Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Byg og Miljø - trin for trin

Trin for trin-guiden viser dig en række af de vigtigste funktioner i Byg og Miljø, når du skal oprette en ansøgning/anmeldelse.

Inden du går i gang med at oprette en sag i Byg og Miljø, kan du med fordel orientere dig i den Trin for trin-guide, som du finder her på siden. I guiden kan du bl.a se, hvordan du:

  • Logger ind i Byg og Miljø
  • Opretter en sag – en ansøgning/anmeldelse
  • Vælger listepunkt, hoved- og biaktivitet og eventuelle anvendelsesområder
  • På samme tid søger om miljøgodkendelse, spildevandstilladelse og anmelder ift. VVM-reglerne som bilag 2 virksomhed eller maskinværksted omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen
  • Udfylder forskellige former for dokumentationskrav/oplysningskrav
  • Kan markere at du ønsker, at dine oplysninger holdes fortrolige og begrunde hvorfor
  • Tilknytter en rådgiver, kollega eller myndighed
  • Indsender ansøgningen

Her kan du hente Trin for trin-guiden som en pdf-fil.  

Her på siden finder du også tre film, som supplerer guiden:

Sådan vælger du listepunkt ( 4:14 min )

Det er vigtigt, at du vælger det rigtige listepunkt fra starten. Vælger du forkert, vil du skulle gøre dit arbejde om, fordi dit valg af listepunkt afgør, hvilke oplysninger du skal oplyse til myndighederne. 

Sådan får du samtidighed, når du er bilag 2 virksomhed (5.08 min)

Filmen viser, hvordan du i Byg og Miljø på samme tid søger om miljøgodkendelse, spildevandstilladelse og anmelder et projekt ift. VVM reglerne. 

Sådan opnår du fortrolighed ( 2:15 min )

Når du udfylder din ansøgning om miljøgodkendelse, kan du markere, at der er dokumentationskrav, du ønsker at holde fortrolige. Det er myndigheden, som afgør, om dit ønske kan efterkommes.

Du kan "lege" på Uddannelsesmiljøet i Byg og Miljø

Der er udviklet et uddannelsesmiljø, som er et ”legemiljø”, hvor alle kan gå ind at afprøve, hvordan systemet virker, når man vil ansøge om et projekt.
Du tilgår miljøet på  https://udd-www.bygogmiljoe.dk/ .

Du logger ind ved at skrive: borger-XX-KKK,
hvor XX er et nummer fra 01 til 99, du selv vælger, og
KKK er en kommunekode, hvor du kan vælge en hvilken som helst (Fx København 101, Odense 461 eller Aalborg 851)
Password er: Test1234

Du kan søge efter din kommunekode på www.google.dk.

test dig selv.png

Husk at gemme dine indtastninger

I Byg og Miljø bliver dine indtastede oplysninger gemt løbende. Men du kan alligevel risikere at miste indtastede oplysninger, hvis du har været logget på systemet i 30 minutter. Byg og Miljø er nemlig udviklet sådan, at en session udløber efter 30 minutter, uanset om du er i gang med at skrive eller skærmen står i dvale.

Som ansøger vil du ved næste forsøg på at tilgå systemet, blive automatisk logget ind efter en tur forbi NemLog-in. 

Så husk at gemme og lukke feltet ned, inden du f.eks. forlader din PC.