Tekstilindustrien

Status Sidste revision
Revision startet i 2017 2003

Download hele BREF-dokumentet på engelsk (2003, 626 sider/8,5 MB)

Download dansk resume af BREF-dokumentet (2003)

På denne side kan I læse en kort introduktion til BREF-dokumentet for tekstilindustrien. I kan få et indblik i, hvilke processer og aktiviteter der er beskrevet i dokumentet, de væsentligste miljøpåvirkninger fra de forskellige processer samt se eksempler på, hvad der ifølge BREF-dokumentet er de bedste tilgængelige teknikker inden for de forskellige produktionsprocesser.

Introduktion til BREF-dokumentet

BREF-dokumentet for tekstilindustrien omfatter primært følgende processer:

  • Fiberproduktion
  • Forbehandling
  • Farvning
  • Tryk
  • Efterbehandling

BREF-dokumentet indeholder desuden en kort beskrivelse af nogle af de tidligere led i produktionskæden (fx produktion af syntetiske fibre, spinding, vævning og strikning), da disse aktiviteter kan have væsentlig indflydelse på den efterfølgende miljøpåvirkning i forbindelse med vådbehandlingen.

Pålægning af bagsider på tæpper er medtaget i BREF-dokumentet, fordi det er en integreret del af tæppeproduktionen og samtidig giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning.

De tre kategorier af fibre, som danner råmaterialet for tekstilproduktion – naturfibre, regenererede (fx viskose) og syntetiske fibre – er alle medtaget i BREF-dokumentet, herunder blandinger af fibrene.

Nedenfor introduceres BREF-dokumentet for tekstilindustrien kort. For en mere uddybende beskrivelse af de forskellige produktionsprocesser, herunder teknikker, emissioner mv., henvises til hele BREF-dokumentet på engelsk  (Pdf- fil) (626 sider/8,5 MB).

Tekstilindustrien

Tekstilindustrien udgør en lang og kompleks produktionskæde. Tekstilindustrien er domineret af små og mellemstore virksomheder og består af en lang række undersektorer, som dækker hele produktionskæden lige fra produktion af råmaterialer (regenererede og syntetiske fibre) over halvfabrikata (fx garner, strikkede og vævede stoffer) til de færdige produkter (tæpper, boligtekstiler, beklædning og tekstiler til industrielt brug).

Det er primært de såkaldte vådbehandlingsprocesser (forbehandling, farvning, trykning og efterbehandling), der giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Vådbehandlingen kan foregå i forskellige faser af produktionskæden alt efter kundens behov (fx på stoffer, garner eller løse fibre).

Miljøpåvirkninger

De væsentligste miljøpåvirkninger fra tekstil vådbehandling er mængden af udledt spildevand og indholdet af miljøskadelige stoffer i spildevandet. Andre vigtige miljøpåvirkninger er energiforbrug (el og varme), kemikalieforbrug, luftemission, affald og indenfor visse produktionsprocesser lugtgener. Nedenfor er listet eksempler på miljøpåvirkninger inden for nogle af de miljømæssigt væsentligste produktionsprocesser:

Forbehandling

En stor andel af den samlede udledning af miljøskadelige stoffer fra tekstilindustrien sker ved forbehandlingen, hvor stoffer, som allerede er i råvaren eller er blevet tilført i de tidligere produktionstrin, nu bliver udvasket. Spildevandet kan fx indeholde:

  • Organisk stof (COD)
  • Sporstoffer fra pesticider (ved forbehandling af uld og bomuld)
  • Spindeolier fra spinding af garn
  • Nåleolier fra strikning og vævning
  • Rester af stivelsesbaseret eller syntetisk slette (for vævede stoffer)
  • PAH’er (polyaromatiske hydrocarboner) fra rester af spinde- og nåleolier og andre hjælpestoffer
  • Biocider fra rester af forskellige hjælpestoffer fra tidligere processer

Farvning

  • Udledning af rester af farvestoffer
  • Dispergeringsstoffer
  • Anti-skum midler
  • Syreneutraliserende stoffer (alkali)
  • Salte
  • Oxiderende stoffer

Tryk

  • Energiforbrug til mekaniske processer samt til tørring af tekstilet og mellemtørring af trykfarverne
  • Udledning af rester af farvestoffer eller pigmenter
  • Udledning af organiske opløsningsmidler ved tørring

Efterbehandling

  • Udledning af organiske stoffer
  • Udledning af svært bionedbrydelige og/eller toksiske stoffer, som er brugt i efterbehandlingen
  • Udledning af rester af bromerede flammehæmmere, som er brugt ved produktion af brandhæmmende tekstiler
  • Luftemission fra tørreprocessen
  • Lugt fra tørreprocessen

Eksempler på BAT

Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på den bedste tilgængelige teknik inden for tekstil vådbehandling. Først gives eksempler på generel BAT og herefter BAT for de mere specifikke processer:

Generel BAT for tekstilindustrien

  • Indførelse af miljøledelse
  • Etablering af et overvågningssystem for proces input og output
  • Installation af automatiske doserings- og fordelingssystemer, der afmåler eksakte mængder af kemikalier direkte til de forskellige maskiner uden menneskelig kontakt
  • Minimering af brugen af kemikalier, og i de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, vælg da kemikalier ud fra en risiko- og miljømæssig betragtning – dels i forhold til det enkelte kemikalies egenskaber dels i forhold til den proces, hvori kemikaliet indgår
  • Anvendelse af fibre og råmaterialer af høj kvalitet og med et minimalt indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
  • Anvendelse af økologisk bomuld
  • Anvendelse af uld, som så vidt muligt ikke er forurenet med pesticider eller stammer fra får, som er behandlet med ectoparasiticider

