Digital vejledning til grønne regnskaber i høring

Miljøstyrelsen har samlet det eksisterende vejledningsmateriale om udarbejdelse af grønne regnskaber og indberetning af PRTR-data i en samlet digital vejledning. Vejledningen er i høring frem til den 26. april 2011.

Den nye digitale vejledning kan bruges af virksomheder, tilsynsmyndigheder og miljøcertificerende organer i forbindelse med udarbejdelse og indberetning af grønne regnskaber samt kvalitetsvurderingen heraf.

Vejledningen kan findes her

Vejledningen kan også udskrives i PDF-format, og hjælpeteksterne i det digitale indberetningssystem henviser direkte til vejledningen.

Vejledningen beskriver både udarbejdelsen af det grønne regnskab og den efterfølgende indberetning i det elektroniske indberetningssystem. Vejledningen er opbygget i tre spor:

  • Virksomheder, der skal udarbejde et grønt regnskab og som er på grundmodel,
  • Virksomheder, der har et certificeret miljøledelsessystem, og som skal udarbejde et grønt regnskab,
  • Virksomheder, som kun skal indberette PRTR-data.