FAQ om § 10, revurdering m.m.

Landbrug

På denne side kan du læse de FAQ’er, der ikke direkte vedrører godkendelse af husdyrbrug, og som derfor ikke er indarbejdet i den nye vejledning om godkendelse af husdyrbrug. FAQ’erne på denne side drejer sig om § 10-tilladelser, anmeldeordningerne, tilsyn, revurdering m.v.

Klik på www.mst.dk/husdyrvejledning hvis du vil have svar på spørgsmål om godkendelse af husdyrbrug

Klik her for at komme over til den gamle husdyrlovs FAQ-side

Under disse FAQ'er finder du en række principielle breve Miljøstyrelsen har skrevet til kommunerne om forvaltningsretlige spørgsmål samt referat af møde om beskyttelsesniveau i forhold til overfladevand.

DE-beregningen for pels

I juli måned 2010 gennemførtes en ændring af omregningsfaktoren for pelsdyr, som har betydning for sager, der indgives til kommunerne den 1. august 2010 eller senere. Ændringen gennemførtes ved ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Læs i vedlagte notat alt om indhold og baggrunden for ændringen .

Hvad er kravene til tilsynsfrekvensen for husdyrbrug over 75 DE i 2007 ?

Ifølge bemærkningerne til loven om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal tilsynsfrekvensen for mellemstore husdyrbrug mellem 75 DE og den tidligere grænse for godkendelsespligt ændres, således disse skal tilses hvert 3. år fremfor hvert. 6 år. Der foreligger nu en ny tilsynsaftale, hvoraf fremgår at husdyrbrug over 75 DE skal tilses hvert 3. år. Der henvises til nyhedsbrev nr. 3 udsendt 15/6 2007.

Er tilladelser efter § 10 omfattet af kravene til merdeposition i bufferzone II

Som det fremgår af ansøgningsskemaet ved tilladelser af husdyrbrug under 75 DE er der kun fastsat krav i forbindelse med   etableringer, udvidelser og ændringer i bufferzone I. Disse typer husdyrbrug er derfor ikke omfattet af de fastsatte krav om merbelastning i bufferzone II. Dette fremgår også af lovens § 25, der kun fastsætter krav om merdeposition i forbindelse med godkendelser efter § 11 og § 12.

Anmeldelser efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29 og § 30

Der har været rejst tvivl om hvorvidt der skulle være foretaget anmeldelse efter både § 29 og § 30 i husdyrgødningsbekendtgørelsen i forbindelse med udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, og om anmeldelsen for så vidt angår dyreholdet skulle have været anmeldt før 1. januar 2007 for at udvidelsen eller ændringen kunne behandles efter de gamle regler, jf. overgangsreglerne i lovens § 105, stk. 2 og stk. 3.

Udvidelse eller ændring af dyreholdet, som følger af en udvidelse eller ændring af et anlæg, betragtes som omfattet af reglen i § 29 og anmeldelse herom kan ske frem til den 1. marts 2007, jf. overgangsreglen i lovens § 104, stk. 4.

Spørgsmål vedrørende kalvehytter

Kalvehytter skal stå på fast støbt bund med afløb til opsamlingsbeholder. Alternativt skal kalvehytter placeres på f.eks. græsarealer, hvor næringsstofferne fra kalvehytten kan udnyttes af en efterfølgende afgrøde. Da praksis er en placering nær staldanlæggene, hvor der ikke dyrkes afgrøder, er kravene i praksis derfor fast bund med afløb.

Gødningen fra kalvehytten må ikke lægges direkte i markstak. Ifølge vejledning om etablering og overdækning af kompost, må kompost opbevares i marken såfremt tørstofprocenten er mindst 30 % for ethvert delparti. Dybstrøelse, der har ligget i en stald i 3-4 måneder i gennemsnit, er oftest så kompostlignende, at det som sådan kan opbevares i marken. For gødningsmåtter under kalve- og svinehytter kan tilsvarende kompostlignende dybstrøelse opbevares i markstak forudsat stakken overdækkes. Det er derfor et krav, at dybstrøelsen har ligget i en stald i 3-4 måneder, hvilket normalt ikke er tilfældet for kalvehytter. Dybstrøelsen skal derfor opbevares på en møddingsplads eller i en gyllebeholder. Alternativt kan dybstrøelsen henligge på en møddingsplads indtil dybstrøelsen i gennemsnit er 3-4 måneder gammel. Derefter kan den placeres i markstak såfremt kravene til tørstofprocent overholdes.

