsat specifikt i forhold til løsning af det konkrete problem (der hvor der er krydset nej i tilladelsesskemaet).

Ad. 36 Udløses der godkendelsespligt for et eksisterende husdyrbrug i en situation, hvor kommunen som opfølgning på et tilsyn indskærper, at fx en ensilageplads skal overholde de gældende indretningskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen ?

Et eksisterende husdyrbrug er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler, herunder håndhævelsesreglerne i kapitel 9, og kommunen skal som tilsynsmyndighed foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, med mindre forholdet har underordnet betydning (miljøbeskyttelseslovens § 68).

Hvis kommunen som led i tilsynet på et husdyrbrug konstaterer, at de generelle krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke er overholdt, skal der meddeles en indskærpelse om, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør (miljøbeskyttelseslovens § 69).

Et generelt krav stilles eksempel til ensilagepladser, der skal leve op til de fastsatte indretningskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder skal der være en sidebegrænsning, der som minimum skal bestå af en 1 m høj eller en 2 m bred randbelægning (husdyrgødningsbekendtgørelsens § 11).

En indskærpelse fra kommunen i en sådan ”ren” håndhævelsessituation skal derfor have hjemmel i miljøbeskyttelseslovens regler og denne afgørelse vil ikke samtidig være en udløsende faktor for godkendelsespligt af det eksisterende lovlige husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven.

Ad. 37 Hvad gælder, hvis lugtvurderingen af de nærmest liggende stalde isoleret set er uacceptabel, mens lugtvurderingen af alle stalde efter den angivne metode er acceptabel ?

Miljøvurderingen af lugt foregår i forhold til bilag 5 i vejledningen og IT-ansøgningssystemet efter en forenklet model for vurdering af lugt fra flere stalde. Det har vist sig, at denne forenklede model i visse situationer kan give uhensigtsmæssige konklusioner. Dette skyldes, at der ved beregningen af den vægtede gennemsnitsafsnit kan der opstå tilfælde, hvor en eller flere stalde tæt på omboende, der isoleret set ikke kan overholde genekriterierne, i lugtvurderingen sammen med andre stalde længere væk overholder genekriterierne. Da det fagligt set er ukorrekt, at et uacceptabelt højt lugtniveau fra en eller flere stalde, kan løses ved yderligere lugtemissioner fra en eller flere andre stalde, vil der ved næste opdatering blive foretaget en supplerende beregning i IT-ansøgningssystemet, hvor der afprøves om en kombination af staldafsnit tæt på omboende er i større konflikt med genekriterierne end en miljøvurderingen af det samlede anlæg. IT-systemet vil i så fald ændre konklusionen, således den følger det mest problematiske tilfælde.

Ad. 38 Hvordan beregnes lugtemission fra dyrehold med udegående dyr om sommeren?

Lugtemissionen fra malkekøer, hvor køerne dagligt har adgang til staldanlæg f.eks. i forbindelse med malkning, skal beregnes fuldt ud efter de gældende normtal for lugtemission for kvæg. Dyr som derimod i hele perioden fra 1/5 til 1/10 ikke har adgang til staldanlæg, f.eks. kvier på afgræsningsmarker, indregnes ikke i beregningen af lugtemissionen. Dette skyldes, at lugtproblemer næsten udelukkende er problematisk i perioden 1/5 til 1/10. (I IT-ansøgningssystemet vil der derfor ved næste opdatering blive den ændring, at opdræt, får, geder, ammekøer, tyrekalve og ungtyre ikke længere indgår i den samlede lugtemission, hvis dyrene angives til at være udegående i min. 5 måneder).

Ad. 39 Hvilke regler er der ved anvendelse af OML-multi modellen i relation til miljøvurderingen for lugt ved husdyrbrug?

Kan andre vejrdata anvendes ved brug af OML-multi?

Anvendelsen af OML-multi modellen skal generelt foregå således, at den bedst muligt beregner lugtspredningen i det konkrete tilfælde.

Det er teknisk muligt i forbindelse med anvendelsen af OML-multi modellen at anvende vejrdata fra forskellige lokaliteter og perioder. Dette giver mulighed for at anvende de vejrdata, som er mest fordelagtige for ansøger og betyder dermed en mulig svækkelse af beskyttelsesniveauet. Samtidigt er der et ønske om at anvende de mest korrekte vejrdata. Der arbejdes derfor på lang sigt med at udarbejde lokale vejrdata på et ensartet og entydig måde. Indtil videre skal dog anvendes Kastrup 1976 vejrdata, som er standard i programmet, i forbindelse med OML-beregninger.

Hvorledes skal output filen ved OML-multi anvendes?

OML-multi modellen vil angive lugtkoncentrationen i alle retninger i forhold til et konkret projekt på baggrund af Kastrup 1976 vejrdata. Der har været en diskussion af, hvordan man skal aflæse lugtkoncentrationen i OML-output filen for et hus placeret fx 500 meter fra staldanlægget. Skal man tage udgangspunkt i worst-case situationen og aflæse lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af 500 meter , og derefter tage den højeste værdi (konservativ tolkning på retningerne), eller skal man tage udgangspunkt i det specifikke område, hvor huset er placeret, fx i retningen 240 grader 500 meter fra staldanlægget, og aflæse koncentrationen der (skarp tolkning på retningerne)?

Den geografiske fordeling af de beregnede koncentrationer skal ikke tages alt for bogstaveligt, fordi beregningerne bygger på 99%-fraktiler for enkeltmåneder i et enkelt års meteorologi. Den asymmetri i isokurverne for lugt, der forekommer, er derfor i nogen grad tilfældig. Som udgangspunkt bør anlægges en konservativ tolkning af resultaterne, hvor der ikke lægges vægt på i hvilken retning et givet lugtniveau optræder, men hvor hver isokurve betragtes som en koncentrisk cirkel. Cirklens radius er lig afstanden mellem kilde og det fjerneste beregningspunkt med det pågældende lugtniveau.

Imidlertid kan en asymmetri i modelresultaterne være begrundet ikke alene i vejrdata for beregningsåret, men også i at der optræder retningsafhængig bygningseffekt, at der findes flere afkast med meget forskellig styrke i emissionen eller i afkastenes geometriske placering og afstand fra hinanden. Hvis asymmetrien skyldes sådanne forhold bør man anlægge en skarp tolkning af resultaterne.

En OML-multi beregning skal derfor på husdyrbrug ledsages af en vurdering af, hvorvidt asymmetrien hovedsageligt skyldes meteorologi eller kildernes asymmetri. Hvis asymmetrien hovedsageligt skyldes meteorologi anvendes den konservative tolkning, hvorimod der i tilfælde hvor kildernes asymmetri er dominerende anvendes en skarp tolkning.   Den skarpe tolkning gælder dog kun for typiske afkastforhold ved husdyrbrug (med lave afkast), idet højere afkast kan give anledning til større variation i geneafstanden i forskellige retninger, hvorfor der her skal anvendes en konservativ tolkning.

Hvor der anvendes en konservativ tolkning kan man tillade sig at reducere geneafstanden med 5-20% i retningerne 120°-240° fra kilden, altså når vindretningen er nordlig (intervallet 300° til 60°) - jævnfør vejledningens bilag 5. Dette gælder selv om der i bilag 5 står, at reduktionen kan erstattes af en konkret OML-beregning.

Bilag angående valg af ruhedsklasse i OML

Formålet med at lade både Miljøministeriets lugtvejledning og FMK-vejledningen indgå i beregningen af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau er, at undgå lempelser i forhold til den tidligere praksis, jf. afsnit 4.7 i bemærkningerne til loven.

Ansøger har ret til at anvende konkrete OML-beregninger i stedet for ansøgningssystemets beregning efter Miljøministeriets lugtvejledning.

Hvis den konkrete OML-beregning giver en kortere geneafstand end beregnet efter FMK-modellen, er det i overensstemmelse med lovens hensigt FMK-modellens beregning, der fastsætter beskyttelsesniveauet.

FMK-modellens beregninger kan kun undtagelsesvist erstattes af konkrete OML-beregninger. Af vejledningen til husdyrgodkendelsesloven fremgår det, at beregning efter FMK-modellen i særlige tilfælde kan erstattes af en konkret spredningsberegning ved markante ændringer af ventilationsforholdene, f.eks. etablering af centralt afkast.