Tekstil-, tøj- og tæppeproduktion

Forbehandling

Fjernelse af smøreolier

  • Valg af metervarer, som er produceret med bionedbrydelige smøremidler frem for konventionelle mineraloliebaserede
  • Brug af enzymatisk vask

Fjernelse af slette

  • Valg af råmaterialer, behandlet med let nedbrydelige slettemidler, og kombineret med en effektiv afsletning og efterbehandling af spildevandet
  • Kombination af afsletning, forvask og blegning i én proces
  • Opsamling og genbrug af afsletningsvand efter membranfiltrering

Blegning

  • Anvendelse af hydrogenperoxid som blegemiddel kombineret med optimering og brug af miljøvenlige komplexbindere
  • Anvendelse af natriumchlorid til blegning af hør- og bastfibre, som ikke kan bleges med hydrogenperoxid alene

Mercerisering

  • Opsamling og genbrug af lud fra mercerisering
  • Genbrug af spildevand med lud i andre forbehandlinger

Farvning

  • Optimering af processerne, minimering af forbrug af vand og energi samt forbrug og emission af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier

Stykfarvning

  • Brug af farvemaskiner med lavt flotteforhold og automatisk styring
  • Valg af maskiner i tilpas størrelse, der er dimensioneret til den gennemsnitlige stofmængde
  • Genbrug af vaskevand
  • Genbrug af farvebade

Kontinuefarvning

  • Brug af farvemaskiner med lavt flotteforhold og minimering af indfarvningsarealet
  • Anvendelse af automatiske fordelingssystemer, hvor kemikaliet fordeles separat og først blandes umiddelbart inden brug
  • Forbedring af vaskeprocesser fx modstrømskyl og farveoverførelse

Farvning med reaktive farvestoffer

  • Brug af reaktive farvestoffer med høj fikseringsgrad og lavt saltforbrug
  • Brug af varmt vand og genindvinding af varmen og undgå således brugen af detergenter og kompleksdannere

Indfarvning af polyester med dispergerende stoffer

  • Anvendelse af modificerede polyesterfibre, der ikke kræver brugen af carrier
  • Farvning ved høj temperatur uden brug af carrier
  • Brug af farverecepter, der kun indeholder dispergerende midler med høj bionedbrydelighed

Farvning med svovlbaserede farvestoffer

  • Brug af farvestoffer med et svovlindhold under 1%
  • Erstatning af natriumsulfid med svovlfrie reduktionsmidler
  • Anvendelse af hydrogenperoxid som det foretrukne oxidationsmiddel

Farvning af uld

  • Substitution af krombaserede farvestoffer med reaktive farvestoffer eller alternativt brug af farvestoffer med lavt kromindhold
  • Anvendelse af pH-kontrollerede processer og minimer brug af egaliseringsmiddel ved farvning med syre/base farvestoffer

Tryk

  • Reduktion af tabet af tryksværte ved:

Begrænsning af forbruget af tryksværte

  • Opsamling af uudnyttet tryksværte efter hver trykfase
  • Recirkulation af opsamlet tryksværte
  • Begrænsning af vandforbrug ved:

Start/stop kontrol ved rensning af roterende tryk-bælte

  • Brug af genbrugt vaskevand til første vask af trykkammer og spande
  • Genbrug af vaskevand fra vask af roterende tryk-bælte
  • Anvendelse af digitale ink-jet trykmetoder til tryk af flade emner og til tryk af gulvtæpper

Reaktiv tryk

  • Minimering af brugen af urea ved nøje at kontrollere mængden af tilført væske, og hvor farven sprøjtes på som skum eller damp

Pigmenttryk

  • Tryksværten bør indeholde fortykningsmidler med lavt indhold af VOC samt binder uden formaldehyd og med lavt ammoniakindhold
  • Tryksværten bør være fri for alkylphenolethoxylater (APEO) og have høj bionedbrydelighed

Efterbehandling

  • Minimering af vandforbruget ved at tilsætte efterbehandlingskemikalier direkte på trykpuden eller med sprøjtning eller skumpåførsel
  • Begrænsning af energiforbruget til tørring i spændrammer
  • Anvendelse af formaldehydfri stoffer i tæppeindustrien
  • Anvendelse af stoffer med et lavt formaldehyd indhold (under 0,1%) til tekstiler og tøj

Mølægthed

  • Der bør opnås en udnyttelse af insektbekæmpelsesmidlet på mindst 98%
  • Kombineret syreefterbehandling og genbrug af rensebad
  • Recirkulation af lavvolumen proceskemikalier mellem de enkelte batches

Vask

  • Reduktion af vand- og energiforbruget ved installation af højeffektive vaskemaskiner
  • Installation af udstyr til varmegenvinding

Spildevandsbehandling

  • Karakterisering af de forskellige spildevandsstrømme fra processerne med henblik på identifikation og prioritering af muligheder for genbrug og dermed miljøforbedringer
  • Adskillelse af de enkelte afløb ved kilden i forhold til forureningsarter og mængder
  • Undgå tilførsel af spildevandsstrømme til biologiske rensningsanlæg, hvis indholdet kan forstyrre rensningsprocessen
  • Spildevandsrensning i et aktivt slamanlæg
  • Forbehandling af stærkt forurenet spildevand ved kemisk oxidation

Ovenstående eksempler på BAT er udførligt beskrevet i BREF-dokumentet for tekstilindustrien.

Download nedenstående materiale, hvis I vil vide mere om BAT inden for området:

hele BREF-dokumentet (engelsk, 2003, Pdf- fil, 626 sider/8,5 MB)

resume af BREF-dokumentet (dansk, 2003)