Med introduktionen af Miljøstyrelsens Teknologilisteniveau er det blevet muligt at anvende nogle mere smidige testkrav ved gennemførelse af en test efter VERA testprotokollerne.

Smidigere test indenfor Teknologilisteniveauet

Miljøstyrelsen har i samarbejde med MELT, indført en række konkrete forenklinger i anvendelsen af VERA-testprotokollerne, hvor det vurderes ikke at have afgørende betydning for den endelige vurdering af teknologiens miljøeffektivitet i en dansk sammenhæng. 

Overordnet kan fleksibiliteten beskrives med nedenstående fire punkter:

  • Fleksibilitet i udformning af testplan
  • Valg af andet anerkendt måleudstyr
  • Inddragelse af materiale fra allerede gennemførte tests
  • Udeladelse af testparametre, hvis MELT konkret vurderer, at et givent måleparameter ikke har betydning for teknologiens miljøeffekt. 

For en fyldestgørende liste over de fleksible muligheder, og hvilke testprotokoller som afvigelserne kan anvendes i forhold til fremgår af artiklen, du kan downloade i linket til højre.

For at høre mere om test af din teknologi med de konkrete forenklinger, anbefaler Miljøstyrelsen, at tage en indledende samtale med ETA-Danmark.