 

Ad. 40 Hvordan skal landmænd afgøre, hvilke arealer der er omfattet af krav om nedfældning af flydende husdyrgødning.

På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er der et kortværk over arealer, der udløser bufferzonerne. Det skal dog bemærkes, at kommunernes registreringer (tidligere amtskommunernes registreringer) af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er en vejledende registrering og ikke en bindende udpegning. Det er tilstanden på et givet areal på et givet tidspunkt samt om arealet opfylder lovens kriterier, der afgør om det pågældende areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Dette betyder, at landmanden med udgangspunkt i kortet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside kan afgøre, hvor der er krav om nedfældning af flydende husdyrgødning. Hvis landmanden vurderer, at kortet er misvisende, således den vejledende registrering ikke afspejler de faktiske forhold vedrørende naturarealets tilstand, skal landmanden tage kontakt til kommunen. Kommunen kan herefter oplyse om arealernes status i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Denne afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet. Uanset opdatering vil det stadig være en vejledende registrering. Kommunen kan alternativt beslutte, at landmanden mht. kravet om nedfældning indtil videre skal følge den vejledende registrering (evt. med visse ændringer) eller for udvalgte områder beslutte, at landmanden kan undlade at følge den vejledende registrering.

Registrering af naturarealer, der afkaster en bufferzone, vil blive opdateret.

Ad. 41 Ifølge husdyrlovens § 6 er der forbud mod ændringer indenfor 50 meter fra nabobeboelse, der medfører forøget forurening. Hvordan er reglerne, hvis en ansøger har eksisterende staldbygninger indenfor 50 meter fra nabobeboelse  ?

Forbudsreglen vedrørende 50 meter afstandskravet til nabobeboelse er et selvstændigt krav, som ikke direkte påvirker miljøvurderingen af lugtgenerne ifølge miljøbeskyttelsesniveauet fastsat i bekendtgørelsens bilag 3. Det er derfor i henhold til denne regel muligt at foretage ændringer i staldanlæg udenfor 50 meter grænsen, selvom der er en   eksisterende husdyrproduktion indenfor de 50 meter . Det er ikke en forudsætning, at produktionen inden for 50 meters afstand er uændret. Det er alene et krav, at der ikke ændres eller udvides, så det medfører forøget forurening. Afstanden måles fra nærmeste punkt på de dele af staldbygninger, hvor der foretages en udvidelse eller ændring, til nærmeste punkt på beboelsesbygningen.

Hvis staldanlægget på en ejendom kun delvist ligger nærmere en nabobeboelse end 50 meter kan der være tvivl om, hvilke dele af staldbygningen der må foretages ændringer i, hvis de medfører forøget forurening. Hvis staldbygningen er opdelt i flere staldafsnit er der kun forbud mod udvidelse og ændringer, der medfører forøget forurening, i de staldafsnit, som er ligger indenfor 50 meter grænsen. Et staldafsnit er karakteriseret ved en bygningsmæssig adskillelse (f.eks. en væg med døre), der betyder at f.eks. lugt og ammoniak ikke kan spredes fra andre staldafsnit.

Ad. 42 Hvis den beregnede geneafstand er over dobbelt så stor som den faktuelle afstand for det eksisterende husdyrbrug må der så udvides i staldanlæg langt fra omboende ?

Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 3 at såfremt den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand skal der gives afslag. Kun hvis den faktuelle afstand er over 50 % af den beregnede geneafstand er der mulighed for at foretage ændringer.

Det er derfor ikke muligt at foretage sådanne ændringer på det pågældende husdyrbrug medmindre husdyrproduktionen nedbringes i de staldanlæg tæt på omboende, så geneafstanden ikke længere er over dobbelt så stor som den faktuelle afstand.

Ad. 43 Hvordan skal det vurderes, om der er uændrede eller færre lugtgener ved projekter, hvor geneafstanden ikke overholdes i intervallet 50-100 % ?

Geneafstand for nudrift anvendes i tilfælde, hvor den vægtede gennemsnitsafstand er mellem 50 og100 % af geneafstanden. I disse tilfælde må der foretages ændringer og udvidelser, som giver uændrede eller reducerede lugtgener. En vurdering af dette kan indledningsvist foretages ved at tjekke, at geneafstanden ved ansøgt drift ikke er længere end geneafstanden ved nudrift. Det bør derudover vurderes, om der er forøgede gener for andre omboende end de der er angivet som ”worst case” ved ansøgt drift, og om projektet i tilstrækkeligt omfang tilstræber at begrænse lugtgenerne. Der kan være et incitament for landmanden til at anvende reglen til at fastholde sin lugtemission af hensyn til senere udvidelser. Der kan dog ikke accepteres projekter, hvor f.eks. nye staldafsnit af den grund placeres tæt på omboende. Der kan i den forbindelse også henvises til hensynet til at begrænse f.eks. flue, støv og støjgenerne.

Hvis der etableres en udvidelse i en afstand, der overstiger 1,2 gange geneafstanden for det samlede anlæg, indgår denne udvidelse ikke i lugtberegningen. En sådan udvidelse vil derfor kunne gennemføres under overholdelse af kravet om, at der skal være tale om uændrede eller færre lugtgener. Det er naturligvis her en forudsætning, at de dele af anlægget, der herefter indgår i lugtberegningen, ikke ændres eller udvides på en måde, der medfører forøgede lugtgener.

Ad. 44 Vedr. Offentlighed m.v. i § 19-anmeldelsessager (godkendelsesbekendtgørelsen - husdyrbrug

Der er ikke foreskrevet en bestemt fremgangsmåde om offentlighed i de sager, som anmeldes efter § 19 i godkendelsesbekendtgørelsen (husdyrbrug), udover at kommunalbestyrelsen skal gøre naboer skriftligt bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden en frist af 2 uger, jf. § 19, stk. 5.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsen foretager denne forudgående orientering (høring) ved offentlig annoncering. Der skal som minimum foretages individuel skriftlig orientering af naboerne, dvs. ejerne/lejerne af de tilgrænsende ejendomme.

I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at forvaltningslovens partshøringsregler også skal iagttages.

Hvad angår offentlighed omkring den afgørelse, som kommunalbestyrelsen træffer i en § 19-anmeldelsessag, finder Skov- og Naturstyrelsen, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der foretages offentlig annoncering med klagevejledning i et dækkende og udbredt medie, fx en lokal ugeavis. Denne fremgangsmåde anbefales, uanset indholdet af afgørelsen, som under alle omstændigheder skal meddeles adressaten (anmelder), og som også bør meddeles de pågældende naboer/parter, der tidligere er blevet gjort bekendt med sagen.

Denne foreslåede offentlighedsprocedure har baggrund i, at kommunalbestyrelsens afgørelser truffet med hjemmel i § 19 kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. bekendtgørelsens § 25, og at den klageberettigede kreds (enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald) kan udgøre en større kreds end blot afgørelsens adressat og naboer.

Klageberettiget i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser er i øvrigt også, jf. husdyrgodkendelseslovens § 84, stk. 1 miljøministeren, dvs. miljøcentrene, der har fået uddelegeret denne kompetence, hvorfor § 19-afgørelser også bør sendes direkte til det relevante miljøcenter.

Det skal endelig nævnes, at sådanne afgørelser derimod ikke kan påklages af lokale og landsdækkende foreninger og organisationer. Grunden er, at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke har direkte hjemmel i husdyrgodkendelseslovens kapitel 3.

Ad. 45 Kan der kræves erstatning på baggrund af en miljøgodkendelse eller en tilladelse efter husdyrgodkendelsesloven?

Der er ikke hjemmel i husdyrgodkendelsesloven til at yde erstatning i forbindelse med en tilladelse eller en miljø­god­kendelse af et husdyrbrug. Krav stillet i miljøgodkendelser af husdyrbrug og revurderinger heraf sker således erstatningsfrit. Det udelukker ikke, at der på andet retsgrundlag kan gribes ind overfor godkendte husdyrbrug i retsbeskyttelsesperioden.

For husdyrbrug mellem 75 og 250 DE gælder den 8-årige retsbeskyttelsesperiode ubetinget. Vilkår i en miljøgodkendelse kan ikke ændres i den 8-årige periode, heller ikke selv om der fremkommer nye oplysninger. For husdyrbrug over 250 DE gælder meget begrænsede muligheder for erstatningsfrit at stille nye vilkår i den 8-årige retsbeskyttelsesperiode.