Etablering af en ny udendørsplads med fast bund og afløb med nye kalvehytter vil udløse krav om tilladelse eller miljøgodkendelse efter § 10-12.  Opsætning af nye kalvehytter til erstatning af gamle kalvebokse i eksisterende staldbygninger vil derimod ikke udløse krav om tilladelse eller miljøgodkendelse efter § 10-12.

Hvornår er det i henhold til en §10 tilladelse og vilkårsstillelse at Miljøcentrene ikke skal modtage tilladelsen (skal komme med bindende udtalelse)?

Det er kun når der er stillet yderligere vilkår til en § 10 tilladelse, at Miljøcentrene ikke skal modtage udkast. Yderligere vilkår jf. §22 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (1696) skal være fastsat specifikt i forhold til løsning af det konkrete problem (der hvor der er krydset nej i tilladelsesskemaet).

 

Hvordan skal landmænd afgøre, hvilke arealer der er omfattet af krav om nedfældning af flydende husdyrgødning.

På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er der et kortværk over arealer, der udløser bufferzonerne. Det skal dog bemærkes, at kommunernes registreringer (tidligere amtskommunernes registreringer) af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er en vejledende registrering og ikke en bindende udpegning. Det er tilstanden på et givet areal på et givet tidspunkt samt om arealet opfylder lovens kriterier, der afgør om det pågældende areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Dette betyder, at landmanden med udgangspunkt i kortet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside kan afgøre, hvor der er krav om nedfældning af flydende husdyrgødning. Hvis landmanden vurderer, at kortet er misvisende, således den vejledende registrering ikke afspejler de faktiske forhold vedrørende naturarealets tilstand, skal landmanden tage kontakt til kommunen. Kommunen kan herefter oplyse om arealernes status i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Denne afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet. Uanset opdatering vil det stadig være en vejledende registrering. Kommunen kan alternativt beslutte, at landmanden mht. kravet om nedfældning indtil videre skal følge den vejledende registrering (evt. med visse ændringer) eller for udvalgte områder beslutte, at landmanden kan undlade at følge den vejledende registrering.

Registrering af naturarealer, der afkaster en bufferzone, vil blive opdateret.

Vedr. Offentlighed m.v. i § 19-anmeldelsessager (godkendelsesbekendtgørelsen - husdyrbrug

Der er ikke foreskrevet en bestemt fremgangsmåde om offentlighed i de sager, som anmeldes efter § 19 i godkendelsesbekendtgørelsen (husdyrbrug), udover at kommunalbestyrelsen skal gøre naboer skriftligt bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden en frist af 2 uger, jf. § 19, stk. 5.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsen foretager denne forudgående orientering (høring) ved offentlig annoncering. Der skal som minimum foretages individuel skriftlig orientering af naboerne, dvs. ejerne/lejerne af de tilgrænsende ejendomme.

I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at forvaltningslovens partshøringsregler også skal iagttages.

Hvad angår offentlighed omkring den afgørelse, som kommunalbestyrelsen træffer i en § 19-anmeldelsessag, finder Skov- og Naturstyrelsen, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der foretages offentlig annoncering med klagevejledning i et dækkende og udbredt medie, fx en lokal ugeavis. Denne fremgangsmåde anbefales, uanset indholdet af afgørelsen, som under alle omstændigheder skal meddeles adressaten (anmelder), og som også bør meddeles de pågældende naboer/parter, der tidligere er blevet gjort bekendt med sagen.

Denne foreslåede offentlighedsprocedure har baggrund i, at kommunalbestyrelsens afgørelser truffet med hjemmel i § 19 kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. bekendtgørelsens § 25, og at den klageberettigede kreds (enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald) kan udgøre en større kreds end blot afgørelsens adressat og naboer.

