Gode miljøtilsyn er vigtige for trivsel i landkommunerne

Gårdejer Palle Joest Andersen har oplevet mange miljøtilsyn på sit landbrug i Hjørring. Ifølge ham er det gode miljøtilsyn præget af praktisk handling og medspil frem for administrativt bøvl og modspil. Og af at få mulighed for at forebygge og være på forkant med at bringe ting i orden.

Palle Joest Andersen er med egne ord bonde, som betyder fastboende – og det er han stolt af. Han begyndte at bygge sit landbrug op, da han var 22 år. I dag er han 50 år, har ni ansatte og driver husdyrproduktion fra fem adresser i Hjørring Kommune. Det giver en årlig produktion på 36.000 svin, 4.500 tons kartofler og 3.000 tons korn og raps.

Palle Joest Andersen har med andre ord mange års erfaringer med myndighedskontakt og miljøtilsyn – og han lægger vægt på at få en god arbejdsgang med kommunen:

"Jeg oplever, at kommunens medarbejdere kommer velforberedte, og at vi er præcise overfor hinanden, hvis der er situationer, hvor skoen trykker. Det kan fx være, når de siger noget om, hvad der kan komme på næste tilsyn, så vi har en mulighed for at forebygge og være på forkant" siger Palle Joest Andersen og giver et konkret eksempel:

"Da der kom krav om alarmer på gyllebeholdere, havde jeg tilsyn på én ejendom, men den kommunale medarbejder tog samtidig bestik af en af mine andre ejendomme, der først skulle have tilsyn et år senere, og kunne se, at der ville være krav om alarm på grund af tankens placering. Medarbejderen rådgav mig til, hvad jeg skulle gøre, så jeg kunne bringe tingene i orden inden næste tilsyn"

Praksis frem for paragraffer

Palle Joest Andersen sætter pris på, at dialogen er konstruktiv, og at tilsynene har fokus på handling:

"Jeg har tidligere oplevet en mere akademisk og bureaukratisk tilgang til tilsyn, hvor der er blevet brugt mange ressourcer på ligegyldige detaljer uden betydning for hverken natur, miljø eller mennesker. Det gider vi ikke bruge tid på. Det handler ikke om, at vi ikke skal overholde loven, eller at vi skal bøje paragraffer, men om at prioritere og have fokus på det, der giver mening " forklarer Palle Joest Andersen og forsætter:

"Jeg oplevede på et tidspunkt en medarbejder fra kommunen, der sagde til mig, at jeg var en af dem, som kommunen skulle beskytte naturen imod. Det gjorde mig vred, fordi jeg jo lever og ånder for naturen. Naturen er grundvilkår for at være landmand, og jeg har brugt mange kræfter og ressourcer på at beskytte den. Jeg interesserer mig for naturens ve og vel, men landbrugsdriften skal også kunne fungere i naturen."

Palle Joest Andersen bruger i dag langt mere tid på myndighederne, end han gjorde for år tilbage. Han oplever, at Hjørring Kommune generelt er god til at tage en åben dialog og til at få rettet ting på plads, hvis det er nødvendigt:

"Kommunen er blevet bedre til at få tilsynene til at glide nemt og servicere os. De ved godt, at det er vigtigt at få tilsynene til at fungere godt i et udkantsområde, fordi landbrug har en stor betydning for området, og fordi de ved, at de tager meget af vores tid. Jeg har jo ikke kun 9 ansatte – mit landbrug giver også en afledt beskæftigelse på 60-70 arbejdspladser. Hvis kommunens medarbejdere har den rette indstilling, får de også noget igen, der er til gavn for alle parter" siger Palle Joest Andersen.

Et besøg i marken førte til medspil

Palle Joest Andersen oplever, at kommunen giver et godt medspil, og at kommunens medarbejdere gerne vil spille sammen om at løse en opgave frem for at kridte banen op og være i opposition. Det oplevede han fx, da han på et tidspunkt søgte om tilladelse til at udvide sin husdyrproduktion. I første omgang skrev kommunen mellem linjerne, at det pga. kvælstofudledning fra den eksisterende produktion var umuligt at få tilladelse til at udvide.

"Derfor inviterede vi dem ud på besøg. Jeg havde hældt 4 kg gødning op i en spand og spurgte, om de kunne se, hvad det var. Man kunne måske tro, at det var noget til min have, men det var faktisk den ekstra mængde af kvælstof, som udledningen til miljøet ville blive forøget med, hvis jeg udvidede produktionen. Og det var netop min pointe – at illustrere, hvor begrænset mængden af kvælstof ville være, hvis jeg udvidede produktionen."

Besøget hos Palle Joest Andersen betød en øget gensidig forståelse hos kommunen og førte til, at kommunen  kom med indspil og konstruktive idéer til at realisere udvidelsen. På den måde udviklede sagen sig fra noget, der lignede en umulighed til en dialogisk proces, hvor kommunens medarbejdere hjalp med at pege på de ting, der kunne fremme Palle Joest Andersens ønske om udvidelse.