Ved revurdering af miljøgodkendelser af husdyrbrug efter 8 år skal revurderingerne ske efter de regler, der gælder på tidspunktet for revurderingen. Når vand- og Natura 2000-planerne efter miljømålsloven foreligger, vil de 8-årige revurderinger af miljøgodkendelserne således skulle gives på baggrund af disse planer. Nye miljøgodkendelser samt tilladelser skal også gives på baggrund af vand- og Natura 2000-planerne efter miljø­målsloven, når disse planer foreligger.

I vandforsyningsloven er der hjemmel til at yde erstatning i forbindelse med de frivillige aftaler, der indgås efter vandforsyningslovens § 13 d. Efter disse regler kan kommunalbestyrelsen indgå frivillige aftaler om f.eks. dyrkningsrestriktioner med henblik på at beskytte drikkevand. De vedrører alene aftaler om fast ejendom, som indgås for at realisere en indsatsplan for beskyttelse af drikkevand fra grundvandet. Erstatningsstørrelsen afhænger af aftalens ordlyd.

I miljøbeskyttelseslovens § 24 er der hjemmel til mod erstatning at fastlægge fredningsbælter med det formål, at beskytte grundvandet mod forurening. I samme lovs § 26a er der hjemmel til mod erstatning, at gennemføre tvungne rådighedsindskrænkninger og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drik­kevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. I samme lovs § 22 er der endvidere hjemmel til mod erstatning at foretage ekspropriation med henblik på at fastlægge beskyttelseszoner omkring vandindvindingsanlæg og forbyde visse aktiviteter inden for zonen.

Indgreb fastlagt i henhold til naturbeskyttelseslovens kap. 2 udløser krav om erstatning for det tab, der lides. Reglerne kan anvendes med henblik på at kunne opfylde habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet til at gribe ind over for lovligt bestående virksomhed med påbud om ophør eller reduktion af aktiviteterne. Der kan alene gribes ind efter disse regler, hvis der ikke er andre anvendelige muligheder for indgreb i den aktuelle situation.

For så vidt angår miljømålsloven følger det af vandrammedirektivets tidsfrister, at der ikke består nogen pligt for medlemslandene til at leve op til målsætningerne efter direktivet, før vandplanerne foreligger om nogle år.

Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt afklaret, om der i alle tilfælde findes de nødvendige hjemler til at kunne gribe ind overfor bestående virksomhed.

Som nævnt ovenfor er der en række indgrebsmuligheder, når det gælder grundvand til drikkevand. Der vil derfor formentlig især kunne blive tale om at skulle afklare behovet for hjemler til at kunne gribe ind med henblik på at beskytte overfladevand.

Spørgsmålet om behovet for nye regler til gennemførelse af vandrammedirektivet forudsættes vurderet, når der er større klarhed om miljømålene, både efter vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne samt indsatsbehovet.

Ad. 46 Hvilke regler vedr. krav om reduktion af ammoniakemissionen gælder for de sager, som er overført fra amterne til de nye kommuner, og som kommunerne skal færdigbehandle efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven?

For de sager, som er overført fra amterne til kommunerne og som kommunerne skal færdigbehandle efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven skal der stilles vilkår i miljøgodkendelsen med henblik på, at det fremtidige husdyrbrug har en reduceret ammoniakemission i overensstemmelse med reglerne i bilag 3 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at niveauet for reduktionskravet fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Denne regel henviser til, at de generelle reduktionskrav frem til 1. januar 2008 er 15 %, frem til 1. januar 2009 er 20 % og herefter som udgangspunkt er minimum 25 %. Reglen henviser ikke til sager, der ikke var færdigbehandlet før 1. januar 2007, og som kommunerne skal færdigbehandle efter husdyrgodkendelsesloven.

For så vidt angår overgangsbestemmelserne vedr. sådanne sager henvises til papiret om overgangsbestemmelserne (kan ses på Internettet). Heraf fremgår det blandt andet, at de sager, som er overført fra amterne til de nye kommuner, og som kommunerne skal færdigbehandle efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven, skal behandles efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven, herunder reglerne vedr. det beskyttelsesniveau, som er fastlagt i medfør af loven. Dvs. de skal behandles som om de var indsendt i kalenderåret 2007.

Ad. 47 Brev til Dansk Landbrug om tillægsgodkendelser efter § 12 stk. 3

 

Brev til Dansk Landbrug om tillægsgodkendelser efter § 12 stk. 3

Ad. 48 Vil en ændret opbevaring af husdyrgødning f.eks. en større mængde modtaget husdyrgødning, gårdbiogasanlæg eller gylleseparering udløse krav om miljøgodkendelse ?

Det fremgår af bemærkningerne til § 11 stk. 2, at alene udskiftning af ejede eller forpagtede arealer eller indgåelse af andre gylleaftaler, der ikke allerede indgår i en godkendelse af bedriftens arealer efter dette lovforslag, vil ikke i sig selv betyde, at der skal ansøges om godkendelse. Dette betyder, at landmænd, der modtager mere husdyrgødning fra andre bedrifter og anvender denne på bedriftens arealer, ikke af den grund alene bliver godkendelsespligtig. Dette gælder også selvom det modtagne husdyrgødning tilføres modtagers gyllebeholder. Det følger heraf, at en opbevaring af husdyrgødning fra andre ejendomme ikke i sig selv udløser godkendelsespligt med mindre der er tale om en helt ændret anvendelse af opbevaringslagret.

Hvis der f.eks. foretages en gylleseparation med mobile anlæg og hele tørstoffraktionen afsættes til andre husdyrbrug, vil der normalt ikke være tale om en godkendelsespligtig ændring. Hvis tørstoffraktionen derimod skal opbevares på husdyrbruget og hvor der bygges nye faste konstruktioner/bygninger  til separationen eller opbevaringen, vil der normalt være tale om en godkendelsespligtig ændring. Der er dog behov for en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I tilfælde hvor gylle afsættes til et fælles biogasanlæg og modtages retur som afgasset gylle vil dette normalt ikke i sig selv udløse godkendelsespligt, da den afgassede gylle i relation til opbevaringen i gyllebeholderen ikke er en væsentlig ændring i forhold til ubehandlet gylle.

Ad. 49 Kan grundvandssædskifterne ændres, således vårbyg kan udskiftes med havre eller vinterhvede ?

Grundvandssædskifterne er angivet som vårbyg med udlæg af miljøgræs.  Det er dog i den sammenhæng miljøgræsset, der har en miljømæssig betydning. Det er derfor muligt i disse sædskifter at anvende andre typer af vårkorn, vintersæd incl. vinterraps i stedet for vårbyg. Det afgørende er udlægget af miljøgræs.

Der accepteres dog ikke anvendelse af bælgplanter, da der derved i visse tilfælde opstår en forøget risiko for øget udvaskning i forhold til vårbyg. I visse tilfælde bør majs også udelukkes, såfremt der er risiko for, at arealet vil modtage betydelig mere husdyrgødning end det gennemsnitlige for udbringningsarealer. Dette vil være tilfældet, hvis grundvandsarealerne kun er en mindre del af udbringningsarealerne og at disse er placeret betydelige nærmere opbevaringsanlæggene end gennemsnitsafstanden til de øvrige udbringningsarealer.

Ad. 50 Skal kravet om 10 % miljøgræs i et grundvandssædskifte forstås således, at det er 10 % af hver mark eller kan flere marker betragtes samlet ?

Normalt skal kriterierne for hvert sædskifte overholdes samlet set for alle markarealer med samme sædskifte. Der skal f.eks. ikke være 10 % frøgræs i alle markarealer med frøgræssædskifter, men i 10 % af det samlede markareal, der har det pågældende sædskifte. Situationen er dog anderledes for grundvandssædskifterne, idet behovet for miljøbeskyttelsen her i større grad er knyttet til det pågældende areal. Der skal derfor foretages en konkret vurdering, således at marker der påvirker samme grundvandsmagasin kan vurderes samlet, mens marker der påvirker forskellige grundvandsmagasiner ikke kan vurderes samlet. Det bør angives præcist i de stillede vilkår i miljøgodkendelsen, hvilke marker der kan vurderes samlet.

Ad. 51 Skal krav om overdækning af gyllebeholdere også forstås i forhold til nabobeboelser ejet af driftsherren eller der er pålagt landbrugsdrift ?