Klageberettiget i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser er i øvrigt også, jf. husdyrgodkendelseslovens § 84, stk. 1 miljøministeren, dvs. miljøcentrene, der har fået uddelegeret denne kompetence, hvorfor § 19-afgørelser også bør sendes direkte til det relevante miljøcenter.

Det skal endelig nævnes, at sådanne afgørelser derimod ikke kan påklages af lokale og landsdækkende foreninger og organisationer. Grunden er, at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke har direkte hjemmel i husdyrgodkendelseslovens kapitel 3.

Kan der kræves erstatning på baggrund af en miljøgodkendelse eller en tilladelse efter husdyrgodkendelsesloven?

Der er ikke hjemmel i husdyrgodkendelsesloven til at yde erstatning i forbindelse med en tilladelse eller en miljø­god­kendelse af et husdyrbrug. Krav stillet i miljøgodkendelser af husdyrbrug og revurderinger heraf sker således erstatningsfrit. Det udelukker ikke, at der på andet retsgrundlag kan gribes ind overfor godkendte husdyrbrug i retsbeskyttelsesperioden.

For husdyrbrug mellem 75 og 250 DE gælder den 8-årige retsbeskyttelsesperiode ubetinget. Vilkår i en miljøgodkendelse kan ikke ændres i den 8-årige periode, heller ikke selv om der fremkommer nye oplysninger. For husdyrbrug over 250 DE gælder meget begrænsede muligheder for erstatningsfrit at stille nye vilkår i den 8-årige retsbeskyttelsesperiode.

Ved revurdering af miljøgodkendelser af husdyrbrug efter 8 år skal revurderingerne ske efter de regler, der gælder på tidspunktet for revurderingen. Når vand- og Natura 2000-planerne efter miljømålsloven foreligger, vil de 8-årige revurderinger af miljøgodkendelserne således skulle gives på baggrund af disse planer. Nye miljøgodkendelser samt tilladelser skal også gives på baggrund af vand- og Natura 2000-planerne efter miljø­målsloven, når disse planer foreligger.

I vandforsyningsloven er der hjemmel til at yde erstatning i forbindelse med de frivillige aftaler, der indgås efter vandforsyningslovens § 13 d. Efter disse regler kan kommunalbestyrelsen indgå frivillige aftaler om f.eks. dyrkningsrestriktioner med henblik på at beskytte drikkevand. De vedrører alene aftaler om fast ejendom, som indgås for at realisere en indsatsplan for beskyttelse af drikkevand fra grundvandet. Erstatningsstørrelsen afhænger af aftalens ordlyd.

I miljøbeskyttelseslovens § 24 er der hjemmel til mod erstatning at fastlægge fredningsbælter med det formål, at beskytte grundvandet mod forurening. I samme lovs § 26a er der hjemmel til mod erstatning, at gennemføre tvungne rådighedsindskrænkninger og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drik­kevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. I samme lovs § 22 er der endvidere hjemmel til mod erstatning at foretage ekspropriation med henblik på at fastlægge beskyttelseszoner omkring vandindvindingsanlæg og forbyde visse aktiviteter inden for zonen.

Indgreb fastlagt i henhold til naturbeskyttelseslovens kap. 2 udløser krav om erstatning for det tab, der lides. Reglerne kan anvendes med henblik på at kunne opfylde habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet til at gribe ind over for lovligt bestående virksomhed med påbud om ophør eller reduktion af aktiviteterne. Der kan alene gribes ind efter disse regler, hvis der ikke er andre anvendelige muligheder for indgreb i den aktuelle situation.

For så vidt angår miljømålsloven følger det af vandrammedirektivets tidsfrister, at der ikke består nogen pligt for medlemslandene til at leve op til målsætningerne efter direktivet, før vandplanerne foreligger om nogle år.

Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt afklaret, om der i alle tilfælde findes de nødvendige hjemler til at kunne gribe ind overfor bestående virksomhed.

Som nævnt ovenfor er der en række indgrebsmuligheder, når det gælder grundvand til drikkevand. Der vil derfor formentlig især kunne blive tale om at skulle afklare behovet for hjemler til at kunne gribe ind med henblik på at beskytte overfladevand.

