Adgang til indberetningssystemet

Inden en virksomhed kan gå i gang med at indrapportere miljødata på virk.dk, skal virksomheden først anskaffe sig en digital medarbejdersignatur/NemID.

Produktionsenhedsnummer

Udover virksomhedens CVR-nummer skal P-nummeret anvendes. P-nr. er det 10-cifrede produktionsenhedsnummer, der angiver den fysiske beliggenhed for hvert sted, hvorfra virksomheden driver sine aktiviteter. Der kan således være flere P-numre tilknyttet et CVR-nr.

Yderligere oplysninger vedrørende P-nr. fås på www.cvr.dk eller ved at kontakte Erhvervsstyrelsen på telefon35 29 10 00 .

Adgang til Virk.dk

For at kunne lave en sikker digital indberetning skal virksomheden benytte en digital signatur/NemID (medarbejdersignatur). En personlig digital signatur/NemID, som benyttes til homebanking etc., vil således ikke virke. Medarbejdersignaturen indeholder dit navn samt din virksomheds navn og CVR-nummer. Signaturen er beskyttet af en personlig adgangskode, som sikrer, at det kun er dig, der kan bruge den.

Der kan bestilles en digital signatur/NemID på virk.dk

Brugerrettigheder til indberetningssystemet

For at sikre, at det kun er personer, som er udpeget af virksomheden, der digitalt kan indberette et grønt regnskab, skal der tilknyttes rettigheder til den digitale signatur, som skal bruges. Det er virksomhedens egen ”Virk.dk”-administrator, som kan gøre dette under ”Brugeradministration” på Virk.dk.

Rettigheden, som skal tilknyttes, hedder: ” Ret til at indberet til Groent Regnskab ”. Denne rettighed gælder også for de nye PRTR-indberetninger.

Det er vigtigt, at rettigheden gælder for alle p-numre under det pågældende CVR nr., også selvom I evt. kun har en p-enhed. I brugeradministrationen, som virk administratoren ser, skal der stå ” Alle ” i kolonnen ”P-enhed".

Tilsynsmyndighedens adgang til systemet

Tilsynsmyndigheden får en e-mail med link til det elektroniske indberetningssystem, hvor tilsynsmyndigheden guides direkte hen til den berørte virksomhed. Tilsynsmyndigheden skal også logge sig på med digital signatur. Myndigheden behøver dog ikke at bruge linket i e-mail for at finde regnskabet frem. Myndigheden kan logge direkte på virk.dk, og finde indberetningen frem ved brug af virksomhedens p.nr.