Ja. Når der i bekendtgørelsen ikke er angivet nogle undtagelser gælder kravet til alle naboer. I de tilfælde afstandskrav til naboer kun gælder naboer, der ikke er ejet af driftsherren eller hvor der er pålagt landbrugsdrift, vil det altid være angivet i bestemmelsen.

Ad. 52 Gælder afstandskravene i § 8 for de anlæg der er nævnt i bekendtgørelsens § 19 (kornsiloer osv.) også for mink ?

Afstandskravene i lovens § 8 gælder ikke for pelsdyr. Dette skyldes, at de nævnte anlæg ikke er stalde eller lignende anlæg, og da det af § 8 stk. 3 fremgår, at ministeren kan fastsætte andre afstandskrav for specificerede dyrearter. Ministeren har i bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. nr. 1428 af 13/12 2006 fastsat sådanne i § 3 stk. 4.

Ad. 53 Hvilken miljøvurdering skal gennemføres på afgræsningsarealer, der ikke kan betegnes som udbringningsarealer/ harmoniarealer ?

Det fastlagte miljøbeskyttelsesniveau, som fremgår af bilag 3 til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, omfatter kun udbringningsarealerne/harmoniarealerne. Der er således ikke noget fastlagt noget miljøbeskyttelsesniveau for afgræsningsarealer uden for disse udbringningsarealerne/harmoniarealer. Det er derfor overladt til et kommunalt skøn om miljøbelastningen fra et sådan afgræsningsareal vil medføre en væsentlig negativ virkning på miljøet, hvilket kan være tilfældet, hvis antallet af afgræssende dyr på arealet er meget højt. Kommunen kan i så fald stille vilkår om f.eks. maksimalt dyrehold på arealet.

Ad. 54 Hvordan forstås præcist ved, at summen af udegående dyr skal være det samme i nudrift og ansøgt. Hvad hvis der er tale om forskellige dyr i nudrift og ansøgt drift ?

I bilag 5 til vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug m.v. er angivet, at selvom udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakkrav skal det understreges, at ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke kan indgå i gennemførelsen af kravene til udvidelsen/renoveringen. Dette er baggrund for, at det i IT-guiden er præciseret, at ”Bemærk at antal måneder, hvor dyrene er udegående i alt skal være ens for ”nudrift” og ”ansøgt” drift og angives som praksis ved "ansøgt"”. Hvis der derfor er tale om forskellige typer dyr i nudrift og ansøgt drift må andelen af udegående dyr tilpasses bedst muligt, således at andelen af udegående dyr vægtet for kvælstofudskillelse samlet set er ens i ”nudrift” og ”ansøgt”.

Ad. 55 Foderkorrektioner for malkekøer og søer

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at såfremt der i IT-ansøgningssystemet anvendes bare et af felterne vedrørende fodring, vil dette blive fulgt op af vilkår vedrørende fodring.

For søer skal man være meget opmærksom på, at hvis man anvender feltet "antal fravænnede grise per årsso" vil der blive stillet krav til fodring, hvor normtal vil blive brugt for de andre parametre med mindre andet er angivet. ØNSKER MAN IKKE VILKÅR OM FODRING SKAL MAN DERFOR IKKE INDTASTE ANTAL FRAVÆNNEDE GRISE PER ÅRSSO. Hvis der er flere grise per årsso og/eller afvigende vægtgrænser for pattegrisene justeres dette ved angivelserne vedrørende smågrise.

For kvæg er der desuden det særlige forhold, at felterne vedrørende FE pr. årsko, kg mælk pr. årsko og mælkens proteinprocent slet ikke må anvendes, idet der for disse skal anvendes normtal i beregningen af type 2 korrektionen. For malkekvæg anvendes kun foderets indhold af g. råprotein per FE og g fosfor per FE (dette fremgår også af side 47 i vejledningens bilag 5).

Såfremt der er indsendte ansøgninger i 2007, hvor dette er fejlindtastet, skal dette naturligvis rettes i forbindelse med sagsbehandlingen. Denne fejl vil dog ikke alene kunne betyde, at en ansøgningen ikke vurderes som fyldestgørende.

Ad. 56

Hvad skal der til for at ansøgningen indeholder en fyldestgørende redegørelse for brugen af bedste tilgængelige teknik?

Ad. 57

Kan kommunen på baggrund af en konkret vurdering af, hvad der skal til for at leve op til BAT-krav, stille krav om yderligere foranstaltninger oven i det generelle beskyttelsesniveau f.eks. krav om yderligere begrænsning af ammoniaktab oven i det generelle ammoniakkrav også selv om kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3 er opfyldt?

Ad. 58

Hvad omfatter afkrydsningsmuligheden vedrørende ”Drænet” ?

Der skal afkrydses i feltet, hvis arealet er detailafvandet ved dræning eller grøftning.

Ad. 59

Skal der angives permanente græsarealer som sædskifte på kvægbrug omfattet af undtagelsen om at anvende 2,3 DE/ha ?

Hvis et husdyrbrug angives at være omfattet at undtagelsen om 2,3DE/ha vil sædskiftet automatisk blive K12.   Der er dog stadig angivet en mulighed for at angive om arealet er permanent græs. Ved afkrydsning bliver reference ændret til K13. Dette giver ikke et korrekt facit, da der ikke er mulighed for at angive K13 i ansøgt drift og da vedvarende græs kan være en del af kravet om 70 % græs. Ved valg af K13 i referencesituationen vil udvaskningen derved fejlagtigt forøges pga. sædskiftet. Det skal derfor præciseres, at for undtagelsesbrug er K12 både referencen og valg af sædskifte, og der skal ikke angives permanente græsarealer selvom det er muligt og selvom det er permanente græsarealer.

Ad. 60

Hvordan afgøres det om et areal er omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7?

For eksempel er heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha , som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og som ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7, nr. 3 henholdsvis nr. 4.

I beregningen af størrelsen af det pågældende naturareal til afklaring af om det er omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7 skal alene naturtypen hede henholdsvis overdrev indgå. Arealer med naturtyper som fx mose eller sø skal ikke indgå i beregningen. Heller ikke selvom de ligger indenfor eller umiddelbart grænser op til den pågældende hede eller det pågældende overdrev.

Det vil for eksempel sige, at et hedeområde, der ikke i sig selv udgør 10 ha , men sammenlagt med et tilgrænsende overdrev er større end 10 ha , ikke er omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7. Og et hedeområde med lavninger og søer,   som er henholdsvis mose og sø, hvor hedeområdet eksklusiv mose og sø er mindre end 10 ha men inklusiv mose og sø er større end 10 ha , er heller ikke omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7. Det er den faktiske tilstand og ikke en eventuel registrering, der er afgørende.

Ad. 61

Hvordan skal man forholde sig til, at normtallet for direkte udbringning af dybstrøelse er f.eks. 65 % for kvæg, hvis nu praksis er en meget lavere andel direkte udbragt ?

Normtallet for direkte udbringning er ligesom normtallene for kvælstofindholdet i husdyrgødningen en standard, som alle kan henholde sig til. Kun hvis man kan dokumentere en bedre praksis end normerne kan det indgå som virkemiddel. Hvis en bedrift derfor udbringer 80 % direkte i stedet for 65 % kan dette angives og medregnes samtidigt med, at der i miljøgodkendelsen kan stilles vilkår om, at 80 % skal udkøres i direkte. Hvis derimod en mindre del udkøres direkte kan bedriften henholde sig til normen. Det betyder i praksis at alle kan skrive normen for direkte udkørsel i IT-ansøgningssystemet uanset at en lavere andel udkøres direkte. Hvis man skriver en mindre andel vil det indgå i beregningerne som en højere ammoniakemission.

Ad. 62

Ændringer af udspredningsarealer i relation til biogasanlæg i forhold til VVM regler. Brev fra By- og Landskabsstyrelsen

Ad. 63

Hvilke ammoniakkrav gælder, hvis et husdyrbrug har søgt om en godkendelse i 2007, og det i 2008 ønsker en yderligere udvidelse selvom den første ansøgning ikke er færdigbehandlet ?

Et husdyrbrug kan ikke have flere alternative ansøgninger liggende hos kommunen. Husdyrbruget må ved et ønske om yderligere udvidelse i 2008 trække den første ansøgning tilbage og søge om en ny samlet udvidelse. Der vil i så fald være et generelt ammoniakkrav på 20 % for hele den søgte udvidelse.

