Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Beholderkontrolordningen

For at forebygge mod udslip af gylle til vandløb og søer er landmænd forpligtiget til at få deres beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft kontrolleret for skader og nedbrydning, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft . Ifølge bekendtgørelsen skal alle beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft med en kapacitet på 100 m 3 eller derover kontrolleres mindst hvert 10. år. Beholdere på 100 m 3 eller deroverbeliggende inden for 100 meter fra åbne vandløb eller søer over 100 m 2 skal dog kontrolleres hvert 5. år. For beholdere med en kapacitet på under 100m 3 kan kommunen besluttet at beholderen skal kontrolleres, hvis der er begrundet tvivl om dens styrke og tæthed. Kontrollerne skal gennemføres af en autoriseret kontrollant.

Teknologisk Institut varetager sekretariatet for beholderkontrol for Miljøstyrelsen, herunder uddannelse af autoriserede kontrollanter, kvalitetssikring af kontrollanternes arbejde, samt registreringer af gennemførte kontroller og sekretariatsbetjening af bestyrelsen for beholderkontrolordningen. 

Beholderkontrollen gennemføres efter gældende vejledning, der kan hentes her .

Vejledende byggeblad for gyllebeholdere

Miljøstyrelsen har i marts 2015 offentliggjort et vejledende byggeblad for gyllebeholdere . Det vejledende byggeblad er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut og SEGES. Det vejledende byggeblad for gyllebeholdere indeholder præcise tekniske anvisninger på, hvorledes beholdere kan opføres for at overholde gældende normer og bestemmelser vedrørende beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft.

Ved hjælp af byggebladet kan kommunen sikre, at der sammen med ansøgning om opførelse af en gyllebeholder er indsendt korrekt og tilstrækkelig dokumentation. Dermed lettes byggesagsbehandlingen til gavn for både bygherre og kommune.  

Samtidig forventer Miljøstyrelsen, at det vejledende byggeblad vil medvirke til at forebygge gylleudslip, fordi opførelsen af nye beholdere fremover kan følge en standardiseret og kvalitetssikret proces.