Spørgsmålet om behovet for nye regler til gennemførelse af vandrammedirektivet forudsættes vurderet, når der er større klarhed om miljømålene, både efter vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne samt indsatsbehovet.

Skal krav om overdækning af gyllebeholdere også forstås i forhold til nabobeboelser ejet af driftsherren eller der er pålagt landbrugsdrift ?

Ja. Når der i bekendtgørelsen ikke er angivet nogle undtagelser gælder kravet til alle naboer. I de tilfælde afstandskrav til naboer kun gælder naboer, der ikke er ejet af driftsherren eller hvor der er pålagt landbrugsdrift, vil det altid være angivet i bestemmelsen.

Bortfalder en § 16-godkendelse, hvis der ikke længere modtages husdyrgødning fra et husdyrbrug med en § 10, § 11 eller § 12 godkendelse ?

Det er overførslen fra husdyrbruget med § 10, § 11 og § 12 godkendelser, der udløser krav om en § 16 godkendelse. Bliver overførslen ikke gennemført f.eks. fordi den planlagte udvidelse i forbindelse med § 10, § 11 eller § 12 husdyrbruget ikke gennemføres bortfalder § 16 godkendelsen med mindre der modtages anden husdyrgødning, som kræver en § 16 godkendelse. Det svarer i princippet til en meddelt miljøgodkendelse, hvor projektet ikke gennemføres. Hvis derimod overførslen påbegyndes og aftalen opsiges efter nogle år bortfalder § 16 godkendelsen derimod ikke, jf. dog lovens § 33 om bortfald ved manglende udnyttelse i 3 på hinanden følgende år. Dette svarer i princippet til en meddelt miljøgodkendelse, hvor en godkendt udvidelse efter nogle år ikke længere udnyttes. I sådanne tilfælde vil vilkåret til husdyrbruget stadig være gældende.

Hvis en landmand har en § 11, § 12 eller § 16 godkendelse og han får noget ekstra jord, hvad vil det så kræve ? Hvornår skal der en anmeldelse til og under hvilke omstændigheder kan han slippe for anmeldelsen ?

Det skal indledningsvist fastslås, at såfremt de nye arealer skal anvendes til udbringning af husdyrgødning som indgår i den hidtidige miljøgodkendelse må arealerne først anvendes efter de er anmeldt efter § 15 eller vurderet i forbindelse med et tillæg til miljøgodkendelsen. Hvis husdyrgødning fra den godkendte   bedrift derimod holdes væk fra arealet, kan de nye arealer indgå i bedriften.

1. ekstra arealer uden ekstra husdyrgødning

Da miljøvurderingerne foretages på udbringningsarealet for husdyrgødning vil en bedrift kunne inddrage ekstra jord i dyrkning uden konsekvenser i relation til miljøgodkendelsen forudsat denne ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning fra godkendte eller tilladte dele af husdyrbrug inden for bedriften. Den ekstra jord indgår således ikke automatisk i godkendelsen. Såfremt arealet skal indgå i udbringningsarealet for godkendte eller tilladte dele af husdyrbrug inden for bedriften skal arealet anmeldes efter reglerne i § 15 og 16 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug eller godkendes eller tillades som en del af bedriften. § 15 og § 16 omhandler ”udskiftning” af godkendte udspredningsarealer, men dette vurderes også at omfatte rene udvidelser af udspredningsarealerne, idet en udvidelse af arealerne vil være ensbetydende med en udskiftning af de arealer, der årligt anvendes til udbringning af husdyrgødning. Det skal dog nævnes, at anmeldelser der udelukkende omfatter udvidelser af udbringningsarealet (hvor den samlede udbragte mængde husdyrgødning holdes uændret) i langt de fleste tilfælde vil være uproblematiske og en fordel for miljøet i forhold til det godkendte. I enkelte tilfælde, f.eks. hvis de nye arealer er betydeligt mere følsomme end de godkendte, vil det være nødvendigt for kommunen at komme med indsigelser imod de nye arealer.

Det er uden betydning, om de ekstra arealer inddrages i bedriften ved forpagtning, tilkøb som en selvstændig ejendom eller tilkøb af jord, der arealoverføres til en ejendom inden for bedriften.