Ad. 64

Bortfalder en § 16-godkendelse, hvis der ikke længere modtages husdyrgødning fra et husdyrbrug med en § 10, § 11 eller § 12 godkendelse ?

Det er overførslen fra husdyrbruget med § 10, § 11 og § 12 godkendelser, der udløser krav om en § 16 godkendelse. Bliver overførslen ikke gennemført f.eks. fordi den planlagte udvidelse i forbindelse med § 10, § 11 eller § 12 husdyrbruget ikke gennemføres bortfalder § 16 godkendelsen med mindre der modtages anden husdyrgødning, som kræver en § 16 godkendelse. Det svarer i princippet til en meddelt miljøgodkendelse, hvor projektet ikke gennemføres. Hvis derimod overførslen påbegyndes og aftalen opsiges efter nogle år bortfalder § 16 godkendelsen derimod ikke, jf. dog lovens § 33 om bortfald ved manglende udnyttelse i 3 på hinanden følgende år. Dette svarer i princippet til en meddelt miljøgodkendelse, hvor en godkendt udvidelse efter nogle år ikke længere udnyttes. I sådanne tilfælde vil vilkåret til husdyrbruget stadig være gældende.

Ad. 65

Hvis en landmand har en § 11, § 12 eller § 16 godkendelse og han får noget ekstra jord, hvad vil det så kræve ? Hvornår skal der en anmeldelse til og under hvilke omstændigheder kan han slippe for anmeldelsen ?

Det skal indledningsvist fastslås, at såfremt de nye arealer skal anvendes til udbringning af husdyrgødning som indgår i den hidtidige miljøgodkendelse må arealerne først anvendes efter de er anmeldt efter § 15 eller vurderet i forbindelse med et tillæg til miljøgodkendelsen. Hvis husdyrgødning fra den godkendte   bedrift derimod holdes væk fra arealet, kan de nye arealer indgå i bedriften.

1. ekstra arealer uden ekstra husdyrgødning

Da miljøvurderingerne foretages på udbringningsarealet for husdyrgødning vil en bedrift kunne inddrage ekstra jord i dyrkning uden konsekvenser i relation til miljøgodkendelsen forudsat denne ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning fra godkendte eller tilladte dele af husdyrbrug inden for bedriften. Den ekstra jord indgår således ikke automatisk i godkendelsen. Såfremt arealet skal indgå i udbringningsarealet for godkendte eller tilladte dele af husdyrbrug inden for bedriften skal arealet anmeldes efter reglerne i § 15 og 16 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug eller godkendes eller tillades som en del af bedriften. § 15 og § 16 omhandler ”udskiftning” af godkendte udspredningsarealer, men dette vurderes også at omfatte rene udvidelser af udspredningsarealerne, idet en udvidelse af arealerne vil være ensbetydende med en udskiftning af de arealer, der årligt anvendes til udbringning af husdyrgødning. Det skal dog nævnes, at anmeldelser der udelukkende omfatter udvidelser af udbringningsarealet (hvor den samlede udbragte mængde husdyrgødning holdes uændret) i langt de fleste tilfælde vil være uproblematiske og en fordel for miljøet i forhold til det godkendte. I enkelte tilfælde, f.eks. hvis de nye arealer er betydeligt mere følsomme end de godkendte, vil det være nødvendigt for kommunen at komme med indsigelser imod de nye arealer.

Det er uden betydning, om de ekstra arealer inddrages i bedriften ved forpagtning, tilkøb som en selvstændig ejendom eller tilkøb af jord, der arealoverføres til en ejendom inden for bedriften.

2. ekstra arealer samt mere husdyrgødning f.eks. ved køb af en hel ejendom med husdyrhold

Det gælder ligeledes her, at de nye arealer ikke kan anvendes som udbringningsareal for det/de husdyrbrug, som er omfattet af den eksisterende miljøgodkendelse. (Dog undtaget husdyrgødning, som ifølge miljøgodkendelsen for var forpagtet, men som nu er købt. I sådanne tilfælde kan en anvendelse af husdyrgødning fra det miljøgodkendte husdyrbrug fortsætte i samme størrelsesorden). De nye arealer kan godt anvendes til udbringning af husdyrgødning fra husdyrbrug, som ikke er omfattet af husdyrbrugets egen miljøgodkendelse.

Der kan være to forskellige situationer :

a. Såfremt den nye ejendom er omfattet af en miljøgodkendelse.

Hvis den nye ejendom/arealer er omfattet af en miljøgodkendelse vil denne stadig være gældende for ejendommen. Først ved en ny miljøgodkendelse vil man tage stilling til, hvorvidt den nye ejendom og den/de eksisterende ejendomme skal betragtes som ét anlæg.

For arealerne vil de eksisterende vilkår også stadig være gældende. Dette gælder også, selvom arealerne kun er en del af en  miljøgodkendelse. Vilkårene er fastsat på bedriftsniveau og derfor også gældende for alle arealer ved en opsplitning. Vilkår til sædskiftet vil dog være fastsat på markniveau, hvorfor disse vilkår følger de enkelte marker.

b. Såfremt den nye ejendom/arealer ikke er omfattet af en miljøgodkendelse

Der kan udbringes husdyrgødning svarende til de generelle regler på arealerne, men der må ikke anvendes husdyrgødning, som er omfattet af   en miljøgodkendelse efter 1. Januar 2007

Konsekvenser i forhold til tilsyn

Såfremt de nye arealer angives under samme CVR nummer vil det blive vanskeligere for kommunerne at føre tilsyn med vilkår i miljøgodkendelsens arealdel. Dette skyldes at vilkårene er målrettet miljødata på CVR niveau, hvor gødningsregnskaberne kan anvendes til kontrol. Såfremt udbringningsarealerne for CVR nummeret udvides ved tilkøb eller forpagtning vil gødningsregnskaberne ikke længere kunne anvendes direkte til kontrol af vilkårene i miljøgodkendelsen. Kommunen kan derfor i sådanne tilfælde forlange en CVR redegørelse ved miljøtilsynet, hvor husdyrbruget skal gøre rede for, hvorledes oplysningerne i gødningsregnskaberne skal fordeles mellem de nye arealer og de arealer som er omfattet af miljøgodkendelsen. Der kan forlanges en sådan CRV redegørelse indtil alle udbringningsarealer under samme CVR nummer bliver miljøvurderet samlet enten på baggrund af et ønske om at anvende husdyrgødningen på tværs af hele bedriften eller idet der er ændringer eller udvidelse på et af husdyrbrugene på bedriften.

Ad. 66

Kan kommunalbestyrelsen på grund af landskabshensyn afslå at give en miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 11 og 12 og en tilladelse efter § 10?

Ja, kommunalbestyrelsen kan godt afslå at give en miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens § 11 eller § 12 eller en tilladelse efter § 10 grundet landskabshensyn.

Husdyrgodkendelseslovens § 31 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 m .fl., hvis husdyrgodkendelses­lovens § 19 ikke er opfyldt.

Husdyrgodkendelseslovens § 19, nr. 2 fastslår, at kommunalbestyrelsen ved en vurdering af en an­søg­ning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 skal sikre sig, at husdyr­bru­get kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforeneligt med hen­sy­net til omgivelserne.

Jf. lovbemærkningerne skal § 19 blandt andet sikre, at husdyrbrug ikke etableres, udvides eller ændres, uden at det sker under varetagelse af blandt andet hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, og giver f.eks. kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage hensynet til de landskabelige værdier. Med husdyrgodkendelsesloven tilsigtes da også særligt blandt andet at bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber (jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 7). I lovbemærkningerne fremhæves landskabelige værdier som for eksempel æstetiske, kulturhistoriske og geologiske værdier.

Ovenstående skal ses i lyset af, at husdyrgodkendelsesloven samler den tidligere regulering af husdyrbrugs arealer og anlæg efter reglerne om miljøgodkendelse i miljøbeskyttelsesloven, lokaliseringsreglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen henholdsvis landzonereglerne og VVM-reglerne i planloven. Og det skal ses i lyset af, at loven indeholder de vurderingskriterier, der gælder efter VVM-systemet, og som således danner grundlag for tilladelser og godkendelser efter den.

