Redskaber til din cirkulære virksomhed

cirkulærvirksomhed.dk - få redskaber til din cirkulære økonomi

Websitet cirkulærvirksomhed.dk giver små og mellemstore virksomheder praktiske redskaber til deres arbejde med at få en mere cirkulær økonomi.

Gå til cirkulærvirksomhed.dk

Cirkulærvirksomhed.dk er lanceret af Miljøstyrelsen og giver dig informationer om hvordan du gør din produktion grønnere og bruger din grønne profil i markedsføringen af din virksomhed.

Udover konkrete værktøjer og redskaber kan du på websitet få inspiration til din virksomhed fra andre virksomheder, som er i dag arbejder med cirkulær økonomi, for eksempel firmaet Tier1asset, som genbruger gamle PC’er, og firmaet Gamle Mursten, som genanvender byggematerialer.

Det mener virksomhederne om cirkulær økonomi

Miljøstyrelsen har i en undersøgelse spurgt virksomhederne om cirkulær økonomi, og den viser, at de fleste ser cirkulær økonomi som en stor gevinst for miljøet. 42% af de adspurgte virksomheder mener, at cirkulær økonomi vil bidrage til en reduktion af miljøbelastningen, hvis erhvervslivet tager de grønne løsninger til sig. Og hele to ud af tre små og mellemstore virksomheder tror, at cirkulær økonomi på den ene eller anden måde vil have positive økonomiske konsekvenser for deres virksomhed.

Se virksomhedsundersøgelse om cirkulær økonomi