2. ekstra arealer samt mere husdyrgødning f.eks. ved køb af en hel ejendom med husdyrhold

Det gælder ligeledes her, at de nye arealer ikke kan anvendes som udbringningsareal for det/de husdyrbrug, som er omfattet af den eksisterende miljøgodkendelse. (Dog undtaget husdyrgødning, som ifølge miljøgodkendelsen for var forpagtet, men som nu er købt. I sådanne tilfælde kan en anvendelse af husdyrgødning fra det miljøgodkendte husdyrbrug fortsætte i samme størrelsesorden). De nye arealer kan godt anvendes til udbringning af husdyrgødning fra husdyrbrug, som ikke er omfattet af husdyrbrugets egen miljøgodkendelse.

Der kan være to forskellige situationer :

a. Såfremt den nye ejendom er omfattet af en miljøgodkendelse.

Hvis den nye ejendom/arealer er omfattet af en miljøgodkendelse vil denne stadig være gældende for ejendommen. Først ved en ny miljøgodkendelse vil man tage stilling til, hvorvidt den nye ejendom og den/de eksisterende ejendomme skal betragtes som ét anlæg.

For arealerne vil de eksisterende vilkår også stadig være gældende. Dette gælder også, selvom arealerne kun er en del af en  miljøgodkendelse. Vilkårene er fastsat på bedriftsniveau og derfor også gældende for alle arealer ved en opsplitning. Vilkår til sædskiftet vil dog være fastsat på markniveau, hvorfor disse vilkår følger de enkelte marker.

b. Såfremt den nye ejendom/arealer ikke er omfattet af en miljøgodkendelse

Der kan udbringes husdyrgødning svarende til de generelle regler på arealerne, men der må ikke anvendes husdyrgødning, som er omfattet af   en miljøgodkendelse efter 1. Januar 2007

Konsekvenser i forhold til tilsyn

Såfremt de nye arealer angives under samme CVR nummer vil det blive vanskeligere for kommunerne at føre tilsyn med vilkår i miljøgodkendelsens arealdel. Dette skyldes at vilkårene er målrettet miljødata på CVR niveau, hvor gødningsregnskaberne kan anvendes til kontrol. Såfremt udbringningsarealerne for CVR nummeret udvides ved tilkøb eller forpagtning vil gødningsregnskaberne ikke længere kunne anvendes direkte til kontrol af vilkårene i miljøgodkendelsen. Kommunen kan derfor i sådanne tilfælde forlange en CVR redegørelse ved miljøtilsynet, hvor husdyrbruget skal gøre rede for, hvorledes oplysningerne i gødningsregnskaberne skal fordeles mellem de nye arealer og de arealer som er omfattet af miljøgodkendelsen. Der kan forlanges en sådan CRV redegørelse indtil alle udbringningsarealer under samme CVR nummer bliver miljøvurderet samlet enten på baggrund af et ønske om at anvende husdyrgødningen på tværs af hele bedriften eller idet der er ændringer eller udvidelse på et af husdyrbrugene på bedriften.

Hvilke miljøvurderinger kan ligge til grund for vurderinger af anmeldelser efter godkendelsesbekendtgørelsens § 15 og § 16 ?

Notat vedrørende miljøvurdering af anmeldelser

Principielle breve til kommunerne

Her finder du de vejledninger og breve, som Miljøministeriet har sendt til kommunerne vedrørende arbejdet med miljøgodkendelser af husdyrbrug.

I juli 2008 sendte Miljøstyrelsen et brev ud til Tønder og Varde kommune vedrørende kommunernes behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Miljøstyrelsen har i marts 2009 sendt følgende supplerende bemærkninger til Statsforvaltningen vedr. Tønder Kommune og Varde Kommune.

Brev (og bilag ) til kommunerne om brugerbetaling for behandling af ansøgninger.

Den 30. november 2009 mødtes Miljøstyrelsen med Mariagerfjord Kommune for at drøfte husdyrgodkendelsesloven og Mariagerfjord Kommunes behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug. Læs her referatet af mødet med Mariagerfjord Kommune .