For så vidt angår de landskabelige forhold omfatter disse vurderingskriterier projektets placering i forhold til for eksempel fredede områder og vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt (se også bilag 3 og 4 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Kriterierne i bilag 4 (VVM) blev lagt til grund for de daværende VVM-myndigheders (amterne) beslutning - eller afslag på endeligt at vedtage regionplanretningslinjer for det aktuelle projekt. Kriterierne i bilag 3 (VVM) anvendtes ligeledes til at afgøre om et projekt, der ikke var obligatorisk omfattet af VVM-pligt havde en væsentlig indvirkning på miljøet (screening) og i givet fald omfattet af VVM-pligt. I de tilfælde, hvor VVM-myndigheden vurderede, at et projekt - for eksempel et husdyrbrug - havde en væsentlig indvirkning på miljøet forudsatte projektets gennemførelse, at VVM-myndigheden endeligt vedtog regionplaneretningslinjer herfor. Med de daværende regler kunne VVM-myndigheden således på baggrund af sin vurdering af et projekt indvirkning på eksempelvis de landskabelige forhold afslå endeligt at vedtage regionplanretningslinjer, der var forudsætningen for at kunne gennemføre projekter enten omfattet af obligatorisk VVM-pligt eller vurderet omfattet af VVM-pligt på baggrund af en screening.

Disse vurderingskriterier skal kommunerne efter de nugældende regler i husdyrgodkendelsesloven som nævnt også lægge til grund i deres vurdering af ansøgninger om tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug og kommunen kan på den baggrund afslå at give en tilladelse eller en godkendelse.

For så vidt angår landzonereglerne, der er overført til husdyrgodkendelsesloven fra planloven, er de overført uændret. Det vil for det første sige, at kommunen skal sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes ved erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på et husdyrbrug, der ønskes placeret uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, og som kommunen vurderer ikke har en væsentlig indvirkning på eksempelvis landskabet. I praksis betyder det, at kommunen kan beslutte at byggeriet skal placeres efter nærmere fastlagte vilkår. Og det vil for det andet sige, at kommunen kan afslå et ikke-erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på et husdyrbrug, eksempelvis på grund af de landskabelige forhold.

Ad. 67

Hvilke miljøvurderinger kan ligge til grund for vurderinger af anmeldelser efter godkendelsesbekendtgørelsens § 15 og § 16 ?

Notat vedrørende miljøvurdering af anmeldelser

Ad. 68

Hvordan håndteres opbevaringsaftale for husdyrgødning, og hvordan skal gyllebeholdere på andre ejendomme indgå i IT-ansøgningssystemet ?.

Opbevaringsanlæg på andre ejendomme skal ikke indgå i miljøgodkendelsen. Det skal dog angives hvor meget husdyrgødning, der overføres til opbevaringsanlæg på andre ejendomme, og hvornår det sker, således at opbevaringskapaciteten kan vurderes. Ved sådanne opbevaringsaftaler kan den samlede lagerprocent i IT-ansøgningssystemet nedsættes, således at summen af opbevaringsandel i de forskellige lagre kan afvige fra 100 %. Dette påvirker dog kun beregningerne i forhold til merdeposition af naturområderne i bufferzone II. Beregningen af det generelle ammoniakkrav bliver ikke påvirket af, at den samlede procentsats er andet end 100 %. Det skyldes at lagertabet i disse beregninger er baseret på den producerede mængde husdyrgødning.

Ved vurderingen af merbelastningen med ammoniak af konkrete naturområder er det vigtigt at kende lokaliseringen af de forskellige opbevaringsanlæg, og det er korrekt at fraregne den del af lagertabet, som måske finder sted mange kilometer væk. Vær dog opmærksom på, at gylle reelt skal opbevares på den anden ejendom. Det er ikke nok at man har en aftale, hvorfor der bør være et vilkår, der præciserer hvornår gyllen skal opbevares på den anden ejendom. Det kan dog ikke afvises, at det kunne være på sin plads med en konkret vurdering af, hvorvidt en gyllebeholder hos tredjemand, som anvendes til overførsel, er meget uheldigt placeret i forhold til et konkret naturområde. Vær opmærksom på, at etablering af en ny gyllebeholder hos tredjemand evt. skal have en landzonetilladelse og at en ibrugtagning af en eksisterende beholder evt. skal anmeldes til kommunen.

Det skal præciseres, at det ikke er muligt at medregne et ændret opbevaringstab på et andet husdyrbrug som virkemiddel i forhold til miljøkravene. Dette skyldes bl.a. at det ikke er muligt at føre tilsyn med et sådan vilkår hos 3. mand.

 

Ad. 69

Skal hensyn til dyrevelfærd indgå i den samlede miljøvurdering ?

Hensyn til dyrevelfærd indgår ikke umiddelbart i den samlede miljøvurdering. Hensyn til dyrevelfærd varetages af anden lovgivning, således at alle lovlige staldsystemer og produktionsformer kan anvendes på lige fod i relation til miljøgodkendelserne. I forbindelse med redegørelsen for BAT kan hensyn til dyrevelfærd dog godt anvendes som argument til f.eks. at fravælge bestemte staldtyper.

Ad. 70

Hvilke krav gælder for befæstede arealer til opbevaring af bl.a. wrapballer?

Det fremgår af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. at ensilagepladser skal opfylde krav svarende til bestemmelserne for møddinger med randbelægning, dvs. at der f.eks. skal være fast bund og afløb. Kravene gælder også ensilagepladser til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage. Såfremt der skal fraviges fra kravet om afløb vil dette kræve et byggeblad, som godkendes af Miljøstyrelsen. Det fremgår derudover af husdyrgodkendelseslovens § 8 at ensilageopbevaringsanlæg skal overholde en række afstandskrav til vandforsyningsanlæg, veje, naboskel mm. Dette vil også gælde befæstede arealer til opbevaring af wrapballer på husdyrbrug med over 3 DE.

Ad. 71

Vil det stadig være relevant at skulle oplyse om arealer er drænede eller grøftede uden for fosforfølsomt opland eller på sandjorde i fosforfølsomt opland?

Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra Sunds (MKN-130-00020) lagt til grund, at det på sandjorde uden for lavbundsarealer ikke er nødvendigt at oplyse fosfortal. Det vil ud fra samme betragtninger heller ikke være relevant at oplyse om arealer er drænede eller grøftede på sandjorde uden for lavbundsarealer (og uden for fosforfølsomt opland).

Ad. 72

Kan en ansøger angive et K4 sædskifte i ansøgt drift selvom han vil dyrke majs kontinuerligt?

Det er frivilligt, hvorvidt en ansøger vil anvende sædskiftet som virkemiddel. Såfremt sædskiftet anvendes som virkemiddel på bare ét areal, skal alle udbringningsarealer leve op til de angivne sædskifter. (I grundvandsområder er det dog muligt at anvende sædskiftet som virkemiddel uden det får konsekvenser udenfor grundvandsområdet.) Det vil i så fald ikke være muligt at dyrke majs kontinuerligt på hele det areal, hvor der i ansøgt drift er angivet et K4 sædskifte. Hvis ansøger derimod ikke vil bruge sædskiftet som virkemiddel og anvender referencesædskiftet i ansøgt drift i alle marker, er ansøger frit stillet med hensyn til sædskiftet og behøver i så fald slet ikke oplyse, hvilket sædskiftet som reelt anvendes og kan derved f.eks. dyrke majs kontinuerligt.

Ad. 73

Kan flere ansøgere anvende det samme areal som udbringningsareal?

En ansøgning skal indeholde oplysninger om det konkrete udbringningsareal, som skal miljøvurderes i forbindelse med miljøgodkendelsen, samt evt. alternative udbringningsarealer, hvor det selvstændigt skal vurderes, i hvilket omfang disse kan erstatte det konkrete udbringningsareal. Husk i den forbindelse at der skelnes mellem aftalearealer og bedriftens udbringningsarealer.

I følgende to tilfælde kan flere ansøgere anvende det samme areal som udbringningsareal :

  • Det samme areal kan anvendes som konkret udbringningsareal i to forskellige sager, hvis det er den samlede anvendelse, som miljøvurderes.
  • Et areal kan f.eks. godt modtage 0,7 DE/ha fra et husdyrbrug og 0,7 DE/ha fra et andet husdyrbrug, hvis det samlet set er acceptabelt, at der anvendes 1,4 DE/ha.

