BREF-dagen 2013

På BREF-dagen den 27. november 2013 kunne du få hjælp til at få indflydelse på EU-reglerne.

Kalender November _1170x 400

På BREF-dagen satte vi fokus på, hvilke muligheder danske virksomheder har for at påvirke miljølovgivningen. Det gjorde vi med tre overordnede temaer:

  • Nyt IE-direktiv – hvilke muligheder giver det danske virksomheder og miljøet?
  • Det optimale samarbejde mellem myndigheder og virksomheder – hvordan får vi det til at fungere?
  • De aktuelle BREF’er – hvor er det særligt vigtigt eller oplagt, at danske virksomheder kommer på banen?

Der var, med 80 deltagere, god tilslutning til BREF-dagen. Miljøminister Ida Auken indledte dagen med at fortælle om vigtigheden af at involvere sig i BREF-arbejdet. Dagens øvrige indlæg kan ses nedenfor. Længere nede kan du se, hvordan dagen blev annonceret og hvordan dagens program var.

  • Tidligere miljøminister Ida Auken fortalte, hvordan BREF-arbejdet viser vej til grøn omstilling.
  • Ulla Ringbæk fra Miljøstyrelsen fortalte om det danske BREF-arbejde netop nu – bl.a. hvilke muligheder og krav det nye direktiv rummer, og hvornår man skal komme på banen, hvis man ønsker indflydelse.
  • Kristine Stubdrup fra EIPPC-kontoret i Sevilla fortalte om, hvordan BREF-arbejdet foregår i EU.

Dagen bød desuden på rig mulighed for at høre om andre virksomheders erfaringer med at involvere sig i revisions-processen.

Konferencen var et tilbud til både industrivirksomheder, teknologileverandører, myndigheder, rådgivere og brancheorganisationer.

Se program for dagen .