Det samme areal kan miljøvurderes som alternative arealer i flere samtidige ansøgninger

Det er endvidere muligt, at anvende et areal i en ansøgning, som allerede indgår som udbringningsareal i en meddelt miljøgodkendelse. Såfremt der meddeles miljøgodkendelse i forhold til den nye ansøgning vil det være nødvendigt for den eksisterende miljøgodkendelse at finde alternative arealer f.eks. gennem anmeldelse af nye arealer.

Ad. 74

Kan man anvende virkemidlet ”flere efterafgrøder” samtidigt med at efterafgrøderne efter de generelle regler erstattes af vintergrønne marker?

Det er præciseret i vejledningen, at hvis en ansøger vælger at anvende virkemidlet ”flere efterafgrøder” i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat, skal vilkåret være udformet således at det sikres, at der reelt hvert år fremover udlægges disse ekstra efterafgrøder.  Anvendelsen af ”flere efterafgrøder” kan derfor ikke kombineres med at det generelle krav om efterafgrøder erstattes af vintergrønne marker, bl.a. fordi de miljømæssige effekter derved ikke opnås. For at sikre dette kan følgende vilkår anvendes:

”Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst xx % efterafgrøder, svarende til xx ha – ud over de til en hver tid gældende generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder som følge af de generelle krav må erstattes af grønne marker ifølge reglerne om nedsættelse af kravet til efterafgrøder som følge af grønne marker”

Ad. 75

Hvornår kan man meddele tilladelse til ændringer og udvidelser selvom lugtgenegrænserne ikke overholdes?

Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, at "i enkelte tilfælde kan der dog meddeles godkendelse f.eks. hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand".    Dette forhold er uddybet i bilag 5 til ”Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug”.

Hensigten med denne bestemmelse er at give mulighed for at gennemføre godkendelsespligtige ændringer, som reducerer lugtgenerne, selvom lugtemissionen efterfølgende stadig er så stor, at geneafstanden er overskredet.

Det skal understreges, at ansøger ikke har krav på, at kommunerne følger denne mulighed. I kommunens vurdering kan indgå projektets omfang samt i hvilket omfang projektet forsøger at begrænse lugtgenerne samt om ansøger er nødt til at gennemføre ændringer som følge af f.eks. ny lovgivning vedr. dyrevelfærd. Hvis ændringen f.eks. består i, at husdyrtypen ændres til en anden type husdyrbrug med færre lugtgener i samme staldanlæg eller staldanlægget ændres i forhold til nye krav om dyrevelfærd, er der normalt tale om en begrænset ændring, hvor lugtgenerne evt. også reduceres. Dette taler til fordel for at godkende projektet. Hvis projektet derimod er et omfattende projekt med store nyinvesteringer og hvor projektet bærer præg af, at reglen betragtes som en "lugtkvote", som skal bibeholdes, bør kommunen være mere kritisk.

Kommunen skal således ikke blot foretage en simpel sammenligning af den anbefalede geneafstand i nudrift og i ansøgt drift, men en konkret vurdering af, om omstændighederne taler for at bruge muligheden for at give godkendelse, selv om geneafstanden ikke overholdes. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at lugtberegningerne i IT-systemet kun forholder sig til "worst case" naboer, samlet bebyggelse og byzone o.lign. Ifølge vejledningens bilag 5 skal der være tale om færre eller uændrede gener for alle naboer, alle samlede bebyggelser og alle zoneområder.

Ad. 76

Håndtering af alternative arealer i ansøgninger ?

Som det bl.a. fremgår af lovbemærkningerne kan man i forbindelse med en ansøgning få vurderet alternative udbringningsarealer. Husk at de nuværende ejere af disse arealer dermed bliver part i sagen. Disse alternative arealer skal IKKE angives som en del af udbringningsarealet i ansøgningen (og dermed indgå i miljøberegningerne), idet dette vil betyde, at alle disse arealer skal være til rådighed hvert år, når miljøgodkendelsen er meddelt. Ansøgningen kan i stedet for vedlægges et kortmateriale, hvor det klart fremgår, hvilke arealer, der konkret skal vurderes som alternative arealer i forhold til konkret udpegede udbringningsarealer i selve ansøgningen. Husk at adskille alternative arealer til ejede/forpagtede arealer og alternative arealer i forhold til aftalearealer. Kommunen kan derved konkret vurdere, i hvilket omfang og under hvilke betingelser de alternative udbringningsarealer kan erstatte angivne udbringningsarealer i ansøgningen. Fordelen for ansøger er, at han derved, uden at kontakte kommunen, kan anvende de alternative arealer i stedet for de oprindeligt angivne udbringningsarealer. Kommunen kan i deres vurdering anvende samme vejledningsmateriale, som gælder i forhold til anmeldelser af nye arealer (FAQ 67).

Ad. 77

Er der mulighed for at fastsætte en længere frist end 2 eller 5 år for udnyttelse af en tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven?

Efter husdyrgodkendelsesloven (§ 33) er hovedreglen, at en godkendelse efter § 11 eller 12 skal indeholde en frist for udnyttelse af denne, og at fristen normalt ikke bør fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato. Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden udløbet af den fastsatte frist, bortfalder godkendelsen. Kommunen kan beslutte at forlænge fristen ift. hovedreglen, hvis der er konkrete forhold omkring kommunens behandling af den enkelte sag, eksempelvis lange sagsbehandlingstider på byggetilladelse af det konkrete anlæg (forudsat at der ikke som anbefalet foretages samtidig sagsbehandling med miljøgodkendelsen) som kan begrunde dette. Generelle samfundsøkonomiske forhold kan ikke lægges til grund for en fristforlængelse. En eventuel forlængelse skal være begrundet og proportional ift. det forhold, der begrunder forlængelsen.

Loven giver desuden mulighed for en længere tidsfrist, hvis godkendelsen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer. I så fald siger loven, at fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke bør overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse. Det vil sige, at det samlede projekt med den etapemæssige gennemførelse af etableringen, udvidelsen eller ændringen bør være gennemført inden for 5 år.

Endelig indeholder loven en "kontinuitetsregel", som betyder, at en godkendelse, der ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder helt eller delvist, forstået på den måde, at den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år, bortfalder. Denne frist fortrænger ikke en evt. længere fastsat frist i en godkendelse med planlagt etapevis gennemførelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne til husdyrgodkendelsesloven, at en godkendelse anses for udnyttet, når den godkendte etablering, udvidelse eller ændring er gennemført og i drift.

Ovenstående gælder også for tilladelser efter § 10.

Ad. 78

Kan ansøger/kommune frit vælge mellem at anvende ”nye” eller ”gamle” DE (jf. ændringsbekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009) i den vurdering, som skal foretages efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen?

Nej. Som overgangsbestemmelsen er formuleret i den ændrede husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009) er der ikke valgfrihed for ansøger/kommune med hensyn til at anvende de "gamle" eller "nye" DE i relation til den vurdering, som skal foretages efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Hvis følgende tre betingelser er opfyldt, skal de ”gamle” DE anvendes ved ovennævnte vurdering:
1) Ansøgningen er indsendt inden den 10. juli 2009 (dvs. sagen er verserende på det tidspunkt, hvor bekendtgørelsen træder i kraft).
2) Kommunen har visiteret sagen som fuldstændig inden den 1. august 2009.
3) Kommunen træffer afgørelse i sagen senest den 31. december 2009.

Såfremt disse tre betingelser ikke er opfyldt, skal ansøgningen behandles efter de "nye" DE.

Ad. 79
Hvilken DE-beregning skal anvendes ved vurderingen efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i de sager, hvor Miljøklagenævnet har ophævet kommunens afgørelse og hjemvist sagen til 1. instansen med henblik på fornyet behandling?

Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat en særlig overgangsbestemmelse om hjemviste sagers fornyede behandling i 1. instansen. Derfor skal der tages udgangspunktet i overgangsbestemmelsens hovedregel (§ 3, stk. 1), hvorefter verserende sager og klagesager afgøres efter reglerne i den nye bekendtgørelse, jf. dog den relevante undtagelse i forhold til vurderingen efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (§ 3, stk. 2).

Miljøstyrelsen finder på den baggrund, at følgende gælder for så vidt angår de hjemviste sager:

a) Hvis kommunens fornyede behandling af den hjemviste sag kan ske uden, at der er behov for at indhente yderligere oplysninger, foretages vurderingen efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen under anvendelse af de "gamle" DE, hvis kommunen træffer afgørelse i sagen senest den 31. december 2009.

b) Hvis kommunens fornyede behandling af den hjemviste sag kræver indhentning af yderligere oplysninger af en sådan karakter og i et sådant omfang, at det efter en konkret vurdering må lægges til grund, at der er tale om en ny ansøgning, foretages vurderingen efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen under anvendelse af de "nye" DE.

c) Hvis kommunens afgørelse i den hjemviste sag ikke træffes inden den 1. januar 2010, foretages vurderingen efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen under anvendelse af de ”nye” DE, uanset om kommunen må indhente nye oplysninger eller ej.

Ad. 80
Er det muligt at anvende de ”gamle” DE, selvom kommunen ikke har sat et ”flueben” i den dertilhørende rubrik i husdyrgodkendelse.dk inden 1. august 2009?

Ja. Det der afgør, hvorvidt sagen skal behandles efter de ”gamle” DE er, hvorvidt de i FAQ nr. 78 tre nævnte betingelser er til stede. Kommunen har mulighed for at sætte/slette fluebenet frem til den 1. januar 2010.

Ad. 81
Betyder en manglende visitation af ansøgningen som ”fuldstændig” inden 1. august 2009, at sagen ikke kan behandles (vurdering efter bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) efter de ”gamle” DE?

Nej. Hvis kommunen har visiteret ansøgningen men ikke nået at registrere det i ansøgningssystemet senest den 31. juli 2009, er Miljøstyrelsen behjælpelig med at tilbagedatere visitationsdatoen, således at kommunen har mulighed for at behandle sagen efter de ”gamle” DE. For at benytte sig af denne mulighed skal kommunen sende en anmodning til (og c.c. til ansøger) med oplysninger om skemanummer XXXX og angivelse af den reelle visitationsdato.
Ad. 82
Har de nye DE-beregninger betydning for beregningen af dyreholdets størrelse og kategori (tilladelses-/godkendelseskrav)?

Nej. Igangværende ansøgninger berøres ikke af de ændrede DE for så vidt angår beregning af dyreholdets størrelse. Det fremgår af bekendtgørelsens overgangsbestemmelse (§ 3, stk. 4).

De ”nye” DE får først betydning for beregningen af dyreholdets størrelse i relation til de ansøgninger, der indgives fra den 1. august 2010.
Ad. 83
Betyder ændringen i DE-beregningerne, at eksisterende husdyrbrug skal have en § 10-tilladelse eller godkendelse efter § 11 eller § 12 – afhængig af brugets størrelse – beregnet efter de nye DE?
Nej. Det fremgår af husdyrgodkendelseslovens overgangsbestemmelse (§ 103, stk. 1), at lovens bestemmelser om tilladelse efter § 10 og godkendelse efter § 11 eller § 12 i forhold til de eksisterende husdyrbrug (dvs. dem, som er etableret inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2007), først får virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget.

Krav om tilladelse eller godkendelse er således alene knyttet til en udvidelse eller ændring på husdyrbruget, hvilket også fremgår af lovens § 10, stk. 2 og 3 og § 11, stk. 2 og 3 samt § 12, stk. 2 og 3.

Det betyder, at en overskridelse af DE-grænsen (mere end 15 DE for en § 10 tilladelse, mere end 75 DE for en § 11-godkendelse og mere end 250 DE m.fl. afhængig af dyreholdets sammensætning for en § 12-godkendelse) som alene følger af ændringen i DE-beregningen ikke udløser krav om tilladelse eller godkendelsespligt for eksisterende husdyrbrug.

Det er således kun, når der ansøges om en fysisk-faktisk udvidelse eller ændring af husdyrbruget, at de ”nye” DE-beregninger i forhold til husdyrbrugets størrelse skal bruges, og først i relation til de ansøgninger, der indgives fra 1. august 2010. Inden da skal husdyrbrugets størrelse beregnes efter de ”gamle” DE. Det fremgår af overgangsbestemmelsen (§ 3, stk. 4) i bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009 om ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Fejl i vejledningen
Standardemissionen vedrørende lugt på 900OU fra æglæggere incl. hønniker, gulvdrift + gødningskumme som er angivet i tabel 3 i vejledningens bilag 5 er forældede og forkerte. De seneste undersøgelse tyder på en lugtemission på 525 OU/s/1000 kg, lidt højere end æglæggere ved burdrift.

Side 25 midt : der skal stå : ----- dvs. okkerklasse I er undtaget. (I afsnit 2.3)

Separat punkt fra opbevaringsanlæg til bufferzoner

Side 48 i vejledningens bilag 5 : Opbevaringsanlæg afkaster ikke noget separat punkt. Dette er forkert. I IT-ansøgningssystemet afkaster opbevaringsanlægget et separat punkt, da det er mest hensigtsmæssigt. I praksis betyder det ikke noget, da det næsten altid vil være punktet fra staldene, som giver størst merbelastning. Såfremt opbevaringsanlægget undtagelsesvist giver den største merbelastning, er det opbevaringsanlægget, der måles fra.

Definitionen af pløjelag

Der står i afsnit 4.4.3.1 om fosfor i vejledningen, at ”Ved lerjorde menes JB 5-10, hvor jordtypen angives som den dominerende i rodzonen. Det vil sige at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget”. Hensigten har bl.a. været at sikre, at der var samme definition af jordbundstypen i forbindelse med miljøgodkendelser/tilladelser og i de gødningsregnskaber, der i mange tilfælde er grundlaget for kontrollen af disse godkendelser/tilladelser. Det har efterfølgende vist sig, at definitionen af jordtypen i forbindelse med gødningsregnskaberne blev ændret fra 2003/2004, således jordtypen fastlægges på baggrund af pløjelaget. Der bør derfor også i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse/tilladelse tages udgangspunkt i jordtypen i pløjelaget.

Nyt kapitel 6

Der er udarbejdet følgende nye kapitel 6 til erstatning af det eksisterende kapitel 6 i vejledningen.

Fejl i tilladelsesskemaets punkt 2

Vedrørende udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maksimalt 75 DE) (19/1 2007)

Vedrørende punkt 2 er det angivet, at der af § 6 stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fremgår afstandskrav på f.eks. 300 meter til byzoner, sommerhusområder, samlet bebyggelse osv. Dette er ikke korrekt. I § 6 stk. 1 fremgår kun de områder, hvor der er forbud (f.eks. 50 meter fra nabobeboelse), mens de øvrige afstandskrav fremgår af § 20. De nævnte områder og afstandskrav under punkt 2 er derfor gældende alligevel. Det skal bemærkes, at de er en videreførsel af de hidtidige lokaliseringsregler (§ 4 i den tidligere husdyrgødningsbekendtgørelse). Det skal desuden bemærkes, at de 50 meter er en forbudszone, mens de øvrige 300 meter zoner i stedet udløser krav om tilladelse efter § 10.

Lugteksempel i bilag 5 (19/1 2007)

I beregningseksemplet i vejledningens bilag 5 i afsnittet ”Hvor måles den anbefalede geneafstand fra og til” er der anvendt en korrektion som følge af hensigtsmæssig vindretning på 15 %, hvor vejledningen ellers anvender en korrektion på 20 % i forhold til nabobeboelse. De 20 % er korrekt, således korrektionen i eksemplet burde være beregnet med 20 % korrektion i stedet for 15 %.

Appendiks 1 til bilag 5 (30/1 2007)

I bilag 5 er der bagerst indsat et appendiks 1 vedrørende korrektion af kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrproduktionen med udgangspunkt i 2005/2006. Det er desuden nævnt i vejledningen under fosfor, at der skal tages udgangspunkt i formlerne for 2005/2006. Dette er en fejl, idet det kun er i forbindelse med normtallene for ammoniaktabet, der tages udgangspunkt i normtallene 2005/2006. For fosfor skal der tages udgangspunkt i de nyeste normtal og tilsvarende formlerne for korrektion. Da disse ændres årligt vil de ikke angives separat i vejledningen, men der henvises til de årlige normer fra DJF.

Spredningskurven for lugt vedrørende smågrise

Det fremgår af bilag 5 at spredningskurven for slagtesvin skal anvendes for slagtesvin, smågrise og fjerkræ. Dette har vist sig at være en fejl, idet spredningskurven for sohold er baseret på oplysninger fra staldanlæg for sohold    incl. smågrise. Spredningskurven for slagtesvin skal derfor ikke anvendes for smågrise, der i stedet skal følge spredningskurven for sohold.